Forside    Nyheder    Bookmark and Share
 

Info fra bestyrelsen!

2014-08-19 22:14
Kære medlemmer af ABR. 

Hvad laver den nye bestyrelse egentlig? De sender ikke mange referater ud så hvad foregår der?

Da vi blev valgt ind i bestyrelsen lovede vi, at vi ville rydde op i rodet og prøve at få klubben til at køre videre.

Det har vist sig at være et større arbejde, bogføringen har været mangelfuld, der foreligger ikke referater, så man kan se, hvilke beslutninger der er truffet og hvem der har truffet dem.

Det har betydet at en stor del af tiden siden sidste generalforsamling sidst i juni er gået med at kikke på faktureringen for første halvår af 2014. Det har været – og er stadig - et større arbejde. Vi har overblik over vore kreditorer, aftaler med banken mm, men der er stadig uafklarede punkter som vi arbejder med. Når vi er afklaret kommer yderlig information

Vi laver leje aftale med Ridehallen, vi har fået vores ridelærer Torben Christensen til Mønterhøj pr.1.10.2014, ponyholdene er i gang.

Vi har stadig langt igen, vi mangler at få forskellige udvalg i gang så som stævneudvalg, ungdomsudvalg og der er brug for flere medlemmer til et planlagt Åbent Hus / jubilæumsarrangement. Er der nogen af jer medlemmer, der vil være med, så hører vi gerne fra jer. Husk: ingen udvalg =ingen aktivitet!

Vores møder går mest med at holde hinanden orienteret om, hvor langt vi er med de forskellige sager. Når vi er sikre i vores sag informerer vi jer selvfølgelig.
Aabenraa Rideklub Mønterhøj | Mønterhøjvej 41, 6200 Aabenraa  | aabenraarideklub@mail.dk