Læserbreve

Det kan absolut anbefales at følge med på Lokalavisen HER
Der er nye indlæg - TIT!

28/1 2013: Biogas, - opsummering til byrådet >>
Af Peter Moestrup, Hejlsskovvej 38, Hejlsskov

Sjofelt ikke at svare…!
Af Søren Jensen, Nørreled 4, Karlby, Hornslet

Biogassen lagt i koma?
Af Peter Moestrup, Hejlskovvej 38, Hejlskov

Hvorfor bekæmper Syddjurs Kommune sine egne borgere?
Af Peter Moestrup, Hejlsskovvej 38, Hejlsskov

Biogas på Djursland? Nej, der er ikke nok gylle
Af Peter Moestrup, Hejlsskovvej 38, Hejlsskov

Følg med i debatten her>>

Åbent brev til Byrådet i Syddjurs Kommune

I øjeblikket er der en debat om arbejdsbyrden som lokalpolitiker og hvor meget beslutningskompetence embedsmandsværket har i kommunerne. Politikerne fra Syddjurs har valgt at deltage i debatten på nationalt TV. Det er fint at få sat noget spotlight på disse problemstillinger.

På den korte bane, må de selvsamme politikere med resten af Byrådet dog fortsat fokusere på de presserende opgaver, samt stramme op i embedsmandsgruppen, da den i øjeblikket er blevet en selvkørende, selvbestemmende og selvtilstrækkelig gruppe, der tilsyneladende ikke holder politikerne løbende orienteret om vigtige opgaver og sagsafgørelser.

I relation til biogas, så er der som bekendt pt. udpeget 2 områder, Hornslet og Lime. Lime er det foretrukne område og Kommunen har indledt et tæt samarbejde med Djurs Bioenergi i den forbindelse.

Konkret vil jeg henlede opmærksomheden på følgende forhold i relation til udpegningen og den efterfølgende information fra Syddjurs Kommune:

I indsigelsen fra Lokalrådet, Ådalen rejses spørgsmålet om udpegningen af Lime som biogasområde, da kommunen i selvsamme område har afvist af give tilladelse til at opføre en foderlade på 10-12 m i højden, grundet landskabelige forhold. Jeg har i adskillige mails efterfølgende spurgt hvad bevæggrunden er til denne ændret adfærd fra kommunens side. Det eneste svar jeg har fået fra Tina Degn Rasmussen lyder; "Dine spørgsmål og spekulationer om økonomi, ressourcer og sammenligningen med afgørelser i andre typer af ansøgninger, herunder bl.a. miljøgodkendelse af en landbrugssag, er det alle spørgsmål til dispositioner og overvejelser som den kommunale administration løbende arbejder med og det ligger ikke inden for forvaltningens opgaver at forholde sig til dine spørgsmål i hertil."

Et politisk svar har Claus Wistoft givet i form af en kommentar i et debatindlæg; " Jeg er ikke bekendt med afslag på en foderlade i området, hvis det er korrekt, skal jeg være den første til at medgive at det virker meget mærkeligt." samt et svar på borgermødet i Lime: "Hvis det er sandt, så synes jeg at lodsejeren skal søge igen, da han nu vil få godkendt foderladen, da vi nu har godkendt et biogasanlæg i området". Dette er hvad det har været muligt at få af forklaringer fra Syddjurs Kommune - dvs., at der i de sidste 6 måneder ikke er nogen, der har ønsket at give et fornuftigt svar på, hvad det er der foregår.

Jeg har den 13. dec. 2012 søgt aktindsigt hos Morten Hundahl i sagen vedr. foderladen, men jeg har intet svar fået på min forespørgsel. Desuagtet hvad Tina Degn Rasmussen har sagt til Lokalavisen om at Syddjurs Kommune ikke bryder Offentlighedsloven, så er det heller ikke sandt - for det er præcis det der sker.

Som borger i kommunen ser jeg et stort problem, da afstanden til Kommunens folk er blevet alt for stor og hvis vi ikke får taget de nødvendige initiativer til at ændre denne adfærd fra kommunens embedsfolk og jeres rolle som politisk ansvarlige, så frygter jeg af det vil få uheldige konsekvenser for nærdemokratiet, da vi vil opleve en ydereligere polarisering, der næppe bære noget frugtbart med sig.

Kirstine Bille, vil du som Borgmester sikre, at der bliver givet et sobert svar på, hvad det er der er foregået i denne sag?

Og vil resten af Byrådet, sørge for at der bliver holdt bedre øje med hvad der foregår i embedsmandsværket?

Hvorfor har Tina Degn Rasmussen f.eks. slettet al information vedr. udpegning af biogasområder i Syddjurs Kommune? Det er muligt, at sagen 'officielt' er afsluttet, men hvorfor ikke udvise den konduite og bare lade den eksisterende information ligge på hjemmesiden - hvorfor aktivt gå ind og slettet den? Hvad skulle det bringe med sig, udover dyb forundring og utilfredshed, da mange borgere ikke er enig i den trufne afgørelse.

Hvorfor giver Kommunen ikke løbende aktindsigt i sagen om biogasanlægget i Lime? Er der bedre at hundredvis af borgere i kommunen én gang hver uge søger aktindsigt i sagsakterne vedr. biogasanlægget i Lime? Nej, men det bliver resultatet som pga. af den manglende åbenhed og villighed til dialog.

Tænk hvis vi, borgerne og kommunen, fra starten havde arbejdet i samme retning, tænk hvor mange ekstra ressourcer kommunen ville have fået stillet gratis til rådighed. Nu bruger kommunen i stedet for de knappe ressourcer til at bekæmpe sine egne borgere.

Venlig hilsen

Peter Moestrup

8. januar 2013

"Demokratiet under pres" af Peter Moestrup i Lokalavisen d 10. december 2012

"Ulovlige lånegarantier fra Syddjurs Kommune?" af Peter Moestrup i Lokalavisen d 5. december 2012


"Lodsejer vil ikke sælge jorden til Djurs Bioeenergi"  Mogens Greve, Lokalavisen d 20. november 2012

 
Se flere læserbreve og artikler fra Lokalavisen her