Så kom dagen hvor jeg endelig blev mor. Det kom dog lidt bag på mig at jeg rent faktisk HAVDE veer da jeg fredag d.5 oktober kl.ca 4 om morgenen stod op for at gå på wc. På vej tilbage i sengen begyndte jeg at få de samme menssmerter som jeg havde døjet med en hel uge i forvejen, dengang var de konstante men da der så pludselig begyndte at komme pauser mellem smerterne blev jeg lidt urolig. Kunne derefter slet ikke sove mere men tænkte at det jeg mærkede da umuligt kunne være veer. Men hvem kunne jeg ringe til så tidligt om morgenen for at spørge ad? Tog tid på pauserne og de var nogenlunde regelmæssige med ca.10-12 min. interval.
Smerterne begyndte at tage til.. i starten kunne jeg uden besvær sidde foran computeren men efterhånden måtte jeg ligge mig ind i sengen fordi det gjorde mere og mere ondt. Prøvede uden held at få fat i David hvis tlf. var enten slukket eller løbet tør for strøm så gik lidt i panik, for hvad hvis han ikke kunne nå at komme herned inden jeg fødte? Omkring kl.8.15 ringede jeg til FG (Fødegangen) da mine veer begyndte at komme med ca.8-10 min. interval. Fik fat i en JM (jordmoder) der sagde at jeg skulle lige vente et par timer indtil veerne kom med ca. 5 min. mellemrum. Så jeg lå bare der i sengen og prøvede at tage det stille og roligt. Det lykkedes mig at tage et varmt karbad omkring 10-tiden, og ved 12-tiden kom Ghita forbi med noget mad og en varmepude der hjalp lidt på smerterne. Hun insisterede på at jeg snart fik ringet til FG igen og omkring kl.13 var der også kun ca.6 min. imellem. Jeg blev kørt til FG hvor en jordmoder kunne konstatere at jeg var 2 cm åben og livmoderhalsen udslettet. Hun sagde jeg nok ville føde indenfor 24 timer!! Gisp tænkte jeg bare... så sker det virkelig men der var smerterne virkelig også begyndt at tage til. Jeg blev indlagt på en fødestue hvor jeg skulle tilbringe de næste maaaange timer.... Fik klyx (afføringsmiddel) og det fortryder jeg bestemt ikke!
Imellemtiden lykkedes det mig at få fat i David og han kom ved 18-tiden. På det tidspunkt blev veerne værre og jeg kom i et varmt karbad. Det lindrede en smule men fik det alt for varmt, så kom hurtig op igen hvor jeg med det samme kom op på fødebriksen. Herefter har jeg ingen fornemmelse af tiden men jordmoderen beslutter sig for at tage mit vand kl.18.41. Jeg begynder at græde for nu tænker jeg at nu varer det nok ikke længe. Vandet er klart og jeg får derefter kørt en CTG (Som holder øje med barnets hjertelyd) og kan hele tiden høre hendes hjerte banke. Det lyder fint og da veerne atter tar til bliver jeg tilbudt lattergas, men jeg får det hurtig dårligt af det så foretrækker at få en iltmaske på når veerne topper selvom jeg ikke kan holde ud af at have maske på. Til sidst gør det dog så ondt at jeg ber om at få lagt en epidural blokade omkring kl.19 men det tar et stykke tid før jeg får den lagt da de skal tilkalde en narkoselæge. Kl.20.20 begynder den endelig at virke. De næste par timer er virkelig skønne... jeg kan stadig mærke lidt men er i stand til at snakke og få noget væske i mig. Under bedøvelsen forsøger jeg at komme på wc så jeg kan komme af med noget urin men kan ikke mærke tissetrangen pga. epiduralen og må også have støtte til at komme derud da mine ben er lidt bedøvede. Det lykkedes mig ikke at tisse og jeg får derfor lagt et kateder.
Jeg begynder at mærke pressetrang omkring 23-tiden men da hendes hjertelyd dykker lidt et par gange beslutter lægen sig for at bruge en blød kop da han synes hun snart skal ud. Jeg får dog een chance for at presse en sidste gang inden de bruger koppen (dette hører jeg ikke), men nu gider jeg simpelthen ikke mere og presser alt hvad jeg kan. 0.33 bliver Emily endelig født og en halv time senere kommer moderkagen ud. Den er rigtig fin og vejer de 545 gram. Emily var en stjernekigger da hun kom ud.. dvs at ansigtet var opad. Normalt kommer de ud med hovedet nedad, men det har ikke den store betydning.
Emily er slap og bleg da hun endelig kommer ud. Det har været en lidt hård og lang fødsel for hende så hun får iltmaske på og kommer ned på neonantalafdelingen (For for tidlig fødte). Hun kommer derned fordi hun kun vejer 2270 gram hvilket ikke er så meget i forhold til hendes termin. Heldigvis er hun en stærk pige og allerede dagen efter blev hun lagt til mit bryst hvor hun suttede ivrigt selvom min mælk ikke var løbet til endnu. Så trods sonde og en lidt hård start på livet så trivedes hun trods alt godt idag :)