Hjemme i varmen igen

19-01-2010 11:59
Tilbage på Trinity går hverdagen nu igang igen efter en dejlig lang juleferie :)
Der bliver lagt ud med en lidt stille uge, da vi ikke har nogle biologitimer på programmet før næste uge, men så kan tiden jo heldigvis bruges på at skrive mit geografi essay! Ja selv uden så mange timer er der aldrig trist og stille her på Trinity College..
 
Grundet min ferie i Danmark gik jeg desværre glip af den værste snestorm i 30 år , ja ja der var skam mere end 1 cm sne i år! Pålidelige kilder beretter, at landet var mere eller mindre i chok i flere dage - public transport stoppede, vejene var øde, og der var dømt indendørs hygge for hele befolkning. Det lyder jo meget hyggeligt, men selvfølgelig også en smule upraktisk hvis man er en af de uheldige der har planer. Men alt dette forvirring og snemarridt har fået mig til at tænke lidt over næste års julegaver - (jeg er ked af at afsløre det allerede nu, men så behøver ingen bekymre sig mere) Alle jeg kender i Dublin får en sneskovl og en pose salt og regeringen får en sneskraber til samlingen (de har kun 3, så selv hvis jeg giver dem én om året, går der vidst et par år før de er helt på banen) :D
 
Jeg vil ikke gøre grin af Irland, for ved i hvad? Jeg EEEELSKER det her, ved i hvorfor? Der er næsten ingen sne og frost!! Da jeg landede i Dublin lufthavn i torsdag og gik udenfor var det den dejligste, friske, lune luft der mødte mig - siden da, har vi haft sol og lunt vejr, så der er bare ikke noget bedre end vinter i Dublin :D
Man behøver slet ikke bekymre sig om at blive syg, eller pakke sig ind i en milliard stykker tøj.
Ja mor, jeg vil faktisk sige, at dette lige er stedet for dig, hvis du kigger i gadebilledet, så er der ikke ret mange der har jakker på og der er endda folk med piratbukser og ingen strømpebukser :)
 
Jeg håber i har det godt derhjemme - det var en super tur jeg havde til Danmark (og også en helt fantastisk tur til England med Tine) og jeg håber i alle nød jeres juleferie lige så meget som jeg nød min :)
 
Bye for now
Susannah

Kategori: 2010 Januar

Kommentarer

  • #1
  • Keller Madsen
    19-01-2010 22:37
    Kære Sus.
    Vi har også lidt fin sne igen, men alle har sneskovle, ved du.Har lige været i lufthavnen for at hilse på Birte og Erik, som kom hjem fra Tenerife(sol og varme hver dag)Mange hilsener far Kealan. God arbejdslyst, du søde. Vi savner dig igen.
    Kærlig hilsen bedstefar og bedstemor


1 

Skriv en kommentar

Susannah Keller Finn | Dublin 2 - Ireland | Tlf.: +353877918605 | susannah.kellerfinn@gmail.com