klageprocedure ved overtrædelse af foreningens vedtægter og husorden
Når man bor i en etageejendom, har det altid været sådan, at man er nødt til at acceptere, at man kan høre de omkringboende beboere. Som udgangspunkt må man have en vis tolerance over for lyde fra de andre beboere.
Nabostøj kan både være forårsaget af teknisk udstyr eller af beboernes aktiviteter og adfærd, men bygningens konstruktion og ikke mindst dens lydisolering har en meget stor indflydelse på, i hvor høj grad man er generet af støjen.
Hvad sker der hvis reglerne overtrædes.
Hvis en andelshaver ikke udviser god skik og orden i ejendommen, men udviser stærkt støjende eller truende adfærd skal bestyrelsen reagere på skriftlige hen- vendelser fra de øvrige andelshavere.
Det samme gælder hvis andelshaverens familie, gæster eller en eventuel fremlejetager ikke overholder det gældende regelsæt.
Hvis en andelshaver udviser stærk støjende eller truende adfærd, så andre andelshavere mener der skal ske noget med det samme, skal politiet kontaktes.
Det er ikke bestyrelsens eller varmemesterens opgave, at stoppe støjende eller truende adfærd.
Bestyrelen har haft kontakt til politiet, der bekræfter at det er deres opgave i det omfang de har tid. Kontakt derfor politiet på 114.
Her er nogle punkter, du kan overveje, såfremt du påtænker at indgive en skriftlig klage:
Kan jeg selv gøre noget for at løse problemerne?.
Tag eventuelt en samtale med den du ønsker at klage over !.
Kan I sammen finde en løsning på problemet, det kan jo være, at den du ønsker at klage over, ikke er bevidst om, at forholdene er til gene for andre.
Er andre generet af de samme problemer, så indgiv en fælles klage.
Skriv dog kun under på de punkter, du selv kan stå inde for - det kan være, at du måske bliver indkaldt som vidne senere i forløbet.
En klagesag kan tage lang tid og løses ikke altid efter den første klage. Oplever du, at problemerne ikke ophører, skal der fremsendes endnu en skriftlig klage til bestyrelsen.
Bestyrelsen vurderer i hver enkelt klagesag om et mæglingsmøde mellem den der klages over og den/de der klager er en reel mulighed.
Alt efter klagens karakter vil bestyrelsen løbende vurdere, om sagen skal overbringes til foreningens advokat. Bestyrelsen behandler ikke anonyme klager.
