I 2010 fandt vi lille Henry (Messi). Hvis Conny, der er sygeplejerske, ikke havde været med var han død. Hun lagde ham ind i bilen og vi kørte hurtigt til en sundhedsklinik, hvor han svævede mellem liv og død i et døgn. Han havde lungebetændelse, malaria og væskemangel. Men han fik drop og injektioner og overlevede heldigvis. Men hans lille hjerte har taget skade af at have ligget så længe med høj feber. Hans mor havde forladt ham og hans to søskende David og Prossi. Disse tre er nu bosiddende på børnehjemmet og da deres mor er død, har de kun os til at hjælpe dem.
Børnehjemmet og jorden tilhører disse tre børn og Marianna. Hun har, af egen lomme, betalt jorden, men da vi som udenlandske statsborgere ikke kan eje jord i Uganda, er det David, Prossi og Messi der formelt står som ejere. Vi har papirene på jorden, så ingen kan tage det fra dem.