Velkommen til stævnet den 23. og 24. marts 2019
15-03-2019 08:32
Kontakt inden stævnet
Jette Christensen
60802886
abrstaevne@outlook.dk
KØRSELSVEJLEDNING TIL STÆVNER:
Adresse: Aabenraa Rideklub, Mønterhøjvej 41, 6200 Aabenraa
Når I kommer nordfra (evt motorvej) ad Løgumklostervej vil jeres GPS foreslå jer at køre ad Nymøllevej lige efter skoven - Det skal I IKKE.
Hvis I kommer sydfra, er det det bedste at køre ad Tøndervej indtil I når bygrænsen, og så dreje ad Gl. Tøndervej ind til Enemarksvej.
Hvis I kommer nordfra, skal I ad Løgumklostervej ned til kryds nr. 2 ved Fakta. Drej så ad Vestvejen til højre, og så ind ad Søstvej, som ligger anden vej på højre hånd, når I er drejet ind ad Vestvejen.
Følg Søstvej helt til I kommer til et kryds, hvor I enten kan dreje mod Nymølle til højre, eller til venstre ad Enemarksvej. Drej til venstre.
Når I er kommet forbi en gård med en masse hestetrailere på højre hånd, kommer Mønterhøjvej lige efter.
De to veje er de eneste, der er farbare! Når I kommer ad Løgumklostervej vil jeres GPS foreslå jer at køre ad Nymøllevej lige efter skoven - Det skal I IKKE.
Der er en træbro, som ikke kan klare vægten af en hestetrailer, og vejen er meget smal hele vejen ned til Nymølle.
Fortsæt derfor ad Løgumklostervej til I rammer lyskryds nr. 2. og drej så til højre ad Søstvej, som beskrevet ovenfor.
Klubmestre 2018
09-03-2019 08:35
Også i år har der været mange deltagere i kampen om pokalerne. Resultatet for 2018:
C.E.Andresen's vandrepokal - C,B,A stævner 1. Nadine Holm - 2. Mille Lund Scmidt
Susanne Langhof's vandrepokal -C,B ,A stævner 1. Nana-Thilde B. Colmorn -
2. Camilla Lund Friis
Hans Terp's jubilæumsvandrepokal for seniorer over 18 år C,B ,A stævner - 1. Jette Christensen
Pony dressur D stævner -1. Malene Pelle - 2. Mathilde H. Madsen
Pony spring D stævner 1. Nadine Holm og Melanie Schmidt Domaiaski - 2. Emma -Lee Lund scmidt og Mille Lund scmidt
Hest dressur D stævner 1. Jette Christensen - 2. Pia Havemann
Heste Teamwork den 24.03.2019
28-02-2019 12:50
Det er muligt at deltage som hold eller enkelt ekvipage
Stævnet er åbent for alle der er medlem af en klub under DRF
Heste Teamwork er en konkurrenceform som består af 2 - 5 breddeaktiviteter.
Konkurrenceformen er anderledes, sjov og udfordrende, hvor alle kan deltage og
blive udfordret. Rytteren skal kunne håndtere hesten i alle situationer og kan
sammenlignes med Triatlon eller Femkamp, hvor mange kompetencer og styrker
kommer på prøve.
Heste Teamwork består af 2-5 aktiviteter, hvoraf 2 af aktiviteterne skal være
Parkour, Miljø eller Orienterringsridt.
Miljø = opgaver fra jorden.
Parkour = opgaver fra hest.
Orienterringsridt = en tur gennem skoven
Vi renoverer de udendørs baner
25-02-2019 12:48
Den "sorte" bane nærmest vejen er udvidet og der lægges muslingeskaller på. Vi mangler ca. 10 læs skaller endnu. Den midterste skal have lavet hullerne i det faste underlag, samt have lagt mere toplag på (sand og hvis vi har økonomi til det, så også flis).
Peter har givet vandingsanlægget en tiltrængt overhaling, så nu vandes bunden igen indendørs.
Generalforsamling den 05.03.2019
03-02-2019 18:35
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Aabenraa Rideklub tirsdag den 5. marts 2019 kl. 19:30.Generalforsamlingen afholdes i lokaler hos Rødekro Fiskepark, Østermarksvej 7, 6230 Rødekro.
Dagsordenen er følgende:
1.Valg af dirigent
2.Bestyrelsens beretning
3.Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4.Godkendelse af bestyrelsens forslag til kontingent frem til næste ordinære generalforsamling
5.Vedtægtsændring. § 11 ændres således at indkaldelse til generalforsamlinger ikke længere skal ske ved offentliggørelse i en lokal ugeavis, men ved opslag på klubbens hjemmeside og ved udsendelse af e-mails.
6.Uddeling af pokaler
7.Behandling af indkomne forslag
8.Valg af bestyrelse. Lisbeth Pørksen og Anette Lassen er på valg og modtager genvalg.
9.Valg af suppleanter til bestyrelsen
10.Valg af juniorrepræsentant og juniorsuppleant
11.Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
12.Jane Petersen redegør for afviklingen af visionsmøde afholdt den 2. februar 2019
13.Eventuelt
Forslag, jfr. pkt. 7 skal være bestyrelsens i hænde senest den 26. februar 2017.
Bestyrelsen
Visionsmøde den 02.02.19
23-12-2018 08:12
Kære medlemmer
Reserver venligst lørdag den 2.02.2019 fra kl. 13.00 til 17.00
Vi vil forsøge at samle alle med interesse for Mønterhøj og ABR til et fælles visions møde, hvor vi vil udveksle gode ideer til vores fælles fremtid på Mønterhøj.
Der kommer en invitation med nærmere oplysninger senere, men sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Med venlig hilsen
Aabenraa Rideklub, bestyrelsen
<
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
>