Ferier i 2015
04-01-2015 21:22
Undervisningen holder
Påskeferie 30/03-06/04
St. Bededag 01/05
Pinse 25/05
Sommerferie 01/07-31/07
Juleferie 24/12-03/01
Alle dage incl.
Julespringning
02-12-2014 20:05
Der vil være springundervisning i den store hal tirsdag d. 23.12 og
tirsdag d. 30.12. Fra kl 18
Lodsedler og præmier
10-11-2014 18:02
I forbindelse med vores 60 års jubilæums-arrangement på Mønterhøj d. 25. oktober, har vi solgt lodsedler. De fleste præmier er delt ud, men Ikke alle vindere var til stede.
Sidste frist for afhentning af gevinster er 1. feb. 2015.
Gevinster der ikke afhentes, vil blive brugt som præmier til stævner/arrangementer på Mønterhøj.
Kontakt Pia Havemann, tlf.nr. 26 18 14 60 for aftale om afhentning af præmie.
Har du en pony?
30-10-2014 20:47
Tilbud på billig opstaldning på Mønterhøj: Har du en pony, som klubben må bruge til elevholdene, kan du få den opstaldet i selvpasser box for 500,kr pr måned inkl. banekort
60 år blev fejret.
26-10-2014 15:08
Aabenraa Rideklub Mønterhøj fejrede lørdag den 25. oktober, 60 års jubilæum. "Ridehallen" kunne samtidig fejre 50 års jubilæum.
Aabenraa Rideklub holdt 1954 stiftende generalforsamling. Dette skete på initiativ af nogle ryttere, som gennem flere år havde dyrket fællesridning uden nogen faste rammer. En flok "ildsjæle" gik i gang med at forberede et sted hvor alle kunne samles. Her stiftede man andelsselskabet Aabenraa Ridehal og købte husmandsstedet "Mønterhøj".
Klubben ansatte også en fodermester. Ridning foregik på de omkringliggende græsmarker.
I 1964 stod ridehallen klar, og med stolthed kunne man ansætte en professionel Rideinstruktør.
Det blev en mindeværdig dag, da "Mønterhøj" fik besøg af Hans Majestæt Kong Frederik, Hendes Majestæt Dronning Ingrid og Prinsesse Benedicte.
I 1979 fejrede Klubben 25 års jubilæum og blev hallen blev udvidet fra 20x40 til 20x60 m. Samme tidspunkt kom der også ponyer til Mønterhøj, der indtil da, kun havde haft store heste.
2004 fik Rideklubben hal 2 som er placeret parallelt med den gamle hal.
Rideklubben har i mange år været vært ved store og små stævner, samt haft ryttere der har deltaget i ringridning, haft ride lejr, ponygames, hestevognskørsel, kvadrille ridning, skovture og meget mere.
I dag bor rideinstruktør Torben Christensen på Mønterhøj. Han har været træner i 24 år og driver her sin forretning med undervisning, ridning og salg af heste.
Til jubilæet i lørdags var der taler fra Byrådsmedlem Phillip Tietje, Rideklubbens formand Solvejg Winkler, Andelsselskabet Aabenraa Ridehals formand Viggo Brodersen og medlem Claudia Craft Johnsen.
Der var showridning med Helena Carlsen, Stephanie Bostak, rideinstruktør Torben Christensen og Clinic (undervisning via mikrofon, så alle kan lytte med) med 3 ryttere på forskellige niveauer.
Der blev sluttet af med lotteritrækning, idet frivillige havde solgt lodder, hvor man kunne vinde fine præmier, skænket af byens forretninger.
60 års Jubilæum på lørdag
20-10-2014 20:18
Vi fejrer det med Åbent Hus med flg. program:
Kl. 14.00 Tale v. Byrådsmedlem Philip Tietje
Kl. 14.15 Præsentation af Torben Christensen.
Kl. 14.45 Juniorrytter Helena Carlsen fremviser yngre dressurhest
Pause med mulighed for en trækketur på pony
Kl. 15.10 DM vinder i dressur for haflingere Stephanie Bostak viser sit program
Kl. 15.20 Clinic. Torben Christensen laver clinic med tre ryttere på forskellige niveauer.
Kl. 15.50 Junior rytter Helena Carlsen viser landsstævnehest
Kl. 16.00 Vindere i ABR’s lotteri trækkes
Veloverstået ven/veninde-dag på Aabenraa Rideklub
15-10-2014 19:53
Aabenraa Rideklub Mønterhøj, havde tirsdag d. 14/10 lavet arrangementet ”Ven/veninde-dag” hvor de gav klubbens ryttere, mulighed for at tage en veninde eller ven med, til en dag i hestens tegn.
Der var i alt 7 tilmeldte børn, som skulle deles om 4 ponyer. Børnene startede med at strigle hestene og lærte hvordan man skal omgås hesten for at opnå bedst mulig sikkerhed i omgang med hesten. Derefter blev ponyerne flettet flot op, halerne børstet og hovene renset og smurt med hovolie. Der var ingen tvivl om at alle hyggede sig meget, med at flette ponyerne op og gøre dem rigtig fine.
Inden rideturen, var der en kort pause hvor man kunne spise sine madpakker og få lidt at drikke. Det gik ikke lang tid før alle børnene stod klar, til at komme ned i stalden igen for at sadle ponyerne op. Her blev der vist hvordan man lægger både sadel og trense på.
Alle fik en ridetur og der blev undervejs byttet, så man kunne prøve en anden pony. Rideturen bød bl.a. på lidt slalom og øvelse i at kunne stoppe sin hest og huske at holde afstand til den, som rider foran en.
Da rideturen var ovre, hjalp de med at sadle ponyerne af og strigle dem inden de blev sat i boks igen. Derefter sluttede ”ven/veninde-dagen” oppe i rytterstuen, med billedlotteri med præmier til både børnene og ponyerne.
Det var en succes for alle børn og de havde nydt en dag, i selskab med både en god ven eller veninde og ponyer.
Referat af medlemsmødet
17-09-2014 18:51
AABENRAA RIDEKLUB MØNTERHØJ DEN 15. SEPTEMBER 2014
Der var indkaldt til medlemsmøde med henblik på at etablere et stævneudvalg, hvis medlemmer vil påtage sig ansvaret for, at der planlægges og afvikles stævner herunder stævner i DRF regi.
I forbindelse med indkaldelsen til mødet var det tilkendegivet, at udfaldet ville få indflydelse på, om klubben skulle søge at opretholde sit medlemskab af Dansk Ride Forbund.
Fremmødet var pænt og følgende påtog sig at indgå i stævneudvalget:
• Dorte Herskind
• Anna Sophia Petersen
• Jette Christensen
• Julie Herskind
• Steffani Bosack
• Lisbeth Pørksen
• Lisbeth Stæhr
• Annette Lorenzen
Stævneudvalget blev dermed etableret med de nævnte som medlemmer. Udvalget påbegynder snarrest sit arbejde.
Med henblik på afviklingen af stævner og andre arrangementer inddrager udvalget i nødvendigt omfang klubbens øvrige medlemmer herunder børnenes forældre.
Udvalgets kontakt til bestyrelsen foregår gennem Lone Thomsen.
Dette referat offentliggøres på klubbens hjemmeside.
Referent
Hans Henrik Wurlitzer, sekretær
Medlemsmøde mandag 19.30
14-09-2014 16:42
Husk medlemsmøde i ABR mandag d. 15. september 2014 kl. 19.30 i rytterstuen
- Velkomst og kort orientering om bestyrelsens arbejde indtil nu.
- Velkommen til Torben og Jette Christensen.
- Drøftelse af om klubben fortsat skal være medlem af DRF.
Situationen er, at klubben har en stor gæld til DRF, samtidig er der ikke noget stævneudvalg, så vi får ingen tilsvarende indtægter fra stævner.
Hvis ikke der kan etableres et stævne udvalg, foreslår vi, at vi melder os ud.
- Evt.
Vi glæder os til at se dig!
Med venlig hilsen
Aabenraa Rideklub
Generalforsamling 17. februar
09-09-2014 10:44
Ny dato for generalforsamlingen!
Generalforsamlingen d. tirsdag d. 17.2.2015 kl. 19.00 kl 18-22 foregår i Nygadehuset, Nygade Aabenraa lokale 2
<
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
>