Nye alsiske ord

Nogle alsiske ord , som ikke er med i Alsisk Ordsamling
  ' = accent 1 - '' = accent 2 - : = lang foregående vokal
Søgeord  
a, a formaningsord til små børn (og hunde)
angelstage angel''stagh (fiskestang)
bestilletøj besteldtöj (håndarbejde mens man var til aftensæde)
bindingsværk stenneværk
bomolie bom-øle = olivenolie, der brugtes som lægemiddel
  mod gigt, ørepine mm., også som smøremiddel
  til f.eks. spindehjul (spinderok)
borgerstue 'bårreståw, ''bå:ståw (opholdsstue for tjenestefolk på 
  en større gård)
botetmel bote:tmjöll (kartoffelmel)
bødede håndklæder bött håndklæ (vanter, der er påsyet hjemmevævet stof for at styrke holdbarheden
doktorbrød 'dåghtebrø (lyst rugbrød, som ofte blev ordineret af
  lægen til folk med svag mave, eller fordøjelsesbesvær)
dækkost en 'dækkost (hvidtekost til at hvidte et gipsdække med; efter tysk: Decke = loft
døffel en døffel (lavning, som ofte står under vand)
fimmel 'femmel, å hå en femmel = at være småskør
fiset ringe -  den Johannes, han æ sle:t it så fi:se
  (den Johannes, han er slet ikke så tosset). Sagt rosende 
fister, fitser fiste, fitse; (siges om en ukendt person, f.eks. fyr
fletning en ''fle:t - tu: fle:te, oldmo ho lawnt hoa
  der blöw fle:te (flettet) i tu: fle:te
forbov få:re'båw (forreste lår på et slagtet svin)
futmælk 'futmjålk, 'futmjælk = skummet mælk; fut er et
   nedladende ord, som bønderne brugte, da de fik mælken tilbage fra mejerierne sidst i 1800 tallet  
fyge ''fy:gh, det fyghe, det hæ fåghen, i overført betydning:
  e drænge fygh o: værånde (drengene røg på hinanden) han fygh astej hen a e gae (han rendte
  i fuld fart hen ad gaden) han fæk et årnligh fygh åw'
  (han fik en muntlig overhaling / skideballe)
gedeblad gi:blaj (kaprifolium) tysk: Giessblatt
  lat. capra = ged og folium = blad
gendarm sjæn''darm (i den tyske tid 1864 - 1920 politibetjent)
gigt jeght
gipsdække 'gepsdæk  (pudset loft, oprindeligt pudset med gips, nu med almindeligt puds
givink give vink, gemmeleg, hvor man skulle give vink,
  hvis man ikke blev (fundet)
gudden gudden (den hersens)
gyww En indkørsel til en gård. De kømme ind a e gyww no, så må vi hælle fo now grogge o e desk
himmelslys blomsten krokus
hjul i ældre tid også cykel; - rie o e ju:l = cykle
høsthaver høsthawe (sidefjæle på kassevogne, gjorde vognene bredere og længere
håndspage håndspagh (1,5 - 2 m rund stok, brugt som løftestang eller til at drive husdyr med
håre å ''hoo: - den 'ho:re (= fælder, taber hår); de æ esselt,  som den hund da ho:re
jordet

joore; minn båws' er blöwn så joore (mine bukser er blevet fulde af jord)

kapot ka’påt. Af fransk capote. Spores i hele Sønderjylland og betegner et finere hovedtøj til kvinder, kyselignende damehat fra omkring 1890. Hatten knappes om halsen, formes over hovedet og kan pyntes med en sløjfe af bånd.
Vi hæ et fint bælle åw et kvindfolk med kapot.
kelle ''kæll (murerske / murske) af tysk Kelle
klapre klæfre
komme til for kort å kom te få kårt (at komme til at mangle noget)
  så kømme æ te få kårt (så får jeg ikke nok)
kongeaften kongåwten (hellig tre kongers aften)
krampe-åre kramp-åje (åreknude)
krøter krø:de, sødt lille barn
kærne ''kjænn (redskab som man kærner smør med)
lade laj 'mogh(læsse møg - fra møddingen op på en vogn)
lektier læks
lidtagtig 'letawte (næsten for lidt)
loddelampe 'lø:lamp (blæselampe)
lusning lu:sning (lussing) egl. slag mod hovedet mod lus
lustere lo'stiæ - u å lostiæ (ud at more sig)
mantel måndtel (foruden frakke kan det betyde dæk) æ hæ fått en ny måndtel o min kretba / cykel
nældepisker 'naldpiske (en person, som med en le kun evner at slå nælder, en klamphugger. (Martin N. Hansen
  har anvendt udtrykket)
orlov 'ulåw
pindebrænde
ragh spleen (e bruu var ragh spleen ætte e storm)
pissepotter
pespåtte (agersnerle(r) - vilde blomster)
pløk å spæll pløkk  (flere drenge havde hver en 50-60 cm tilspidset kæp, som blev kastet til jorden.
  Det gjaldt så om at slå de andres kæppe omkuld)
pold en ''pold (lille forhøjning i mark)
' = svar på en påstand: Det tror jeg ikke meget på;
   - vå ''katt hæ alde gawn o e desk. - Pø  
   (= vores katte har aldrig gået på bordet)
ravgalt
det æ rawgalt - råwgalt (rivende galt)
rysse
sagovælling
letlevende person'
så:ghevælding
sanken sanken (samling, møde, sammenkomst. Sanken er afledt af verbet "sanke" 
se nu bare 'sikkons. Bruges mest om positive overraskelser, f.eks: Sikkons, no våndt e danskre i 'fobuld.
skadenæb ska:nef  (ørnenæb, saks til at klippe grene over med; også en hjemmelavet fløjte, som frembringer
  en hæs uskøn lyd, ligesom en skovskade)
skrønne om hest: vrinske; om person: grine veltilpas
skød moders skød: skyy:
skår ska (hver af de baner som en kornmark høstes i)
slå gab slo gaff (i høsten; det yderste skår på marken blev høstet med le, for at undgå, at hestene trampede
   kornet ned)
spirre 'sperre  (spjætte, sparke)  e barn leghe reghte å sperre
 spølkum Spølkum har på Als været brugt om et vaskefad til brug ved doktorbesøg. ODS angiver, at ordet er lånt fra nedertysk spölkumm(e) og oprindelig betød “(stor) skylleskål, -fad”, jf. tysk spülen = skylle (fx service, vasketøj).
I Sønderjylland bruges substantivet spöl om skyllevand eller spildevand (se Mensing). En kilde fra Holbøl siger: “spøl” kaldte man alt affald fra køkkenet, flydende og fastere; det samledes i et stort kar, en spølkom, som grisefoder. Denne betegnelse for dette foder findes også oplyst fra Øsby og Felsted.
spække å ''spæk, æ 'spække (kline, mure, udbedre) æ hæ væt ve å spækk e skåsten
spåner ''spo:n
stredde stre:re; (skræve) han geær å stre:re o e bi:n (han går og skræver på benene) af oldnord. "strejta" = 
  stritte
strygefuld 'strå:ghfuld (strygefuld = fuld til randen, så man kan 
  stryge oven af en beholder)
stålhus sto:lhus (penneskaft til gammeldags stålpenne)
Sussemette sussemætt' , kælenavn for piger der er lidt flyvske
svingslæde svæng''slæj (slæde, der bevæger sig i en stor bue om en pæl, den er bundet fast til. Skal skubbes af
  andre børn)
sæssel 'sæssel (lænestol)
tagegab 'tæjgaf  1. (afsats ind i kornnegstak i lade eller på 
  kornhæs / høstak. Herfra kunne end mand række negene endnu højere op - evt til endnu et tæjgaff
  2. (lugeåbning i ladebygning)
teblomster te:blomme (gul primula)
tilrikkes 'terekkes (gøres klar) vænn di var fæere med å hyest, skuld e høstvunn' terekkes
til staden te ''stajs (ind til byen)  det æ it 'så, væn e bynne kømme te stajs
tog et 'tågh
tuberkulose to''bæ:ghle
turde - tør tva; i datid: ''tvat
tømmer 'temme
tømmermand 'temmemånd  (tømrer)
tørftig 'tödde -udtale med hårdt d (trængende, afledt af verbet  "tørve" = behøve) æ blöw tödde for et efeld
tåge ''tå:gh
ulave u''law  (ude af den)   han va hielt u''law;
  e hiele va u''law (det hele var i uorden)
underjordiske ynnegås (overnaturlige)
under-lager ondelå:ghe - underliggere, strøer; fra tysk unterlager; strøer til et trægulv
understand ondestånd (ved fronten, gravet afstivet rum hvor
  soldaterne kunne søge dækning)
vædde værre- ska vi værre (skal vi vædde)
vælder vælde (skyldes) va de vælde: (hvad det skyldes)
værge værre - han værre for sig (han værgede for sig  - 
  holdt hænderne frem som beskyttelse mod noget)
vinduespost 'vindepåst (vinduesbænk)
vons med det vons mæ de vons (straks) af eng. at once
 
æggeblomme / æggehvide
 
 
en 'egheguel / en 'eghehvie (æggeblomme / æggehvide. Nordals)
Alsisk Søgeord
fleet fletning
giiblaj gedeblad
hoe - hoore håre
jeght gigt
klæfre klapre
læks lektier
løølamp' loddelampe
naw' - nawe gnave
skyy skød (moders skød)
tobærghle tuberkulose
tæjgaff tagegab
tödde tørftig
ulow orlov
værre vædde
værre værge
ynnegåss underjordiske
   
(c) Alsingergildet - CVR: 21705977