Bookmark and Share     Sitemap


Historie

AHS Antik-Historisk Selskab er oprettet maj 2006 på initiativ af en række antikvitetsinteresserede mennesker i Midt- og Vestjylland, men har medlemmer i flere andre dele af Danmark. I selskabets vedtægter er anført, at selskabets virkeområde primært er det midt- og vestjyske område, og ”Selskabets formål er inden for sit geografiske virkeområde gennem foredrag og kurser samt ved kulturelle og debatskabende arrangementer inden for den folkeoplysende ramme at formidle viden og udveksle erfaringer omkring antikviteter og den kulturhistorie, der er knyttet til disse. Derudover afvikles der ekskursioner med samme formål” – I øvrigt er en del af selskabets aktiviteter åbne for ikke-medlemmer.

Medlemskab af AHS har flere fordele. F. eks har AHS aftale med flere arrangører af antikvitetsudstillinger om at selskabet modtager et antal fribilletter til forskellige antikudstillinger. Medlemmer kan så gratis rekvirere billetter fra selskabet.

AHS udgiver flere gange årligt medlemsbladet FORANTIK, som indeholder selskabets program, tilbud, faglige artikler samt indlæg og annoncer fra medlemmerne.

På selskabets hjemmeside holdes medlemmerne underrettet om nyheder samt kursustilbud m.v., som opstår og afvikles inden næste udgave af FORANTIK.

Desuden har AHS aftale med flere konsulenter, som stiller deres viden gratis til rådighed for selskabets medlemmer. Kontakt til konsulenterne etableres ved henvendelse til selskabet.

Jens Erik Stigaard | Sølystvej 45, 7620 Lemvig  | Tlf.: 31651541