B

Forældre

Forældre på sidelinien
 
Mor og far er uundværlige medspillere for børnefodbolden. Men nogle gange kan det være nødvendigt at indvie dem i et par enkle spilleregler.
 
Det er et godt udgangspunkt, at forældrene er engagerede. Men engagementet kan også kamme over, hvis aggressive voksne f.eks. overfuser dommeren, eller hvis en far konsekvent driver sin søn fremad på banen med råb og direktiver eller hvis kampens resultater pludselig kommer til at spille en uforholdsmæssig stor rolle for de voksne.
 
Det er nødvendigt, at børn får opbakning hjemmefra, når de spiller fodbold.
Det fremmer motivationen for børnene, giver tryghed og er med til at skabe funda-mentet for en livslang tilknytning til et aktivt foreningsliv.
 
Engagerede forældre er en styrke for afviklingen af det daglige klubarbejde og er ofte en hjælpende hånd for træneren m.v. Derfor er det vigtigt med en god kontakt og et højt informationsniveau til forældregruppen.
DE 10 forældre-BUD

  1. Mød op til kamp - dit barn ønsker det.

  2. Giv opmuntring til ALLE spillere under kamp - ikke bare til din søn.

  3. Giv opmuntring i både med - og modgang - giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik.

  4. Respekter trænerens brug af spillerne - forsøg ikke at påvirke ham under kampen.

  5. Se dommeren som en vejleder - kritiser ikke hans/hendes afgørelser.

  6. Giv opfordringer til dit barn om at deltage - pres ikke.

  7. Spørg om kampen var spændende og sjov - ikke kun om resultatet.

  8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr - overdriv ikke.

  9. Vis respekt for arbejdet i klubben - bak op om initiativer til forældremøder, hvor i kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement.

  10. Tænk på, at din søn spiller fodbold - ikke dig!

BG&IF U17 Drenge - 2009 | Gyvelvænget 12, 5400 Bogense - webmaster Bent Nygaard Larsen