Jeg er kommet hjem igen til regnen, det har været seks vidunderlige uger (2020) i Uganda med vores børn. Også på denne rejse har der har været meget at gøre. Jeg rejste sammen med Marion som er sponsor for Jessica. Det var et vidunderligt møde jeg oplevede mellem dem.
Efter 14 dejlige dage. rejste Marion hjem. Fem dage senere kom Lotte der er sponsor for vores Social arbejder Josephine. Lotte var også med sidste år og i år var hun hos os i tre uger.
Vi har som sædvanlig været en tur til Victoriasøen. Vi startede dagen meed morgenmad, hvorefter der blev lavet konkurrencer, leget og badet, og det blev også til en godt måltid i restauranten. Det er en fantstisk dag for vores børn. Tak til de sponsorer der har villet betaler for deres børns deltagelse i denne tur. Det er noget de kan leve længe på.
I år startede endnu to børn i secondary school så nu har vi 11 børn i secondary, hvoraf seks stykker vil afslutte 1. del og to vil afslutte 2. del i år. Disse otte børn skal der så findes uddannelse til i de kommende år.
Jeg tager til Uganda i juni og jeg håber at nogen af jer vil tage med og mødes med jeres børn og se vores projekt.