Børnehjem / Sidste nyt

Sidste nyt

Nyhedsbrev juni 2024
 
Kære sponsor
Vi vil starte med at undskylde for den længe radio tavshed fra vores side. Alt kører planmæssigt i House of Nobles i Uganda, så det er ikke det der er årsagen. Men Ulla blev sygemeldt med stress sidste sommer, og har endnu ikke 100 % genvundet sit overskud. Det er betydet at nyhedsbrevet er blevet syltet alt for længe. Vi beklager mange gange.

Her er så endelig nyt fra os:

Rejsebrev fra seneste tur til Uganda
Marianne ankom til Uganda i starten af december 2023 sammen Conny, som har været med i Uganda flere gange tidligere. Det er dog omkring 10 år siden hun sidst var med, så hun kunne virkelig se, hvordan det har udviklet sig i mellemtiden. Se den medsendte beretning fra hende i det andet dokument.

Conny rejste hjem i midten af december og Marianne var alene hen over julen og nytåret indtil Ulla ankom i starten af januar 2024.

Det var dejligt at have Conny med for det er altid dejligt at have sponsorer med, så I kan se hvad jeres penge går til. I er alle altid velkomne til at slutte jer til, når Marianne tager afsted.

Besøget startede med at besøgte børnehjemmet. Det var som altid en kæmpe glæde for både børn og voksne. Vi tog ud til børnehjemmet så ofte som muligt mens vi var dernede.

Mens Conny var på besøg, havde vi alle drengene fra børnehjemmet på besøg til to overnatninger på hotellet. Dette involverer god mad, bankospil, badning i poolen, en tur på tøjmarkedet og, for dem der behøvede det, en tur til tandlægen. Vi har desværre ikke længere midler til at sende alle til tandlæge, så det var kun dem der havde tandpine der kom afsted.
Børnene på besøg hos Marianne
 
Før jul blev den årlige fodboldkamp afholdt mellem det lokale fodboldhold og børnehjemmet, inklusive Mariannes store drenge. Dette er altid en stor succes og det gør ikke glæden mindre, at begge hold får sponsoreret fodboldtøj fra Danmark.

Da Conny tog hjem blev det tid til at forberede julen og nytåret. Juleaften fejrede Marianne dansk jul sammen med sine store drenge. Første juledag blev der holdt jul på børnehjemmet, og det involverede god mad, sodavand, kage og fest. Og naturligvis en masse dans. Der bliver sat et juletræ op med kulørte lys som vakte stor glæde hos ungerne. Nytåret fejrede Marianne sammen med børnene med nytårshatte, kage og god mad.

Den 2. januar kom Ulla så. Her blev det tid til at få pigerne på besøg til to overnat-ninger. Dette forløb på samme måde som drengenes besøg.

Vi kom heldigvis også alle på en badetur til Victoria søen
Der kom desværre kun bidrag fra 5-6 sponsorer til børnenes deltagelse og dette var ikke nok til at finansiere turen. Men vi var så heldige, at der var en sponsor der syntes det ville være synd hvis de ikke kom af sted, så han sponsorerede resten af turen. (Vi betaler selv for vores egen deltagelse) Tusinde tak til alle der var med til at give alle børnene denne herlige dag.
Lidt til ganen inden badeturen
Det var nok sidste gang de kom af sted. Vi kan ikke regne med så ekstraordinere bidrag i fremtiden. Det er vigtigere, at vi får alle de basale fornødenheder betalt. Vi er så heldige at have en sponsor der betaler for medicinudgifterne, som jo heller ikke er helt små. Igen tak for den uvurderlige støtte.

Livet i Uganda
Vi har stadig svært ved at få pengene til at slå til. Priser på alle dagligdagsvarer er også steget i Uganda, og så er mange børn der er nået op på en skole-trin, som koster mere end de laveste klasser. Derfor er der stadig flere børn som kun er delvis dækket. Vi mangler sponsorer både til at gå ind som anden sponsor på de børn som kun har én sponsor og til at sponsorere fællesudgifterne på børnehjemmet. Der er altid udgifter til vedligeholdelse, udskiftning af køkkenudstyr, besøg på læge-klinikken, sæbe til husholdningen osv., osv.

Sluttelig vil vi takke jer alle for jeres uundværlige bidrag til vores børn i Uganda. Vi har to gode socialarbejder der formår, at trylle med de penge de får, samtidig med at de får gode aftaler med skolerne om afdrag på skoleudgifterne, i portioner vi kan magte.
Vi ønsker alle en rigtig god sommer, og vil gentage, at hvis du der læse disse linjer, kunne tænke dig at komme med på en uforglemmelig rejse til Uganda, så hold dig ikke tilbage med at kontakte Marianne på telefon: 28 96 99 15. Så kan I sammen tale om mulighederne.

Varme sommerknus fra

Marianne & Ulla
 
Sponsorberetning fra Conny
Det var en god oplevelse at gense "vores" børnehjem. HOUSE OF NOBLES Sidst jeg var der i 2014 var det hjemmets 2 år. Og det er udviklet op gennem årene med DIV. tilbygninger. Såsom drengehus, køkken, WC/bad, mur hele vejen rundt om, og cementeret grund. Overdækket terrasse.

Børnene er blevet de år ældre og det var imponerede at de kunne huske mig - blev kaldt DR. Conny for trådte til når nogen blev syge eller kom til skade.

DIV. bygninger har Marianne skaffet penge til og ligeledes til vedligeholdelse, og det vil der til stadighed være brug for.

Børnene har sponsorer og de får en god skoletid - nogle er i gang og nogle har fået en uddannelse. Priser i dag er naturligvis blevet højere så det faktisk er en nødvendighed med 2 sponsorer på hvert barn. Og det er ikke nemt at finde
.
Det er en sød og kærlig mamma der nu har været der de sidste Ca 7 år og jeg fornemmer at de holder af hende.

Vi boede så på hotel i Masaka. Vi havde alle 8 drenge fra børnehjemmet i 3 dage. Så der var liv og glade dage De var bla. på marked nede i byen. Der blev købt tøj og skolesko. De blev fordelt mellem Christoffer, Brian og Richard som er Mariannes voksne sponsor børn. Dag 2 var jeg afsted til tandlæge med 3 af drengene. Det er Vicent 2 der er færdig uddannet tandlæge, det er også en af Mariannes sponsor drenge. Han har ikke egen klinik men lejer en stol. Det er en kæmpe fordel at have Vicent 2 for så bliver der ikke bare hevet tænder ud men, repareret. Marianne har også været så heldig at få sponsoreret en del materiale i DK til Vicent 2.

Om aftenen spillede vi banko som alle er vildt begejstret for børn som voksne og det bliver til meget latter. Gevinsterne er penge i det små, men alle går vildt op i det. Man skal lige huske at disse børn er ikke vant til at have penge mellem hænderne..... Det er en meget stor glæde at opleve dette og vi sørger så for at til sidst har alle prøvet at få banko og der sluttes med alle har lidt mønt på lommen. Og alle er meget stolte.
Vi kørte til Børnehjemmet så meget vi havde tid til. Og den traditionelle fodboldkamp blev også afholdt i nærheden af børnehjemmet. Og her var også sponsor tøj fra DK. som vanlig. . De unge tager kampen meget seriøst med dommer og linjevogter og det er et tilløbsstykke for tilskuere.

Josefine og Ronald som har tilsyn med børnehjemmet inviterede os til deres hus, hyggedag i haven med bespisning og underholdning af en af drengene med violin og der blev sunget af alle tilstedeværende store som små. Så det blev en festdag
Jeg skal lige have med at vi hele tiden har Mariannes voksne sponsor "DRENGE" hos os. Richard er vor chauffør i den bil vi lejer og vi bliver hentet og bragt til lufthavnen.....og har så bilen under hele opholdet. Er jo ret nødvendig når vi skal rundt og til og fra børnehjemmet som ligger en lille times kørsel fra Masaka by.
Richard og Christoffer bliver færdig med deres uddannelser i år. Brian er færdig som elektriker. Det er en stor tryghed vi har dem omkring os. Jeg rejste så hjem inden jul. Og Ulla kom 3 januar. Børn, unge og voksne ber' til vi kommer igen og tiden må vise om det lader sig gøre.
Marianne & Ulla