Mariana er 16 år gammel og har tre søskende, hvoraf de to er blevet bortadopteret til USA.
Mariana voksede op i en fattig familie, som prøvede at klare sig så godt de nu kunne.
Da hun var lille blev hun misbrugt af sin far og har i perioder boet på institution.
På et tidspunkt bliver hendes mor narkoman og forældrene forlader hinanden. Og så falder det hele fra hinanden, to af hendes søskende rejser til USA medens Mariana og hendes søster, der står lidt tilbage intellektuelt, bliver hjemme for at tage sig af deres mor. Mariana har siden hun var 6 år gammel solgt plastikposer på gaden. Hun klarer sig godt og bliver faktisk sin mors forsørger.
Moderens stofmisbrug bliver større og større og hendes nye samlever er også narkoman og tillige voldelig overfor moderen. På et tidspunkt forsvarer Mariana sin mor og stikker en kniv i benet på manden, hvorefter hun må skjule sig. Da hun i mellemtiden er blevet gravid flytter hun ind i Casa Amparo.
Da Mariana ankommer til Casa Amparo har hun syfilis og må i behandling.
Mariana er en kvik pige og ønsker at flytte sammen med sin datters far. Han står på sit eneste ben og sælger slik og andet på et gadehjørne. Det andet ben har han mistet i et uheld. Mariana vil også gerne have en uddannelse.