A

Blog on

Stik, prik og beføling

20-09-2009 16:31
Så har vi igen været på tur. Bare en lille kort tur denne gang. Vi har været til servicetjek hos Dr. Dyr.
 
Volcano var til 10.000 km eftersyn og Samba og jeg var til 15.000 km eftersyn. Det var ikke helt tid til at blive stukket, men mor synes vi skulle "følges ad", så vi blev pint med kanyler! Jeg aner ikke, hvad hun mener med det, for vi plejer da gerne at følges, hvis vi skal nogen steder hen.
 
Dr. Dyr roste os og roste os og rodede os i munden, pillede på knogler, lyste os i ørerne - hvad mon hun ledte efter? Jeg havde ikke spist noget, der var hendes.....hvis noget ligger på gulvet, så må man gerne spise det..så er det ikke "nogens". Måske var det mine ben hun ledte efter? Jeg havde i hvertfald glemt dem derhjemme, så jeg var kun 15 cm. høj. Hilsen Manila.

Kategori: Misseblog

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar