Til beboeren / Jeg skal flytte

Download som pdf.

Jeg skal flytte - hvad skal jeg gøre

Ifølge foreningens vedtægter §8 stk. 5 kan overdragelse (salg) af andelen kun ske ved at andelsretten overdrages foreningen ved dens bestyrelse, som derefter disponerer over lejligheden uafhængigt af den forrige andelshaver.
Ifølge foreningens vedtægter §8 stk. 4 skal du/I fortsat betale husleje indtil en ny godkendt andelshaver har overtaget andelen og dermed er indtrådt i forpligtelsen.

På foreningens hjemmeside under fanen ”Til beboeren” finder du skemaet ”Opsigelse af lejlighed” samt skemaet ”Egenopgørelse ved salg af bolig”. Begge skemaer skal udfyldes og afleveres til bestyrelsen.

Da du købte lejligheden betalte du for de forbedringer der var i lejligheden. Hvis du har foretaget forbedringer i lejligheden, skal du udfylde skemaet ”Egenopgørelse”. Regninger for de udførte forbedringer skal vedlægges. Du skal oplyse tidspunkt for forbedring, pris på forbedring, samt værdi af eget arbejde. Det forudsættes at arbejdet er udført håndværksmæssigt korrekt. Værdi af eget arbejde er det antal timer en professionel håndværker vil være om at lave arbejdet. Man kan kun få penge for de forbedringer, som bliver skrevet på egenopgørelsen. 

Et indhentet tilbud er ikke en regning, og kan derfor ikke bruges som dokumentation for arbejdets udførelse.

Hvis forbedringer/ombygninger kræver tilladelse fra andelsboligforeningen og godkendelse fra offentlig myndighed skal disse vedlægges, herunder anden dokumentation som fx statiske beregninger eller lignende.

Lejlighedsvurderingen udføres på baggrund af sælgers oplysninger samt eventuelle vedlagte bilag. Sælger er ansvarlig for oplysningernes rigtighed samt lovlighed af det udførte forbedringsarbejde.
Ved manglende dokumentation foretages skønnet værdi af bestyrelsen.

Ifølge foreningens vedtægter §8 stk. 8 er det den fraflyttende andelshavers ansvar at alle installationer er lovlige, og at alle nødvendige tilladelser foreligger.

Ved fraflytningen skal lejligheden være helt tom. Tæpper, lamper og andre genstande der ikke er forbedringer eller løsøre skal fjernes, og lejligheden skal være rengjort. Kælderrum og loftrum skal være helt tømt og der skal være rengjort. Er dette ikke tilfældet, vil der blive ryddet og rengjort for din regning.

Ved fraflytning skal cykler, barnevogne eller andet du har haft i foreningens skure eller kældre også fjernes.
 
Ruder skal være hele i hoveddør til lejligheden og i indvendige døre samt i facadevinduer.
 
• Husk at aflæse og afmelde gas og el.
• Husk at afmelde huslejen på betalingsservice.

Andelsbevis, nøgler til ejendommen, nøgler (2 stk.) til postkasse, vaskelås og nøgler til lejligheden skal afleveres til varmemesteren. Når du har afleveret nøgler til lejligheden, vil varmemesteren gennemgå lejligheden, kælderrum og loftrum for fejl og mangler. Husk at kælder- og loftrum ikke må være låst.

 
Efter fraflytning vil alle gas, vand og el installationer blive synet af ejendommens håndværkere. Derefter vil lejligheden blive synet og vurderet af bestyrelsen.
En vurderingsrapport over lejligheden vil efterfølgende blive sendt til dig som fraflyttende andelshaver, der derefter har 8 dage til at godkende eller gøre indsigelse over vurderingen af din lejlighed.

 

 
Andelsboligforeningen Amagerbro
Holmbladsvænge 1, st. tv.
2300 København S
 
Tlf. 3257 2066

 
Kontortider:
 
Varmemesteren:
Mandag-fredag 13.00-13.30
 
Bestyrelsen:
1. og 3. mandag i måneden
fra kl. 18.00-19.00
Andelsboligforeningen Amagerbro - afdeling Uplandsgade, Holmbladsvænge og Ved Sønderport