Nu har børnene fået deres eget børnehjem og ingen i hele verden kan smide dem ud.
Det var en hård tur denne gang. Som altid tager tingene meget lang tid i Uganda. Børnehjemmet var ikke færdigt da jeg kom. Det havde de ellers lovet mig, så jeg startede med at lave en masse ballade, det var den eneste mulighed for at komme videre med byggeriet.
Der er nu 16 børn der venter, de lever så usselt og aldrig har haft et rigtigt hjem.
Først en uge før hjemrejsen var børnehjemmet klar til at flytte ind i, så der blev knoklet. Alle mine sponsor-drenge hjalp med at tage sig af vores børn og de malede huset indvendigt.
Mine egne seks sponsor-dreng (som jeg har haft i 10 år) er jo blevet voksne og de er til stor hjælp.
Vi fik også lavet et køkken, så nu mangler der bare et lille toilet (hul i jorden), så de ikke skal rende så langt om natten i mørket.
Noget af det sidste vi nåede før jeg tog hjem var at navngive børnehjemmet. Børnene havde lavet nogle forslag som de stemte om. Valget faldt på House of Nobles. Der blev lavet et navneskilt som blev hængt op over døren.
