Guinessday og hårdt arbejde

26-09-2009 17:22
Se billeder af mit værelse på Trinity Hall her!
 
Så har vi endelig fået internet i vores lejlighed på Trinity Hall, hvilket betyder, at det nu er tid til en lille update herfra det irske :)

I torsdags var det Guiness day, så fra kl. 17.59 og en time frem kostede Guiness kun 2.5 Euro - I kan nok forestille jer hvad det betyder i Irland!! Det betyder at ALLE er på pub HELE dagen..

Os internationale studerende blev selvfølgelig enige om, at en del af vores ophold her i Irland handler om at lære den irske kultur, så vi blev jo "desværre" nødt til at følge mængden og vende næserne mod Temple Bar :) 6 pubs og ALT for mange genstande senere vedtog vi enstemmigt at det er umuligt ikke at elske Irland (det var måske nok i virkeligheden publivet og ikke selve landet men anyways)!!!

I går, fredag, begyndte tingene så så småt at stilne lidt af og fra mandag morgen starter det seriøse studieliv :) Og når jeg siger seriøst studieliv, så mener jeg det faktisk!

Trinity College har et af de største og mest ambitiøse ”science faculties” i Europa – En af professorerne vi snakkede med sagde, at ”Science” på Trinity ikke er kun er et 9-17 studie, der skal arbejdes seriøst og rigtig rigtigt meget :S

En del af det er nok bare for at skræmme os, men at dømme efter vores skema så er der altså noget om snakken. Vi har ca. 25 timers skemalagte forelæsninger og laboratorie arbejde om ugen og derudover kommer der så 1-2 ”tutorials” om dagen på skemaet fra i næste uge.

Det bliver et vildt hårdt år – men jeg er sikker på, at det nok skal blive SUPER FEDT!!!! :D

Hårdt arbejde har jo aldrig skadet nogen og jeg mindes vidst min oldefar sige, at man kan sove når man bliver gammel, så det motto vil jeg leve efter :)

P.S Min nye adresse er oploadet her på hjemmesiden – link!

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Susannah Keller Finn | Dublin 2 - Ireland | Tlf.: +353877918605 | susannah.kellerfinn@gmail.com