03.07 – 05.07 Koh Samet
Turen fra Khorat gik med 2 busser via Bagkok til Ban Phe og derfra videre med båd til Koh Samet, hvor vi ankom ved 7 tiden. Fra den lille havneby skulle vi videre til Vongdeuern beach, hvor vi havde booket en lille familiehytte. Vi kom afsted ved 8 tiden med en taxi på en nærmest jungletur gennem nationalparken på en ubeskrivelig ”jordvej” i en åben pick-up hvor eneste lys kom fra fuldmånen over os. En helt fantastisk oplevelse – hvor stemningen var i top - for som Seb sagde: ”Louise fik snakket med Marina, Susannah fik snakket med Denis, Arne fandt en ATM, Seb fik en pandekage og mor er glad fordi alle andre er glade!”.
Taxi’en satte os af for enden af vejen – og pegede på en lille sti!!! Hmmmm! Vi tog rygsækkene på nakken og gik ad stien som ledte til en fantastisk flot lille strand med resturanter helt ned i vandkanten. Vores sted lå i den anden ende af stranden – børnene og jeg valgte at gå i vandkanten mens Arne foretrak at gå gennem restauranterne for ikke at få våde sko! Super fin tur til vores lille hytte!
Næste dag åbenbarede sig den flotteste strand i en lille vig – en række restauranter/barer og hytter, ikke mange turister og eneste trafik er bådtrafik og ”krabbetrafik” – dvs små krabber der suser henover stranden.
Første dag regnede det en stor del af dagen – men vi fik alligevel badet og nydt livet. Og så fik vi besøg!! Peer kom til øen – super hyggeligt! Til aften var regnen hørt op og vi havde en rigtig hyggelig aften med super lækker middag og drinks i måneskinnet. ”Desværre” blev Sebastian smidt i vandet af Louise og Susannah og Louise var jo så nødt til af ren sympati at følge med – så de to badede i næsten 1 time, frem til kl. 23 hvor jeg måtte jage dem op i bad og i seng!
Dagen efter lejede vi fire motorcykler og så var det ellers afsted ud på de vilde våger. ”Vejene” er ubeskrivelige – ja egentlig kan man vel ikke kalde dem veje, det er jord, grus, huller, sten og sprækker i en skøn sammenblanding. Dertil kommer at man teknisk set skal køre i venstre side – men som Arne sagde; ”Det har vist ikke den store betydning på disse ”veje”!”. Det var vildt skægt på trods af at farten vist ikke sneg sig over 20 km. i timen! Vi kørte på ALLE øens veje, hvilket heller ikke er svært da øen kun er ca. 12 km2. Peer lå forrest og Susannah dannede bagtrop! Vi fandt den skønneste lille vig med en helt fantastisk uspoleret strand – som Susannah sagde: ”Dette sted må være ideelt til en bryllupsrejse!”.
Nu er de lokale Thaier ankommet til øen og der er VILD gang i kareoke!!!
Fortsættelse følger.
Hilsen Lone