En Kongelig Familie

Det tog tre år at producere serien om Europas Svigerfar, Christian 9. og hans efterkommere. Jeg fortæller om arbejdet med de kongelige og om forudsætningen for overhovedet at kunne producere en sådan serie og tankerne bag.

 

Først gjalt det om at overbevise Hendes Majestæt Dronningen, om at en såden dokumentarserie var en god idé.

 

Herefter skulle de kongelige familiemedlemmer rundt om i Europa også synes det samme. Det kongelige netværk fungerer upåklageligt. Og herefter gik det slag i slag.

 

Alle er de gode historiefortællere. Nogle havde optrådt i medierne før. For andre var det første gang, de nogensinde lod sig interviewe.

 

Som Storhertuginden af Luxembourg sagde, så havde hun aldrig tidligere udtalt sig hverken til tv, radio, aviser eller magasiner. Hun var født belgisk prinsesse, og i hendes familie lærte man fra barnsben at kigge lige igennem kameraet, når man optrådte officielt. Det glædede os at Storhertuginden ville deltage, for Storhertuginden var intet mindre end et festfyrværkeri med et utal af vidunderlige historier, som ingen andre ville kunne fortælle lige så godt.

 

Det lykkedes mig næsten, men kun næsten at "brænde den norske konge af", til morskab for hele Nordisk Film og selv om den engelske kongefamilie "kun" lod sig repræsentere af prins Michael af Kent, var vi til flere møder på Buckingham Palace, hvor det blev klart for os, at de kongelige også er mennesker, som har oplevet ting, de ikke kan tale om.