Appstoreoptimering

 
Appstoreoptimering er et begreb der kommer fra det engelske udtryk App Store Optimization (ASO). 
 
Appstoreoptimering omhandler den indsats man laver for at forbedre applikationens placeringer i Appstores. 
 
Det kan være i iTunes eller Google Play, alt efter hvad man satser på. 
 
Før år 2000 var søgemaskineoptimering (SEO) relativ nyt i Danmark. Et andet begreb der blev hentet fra det engelsk udtryk Search Engine Optimization. 
 
Denne markedsføringsform er nu blevet meget udbredt i Danmark og mange hjemmesideejere gør en indsats for at få gode placeringer i søgemaskinerne. 
 

Hvorfor er det så relevant?

Der er mange ligheder mellem appstoreoptimering og søgemaskineoptimering.
 
Begge er optimeringsformer der handler om at forbedre placeringerne ved søgning. 
 
Den primære forskel er bare, at der er tale om henholdsvis søgemaskiner og Appstores. 
 
Omvendt er der flere af metoderne man kan praktisere, for at opnå større synlighed. Så på den måde er de relativ ens. 
 
 
 
 
 
Mobile apps
 

Appstoremarkedet i hastig vækst

 
Mange marketingfolk anser appstoreoptimering for at være det næste årti's form for søgemaskineoptimering. 
 
Kun fremtiden vil fortælle om det er sandt, men der er ingen tvivl om at appstoremarkedet er i eksplosiv vækst. 
 
De tørre tal og fakta peger kun i én retning og det er fremad. Det er med til at give virksomheder et stigende behov, for at supplere deres hjemmesider og forretninger, med en applikation. 
 
I takt med at konkurrencen stiger, desto mere vil det kræve som applikationsejer, for at blive synlig. 
 
Det giver et stort behov for at arbejde med appstoreoptimering. Du er blevet introduceret til begrebet på denne side og du kan læse nærmere om optimering til to af de vigtigste appstores; iTunes og Google Play. 

Optimering til iTunes og Google Play

Man kan skrive meget om optimering til iTunes og Google Play, for der er mange faktorer og parametre der kommer i spil, når din applikation skal rangeres. 
 
I første omgang vil jeg nøjes med at give dig et indblik i en række af de centrale kriterier, der afgør din placeringer. 
 
På siden Gode Tips kan du læse mere om konkrete råd til hvordan du selv kan gøre en optimeringsindsats og hvad du bør være opmærksom på. 
 
  1. Vurderinger - Hvor gode vurderinger har den fået af brugerne?
  2. Benyttelsesfrekvens - Hvor meget bliver den anvendt?
  3. Antal downloads - Er den populær?
  4. Sletningsfrekvens - Hvor mange vælger at afinstallere den igen?
  5. Virale effekter - Skaber applikationen omtale?
 
Alle ovenstående 5 punkter er vigtige at have fokus på i din appstoreoptimering. Det er en række af de centrale faktorer, der kan påvirke din synlighed og ikke mindst din succes. 
 
Vi kender det alle sammen; man er lidt mere tilbageholdende hvis app'en har få downloads eller under 3 stjerner i gennemsnitlige vurderinger. 
 
Så sørg for at du er stærk på ovenstående 5 områder. Det vil hjælpe dig fremad i både iTunes og Google Play. Samtidig er det med til at give selvforstærkende effekter. 
 
Mange downloads og positive anmeldelser er godt for din appstoreoptimering, men gør på samme tid at du nemmere får nye brugere til at hente app'en.