2021

Året 2021 har virkelig stået i coronaens tegn.
Derfor kom Marianne naturligvis ikke til Uganda i januar måned, så vi har desværre ikke nogen rejseberetning derfra i år.
 
Alle børnene blev jo sendt hjem fra skole allerede i marts 2020. I oktober fik afgangsklasserne lov til at starte i skole igen. Det vil sige at ca. halvdelen af vores børn kom tilbage i skolen. Disse børn startede så også op i starten af 2021. I løbet af foråret fik alle børnene lov til at starte op igen, efter et helt år uden skolegang. Desværre varede det ikke særlig længe, da smittetrykket igen steg og landet blev lukket ned i starten af juni, hvor alle børn blev sendt hjem igen. De først udmeldte seks uger blev forlænget med to måneder så lige nu afventer vi hvad der sker i oktober.
 
Vores afgangselever nåede at få deres afgangseksaminer inden det nye nedlukning og de har netop modtaget deres eksamenskarakterer her i august måned. Nu skal vi bare se hvad de kan fortsætte med ud fra deres ønsker og eksamensresultat. Nogle af børnene ønsker at gå videre i skolesystemet og andre ønsker at få en praktisk, håndværksmæssig uddannelse. Nu må vi se hvad vi kan opnå når landet engang lukker op igen.
 
Da Marianne ikke fik mulighed for at besøge børnene i januar, blev det besluttet at de skulle have lov til at have en rigtig god påskefest i stedet for.
 
Nu håber vi på at 2022 kan blive et år hvor børnenes liv normaliseres og hvor de kan komme videre med deres uddanelser.
lige lidt billeder fra påsken
 
Marianne & Ulla