Ekvipagen har i 2016 deltaget i individuelt Sydjysk Mesterskab i både military og dressur og løb med titlen i military. Derudover har de mange sejre og placeringer bag sig og er indehaver af andre mesterskabstitler – bl.a. Distriktsmester i Dressur 2015 og Klubmester 2015.
Nana-Thilde og Chiquita er begge 13 år.
Nana-Thilde var 3 år gammel da hun begyndte at ride. Et år senere fik hun sin første pony. Chiquita har været hendes i de sidste fire år.
Ekvipagen deltog i år i individuelt Sydjysk Mesterskab i dressur. De har sammen mange flotte resultater, placeringer og sejre. På klubbens resultat-rangliste for 2016 for stævneryttere, er de lige nu placeret som nummer 2.
Simone Jørgensen & Patrik af Hvarre
LA3 ekvipage
Simone er 13 år og Patrik er 6 år.
Simone har redet siden hun var 4 år gammel. Hun købte Patrik sidste år og Simones flotte arbejde med at uddanne en helt ung pony kan ses på resultaterne fra stævnebanerne, hvor de næsten altid kommer hjem med sejr eller placering.
Ekvipagen deltog i individuelt Sydjysk Mesterskab i dressur i år og deltager også i Hold DM for pony dressur senere på året.
Theresa Dalsgaard & Katrevels Abigail
LA1 ekvipage
Theresa er 11 år og ’Abi’ 9 år.
Theresa har været vild med heste hele sit liv og fik sin første pony da hun var 6 år. Theresa og Abi har dannet par siden efteråret.
Ekvipagen har i år deltaget i individuelt Sydjysk Mesterskab i dressur. I 2015 vandt de Kür Pokalen.
Ligeledes har de allerede adskillige flotte resultater, placeringer og sejre med fra stævnebanerne.