Fredag den 13/7 mødte vi på herlev amtssygehus kl. 9, hvor jeg skulle have sat fødslen igang. Jeg fik en stikpille og blev sendt hjem med besked om at komme igen kl. 15.
Derhjemme fik jeg lidt små veer men intet slemt.Da vi ankommer til hospitalet igen kl. 15, får vi kørt en strimmel, der måler mine veer og knægtens hjerte, og alt ser fint ud. Jeg har veer med ca. 8 min mellemrum.
Kl. 16 prikker de hul på fosterhinden så vandet går, og 16.05 får jeg ve-storm, ingen pauser overhoved mellem veerne. Min mor hjælper mig i bad, da det er smertelindrende at stå og bruse med det varme vand. Men jeg må da lige kaste op et par gange pga. smerte.
Kl. 19.00 Ankommer jeg til fødestuen med veer á 1½ min varighed og 2-4 min interval.Her får jeg får lagt drop, som det først lykkedes dem at ligge korrekt efter 4 forsøg.
Kl. 19.30 Får lagt epidural, men desværre ligger den ikke ordenligt.
Kl. 20.10 Får lagt en ny epidural, og denne gang fungerer den - Og den er fantastisk :o) Desværre bliver den slukket igen efter 10 minutter da jeg er fuldt udvidet.
Kl. 20.20 Er jeg fuldt udvidet, og har presseveer. Jeg får lov at presse 3 gange men skal stoppe da hans hjertelyd falder til mellem 90-110 slag i minuttet. Forvagt Louise tilkaldes. Jeg får ilt og lattergas på maske. Jeg skal gispe gennem presseveerne nu.
Kl. 20.30 Bagvagt Søren tilkaldes pga. hjertelyden.
Kl. 20:40 Har hans hjertelyd rettet sig til 150 slag i minuttet. Jordemoderen registrerer grønt fostervand komme ud af mig.
Kl. 21.00 Forvagt Louise tilkades pga. faldende hjertelyd ned til 80 slag i minuttet.
Kl. 21.10 Tager de en blodprøve på hans hoved for at se hvordan han har det, den viser 7,31
Kl. 21.15 Skal jeg op og stå, for at se om vi kan få ham til at rykke det sidste stykke helt ned i bækkenet. Men hans hjertelyd daler igen. Der tilkaldes både forvagt Louise og bagvagt Søren. Men hjertet retter sig hurtigt igen til 140-150 slag i minuttet.
Kl. 21.35 Skrues der yderligere op for vedroppet.
Kl. 21.50 Får jeg mere pressetrang, men må fortsat kun gispe igennem veerne.
Kl. 22.10 Jeg får lov at presse én gang, men hjertelyden falder igen. Forvagten Louise tilkaldes, jeg skal gispe gennem veerne. og hjertelyden retter sig til 140 slag i minuttet efter 8 minutter.
Kl. 22.20 Der tilkaldes bagvagt Søren, og der tages endnu en blodprøve fra hans hoved, og den viser nu 7,24.
Kl. 22.25 Jeg får lov til at presse med på veerne.
Kl. 22.35 Kan hovedet skimtes ved presseveer.
Kl. 22.45 Kommer bagvagten Søren igen på stuen.
Kl. 22.50 Bliver der sat sugekop på hovedet. Og efter 3 presseveer er han ude.
Kl. 22.53 Føder jeg en velskabt dreng på 4030g og 55 cm. Med navlestrengen 1 gang om halsen og højre hånd ved kinden. Han kommer kort over på børne bordet hvor en læge suger ham og giver ham noget ilt. Derefter kommer han over på Christian's mave.
Kl. 23.05 Føder jeg aktivt moderkagen på 890g.
Kl. 23.10 Tilkaldes bagvagt Søren da jeg er bristet en del og skal syes. Blødning i alt 700ml.
Kl. 03.00 Kommer vi op på barselsgangen.
Så under 7 timer fra den første ve til han var ude. Det var noget af en lynfødsel :o)
Christian og Mette's mor var med under hele fødslen og Christian klippede navlesnoren.
De resterende stolte bedsteforældre ankom til fødegangen kl. ca. 21, og sad og ventede med spænding på at han kom til verden. Men da han kom ud gik alt så stærkt, og Christian fik lyn hurtigt Noah over på maven, mens mette's mor stod ved mette da hun skulle føde moderkagen og syes. Så først efter ca. 30 minutter fik vi overbragt nyheden til dem.
Grunden til at jeg kan skrive så præcise tidspunkter og tal er at vi fik en kopi af de papirer som jordemoderen og lægerne har skrevet om fødslen.