Forside    Nyheder    Bookmark and Share
 

Vedr. elevponyen Lise

2013-04-10 15:11

Oplysning til alle medlemmer af Aabenraa Rideklub

Der florerer nogle spørgsmål til Lises sygdomsforløb, og for at der ikke skal være flere spørgsmål eller vilde historier i omløb, oplyser vi hermed hvordan det er foregået, og skulle der være flere spørgsmål til sagen, så er i velkommen til at spørge Peter eller vores dyrlæge Katja. I kan herunder også se Katjas beskrivelse af forløbet.

Lise kommer ind fra folden tirsdag den 2. april, i løbet af eftermiddagen begynder hendes ben at hæve op, og hun er halt på det. Peter skriver hende fri fra undervisningen. Han venter tiden an til onsdag for at se om der sker en bedring, men onsdag er det stadig ikke blevet bedre, herefter indhenter han bestyrelsens tilladelse til at tilkalde dyrlægen den efterfølgende morgen.

Halthed er altid svær at tyde, også for dyrlægen. Da Peter venter og ser tiden an, er det netop fordi den kunne være øm og hævet efter et slag fra en anden hest, eller den kan have trådt forkert osv. og sådan en ømhed ville normalt fortage sig i løbet af en til to dage. Dyrlægen formodede også først at det ”bare” var en hovbyld, og havde vi ikke fået foretaget røntgen, havde vi nok stadig ikke vidst hvad hun fejlede.

Så set i bakspejlet er vi bare glade for at der blev handlet hurtigt i dette forløb, og at det ikke blev trukket længere ud.

Hilsen

Bestyrelsen

se vedhæftede dyrlægeerklæring her

Aabenraa Rideklub Mønterhøj | Mønterhøjvej 41, 6200 Aabenraa  | aabenraarideklub@mail.dk