Nye indlæg

Bliv medlem
Formanden skriver
 
Formanden for Adipositasforeningen, Birgitte Hansen, skriver om...
 

Foredrag om vægttab

02-10-2012 17:52

Foredrag på Sjælland

Hvad har en diætist, psykolog, plastikkirurg og en skaldede kok tilfælles? Nødvendigvis ikke andet end at de alle kan opleves ved samme foredragsarrangementer til efteråret.

Til oktober og november bydes der på seks arrangementer på Sjælland. Ved hvert arrangement er der foredrag med diætist Stine Junge Albrechtsen, psykolog Kristian Melby og plastikkirurg Andreas Printzlau samt Carsten Olsen, bedre kendt som Den Skaldede Kok.

 

Eksperter på feltet

Med bl.a. spiseforstyrrelser, fedme/vægt og depression som særlige interesseområder, vil Kristian Melby, Cand.psych., helt sikkert bidrage med sunde guldkorn ved de kommende foredrag. Kristian Melby er en del af Wattar Gruppen, der hjælper mennesker til at opnå større livskvalitet, velvære og balance i arbejds- og privatlivet gennem kognitiv teori og metode.

 

Plastikkirurg Andreas Printzlau fra Bodylift Center fortæller om plastikkirurgi efter stort vægttab, de særlige teknikker, han benytter, ligesom han, med før og efter billeder, viser, hvilken forskel plastikkirurgi kan gøre for mænd og kvinder, som har opnået et stort vægttab.

 

Diætist Stine Junge Albrechtsen holder foredrag om kost og ernæring for gastric bypass opererede, mens Den Skaldede Kok i munter stil fortæller sin ellers nok så alvorlige historie. For trods et vægttab på 71 kilo har Den Skaldede Kok også været mærket af sygdom - bl.a. i form af et blødende mavesår tidligere på året.

 

Udover de seks foredrag ved hvert arrangement får publikum også mulighed for at købe diætist Stine Junge Albrechtsen og Den Skaldede Koks bog "Gastric Bypass" til en særlig god pris, samt en personlig hilsen i bogen, hvis det ønskes. Desuden tilbyder Bodylift Center i Virum en gratis forundersøgelse hos Andreas Printzlau - værdi 900 kr.

 

Foredrag i seks byer

I oktober måned holdes foredragsarrangementerne torsdag den 25. i Watter-gruppen i København og mandag den 29. i Bygningen, Musikcafeen i Køge.

I november kan de fire foredragsholdere opleves følgende torsdage: Den 1. på Pedersborg Skole i Sorø, den 8. i Kultur & Medborgerhuset i Korsør, den 22. på Ågerup Bibliotek i Roskilde, og den 29. i Friserhuset i Nykøbing F.

Billetter kan købes á 85 kr. inkl. gebyr via www.sj-billetten.dk. På denne hjemmeside, under "salgssteder", findes også en oversigt over de steder i landet, hvor billetter kan købes ved personligt fremmøde.

Billetter sælges efter "Først til mølle"-princippet. Enkelte steder er der kun 40 billetter til salg.

 

DAG/DATO/TID: BY/STED:

 

Torsdag den 25/10-2012 Wattar-Gruppen

Dørene åbnes kl. 18.00 Holbergsgade 14, 4. sal

Foredrag kl. 18.30-22.00 1057 København K

 

Mandag den 29/10-2012 Teaterbygningen, Musikcafeen

Dørene åbnes kl. 18.00 Bag Haverne 1

Foredrag kl. 18.30-22.00 4600 Køge

 

Torsdag den 1/11-2012 Pedersborg Skole, lokale “Gryden”

Dørene åbnes kl. 18.00 Rustkammervej 76

Foredrag kl. 18.30-22.00 4180 Sorø

 

Torsdag den 8/11-2012 Kultur & Medborgerhuset, Spillestedet 122

Dørene åbnes kl. 18.00 Skolegade 1

Foredrag kl. 18.30-22.00 4220 Korsør

 

Torsdag den 22/11-2012 Ågerup Bibliotek

Dørene åbnes kl. 18.00 Gundsølillevej 2

Foredrag kl. 18.30-22.00 4000 Roskilde

 

Torsdag den 29/11-2012 Friserhuset

Dørene åbnes kl. 18.00 Frisegade 25

Foredrag kl. 18.30-22.00 4800 Nykøbing Falster


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Adipositasforeningen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | info@adipositasforeningen.dk