Lær Als at kende med nyt vendespil

2021-11-25 09:50
Alsingergildet har netop sendt et vendespil på markedet. Måske julegaven til en alsinger, der elsker sin ø, eller nogle der er rejst herfra og har lidt hjemve? Eller måske er det årets mandelgave eller den uventede kalendergave?
 
 
Spillet er koblet op på Alsingergildets bog Pejlemærker, som er en introduktion til 101 mere eller mindre kendte steder på øen, men det kan også sagtens spilles uden bogen.
 
Vendespillet viser motiver fra bogen Pejlemærker og kan ligesom bogen bruges som inspiration til udflugter rundt på øen. I bogen kan man – hvis man er blevet nysgerrig efter mere om vendespillets motiver – finde de pågældende steders placering og blive klogere på, hvad de gemmer på og deres historie.
 
Spillet indeholder 50 motiver, men hvis stuebordet ikke er stort nok, eller hvis tiden ikke er til at finde alle 50 sæt, så kan man fx vælge to gange 20 ens motiver fra og spille med dem.

Spillet kan købes for 120 kr. via Alsingergildets hjemmeside og hos boghandlerne på Als. Desuden er der lørdag den 4. december mulighed for at købe spillet på Jollmands Gård i Holm ved Nordborg, hvor Alsingergildet har en stand i gårdens julestue. Alsingergildets øvrige bogudgivelser er også til salg i julestuen den dag.
(c) Alsingergildet - CVR: 21705977