Logbog togt 2008

• Vi blev enige om at turen til Hitlers sommerhus ikke var et realistisk mål efter sådan en frokost. Så vi fandt en vin gård lige syd for Frankfurt, hvor de lige frem reklamerede med stellplatz på gården.

Borntaler Hof, blev nået efter knapt en times kørsel langs Rhinen. Meget flot gård med 60 hektar jord og en produktion på 180.000 liter vin om året. Der var allerede én camper på gården da vi kom, og lidt efter os kom der endnu én, fra Holland Aly og James. Om aftenen blev vi inviteret til vinsmagning. Wiengut Benno Lang ville gerne have at vi smagte på lidt af det hele. Og om de smagte godt, ja det er ikke sikkert der kommer noget med hjem, men hvis der gør må i gerne smage. Det var dejlig vin og efter selv de sidste insekter var gået i seng kravlede vi også til køjs. Benno havde svoret at det kun er af øl man får hoved pine dagen efter, men hollænderne så ud til de så måtte have taget et par øller også :)

• Ja, hvad dag det end er blevet, får vi købt lidt vin til resten af togtet og finder den direkte rute mod det syd østlige hjørne af Tyskland. Dog føles turen lidt for lang (måske var det vinen fra dagen før) men co driver Nicklas får besked på at finde et sted før Munchen.  Det viser sig at være en autocamper sælger, men der var plads og mulighed for vand, og komme af med affaldsvandet. Vi skulle ikke have valgt den plads netop denne nat. Der var by fest og der tordnede bas udover den lille by og Campy. Det blev ikke til meget søvn.
• Så skulle det sommerhus findes. lidt skyer lå der på toppen af bjergene. Der var turister i et væk, men vejen til bjerget måtte være til at finde. Vi fandt et bjerg og vej, efter lidt søgen. Campy kravlede op og pludselig - en port vagt 6,5 EUR for at køre der op, ok vi kravlede videre - men hvad nu. Det var det forkerte bjerg. Vi nåede toppen på 1540 meter og kunne se over på sommerhuset. Vi så over på sommerhuset som stille og roligt blev indhyldet i skyer, så sigtbarheden derovre i 1860 meter måtte være lig 0. Sikken et held at Campy kørte til højre istedet for venstre. Vi har stadig sommerhuset til gode.

•  Turen op og ned blev en meget nervepirrende tur, spørg selv Helle :)

• Så er vi kommet ind i Tirol, for at opleve det rigtige Tiroler liv - Jenbach hed byen hvor vi kunne finde en stellplatz. Det var på Gasthof*** Rieder, det var svært at finde, da begge navi'er syntes at det skulle ligge af en MEGET stejl og snoet vej. Vejen gik af smalle gader og stræder - hvor der kun lige var plads til Campy, ca. 2,4 meter i bredden. Den førte os frem til en tandbane overkørsel, uden oversigt forhold, hen til en tunnel ca. 2,5 meter på det højeste sted, som Campy lige kunne knibe sig igennem på knæene. Med Nicklas' hoved op igennem den bagerste tagluge og Helle med store arm bevægelser foran, lykkedes det. Men først der fandt vi ud af, at det lå et andet sted i byen.

Gasthof*** Rieder, er et besøg værd, det syntes lokal befolkningen også. Der var sort af biler. Deres schnitzler kan næsten måle sig med Waldgeists. GPS pos.11 46´29 7E 47 24' 04 8N

 

 

 

• Det er blevet dagen hvor vi skal finde den ældste og mindste by i Østrig. Den skulle ligge i Jenbach. Men uanset hvor vi ledte, fandtes byen Ratlenberg ikke. men det står jo i ADAC bogen... til sidst ind til receptionen, som viste vejen til Rattenberg - hmm.

Rattenberg er en sød lille by, med masser af stemning og charme. Et lille borgværk fra ca 1000 tallet og én blev hængt i 1500 tallet. De har nok den største glas butik som vi har set, med grotter, 5 sammenhængede butiker,5 etager i nogle af dem og arbejdende værksted. Det var bare flot.

Hos naboen kunne man ligne en Tiroler, hvis ønsket om det var tilstede. Så måske ses Helle som kromutter med puf ærmer, Kenni og Nicklas med alpehue og lederhosen.

 

Efter de mange gamle oplevelser blev vi enige om at stikke nordpå, men først et hurtigt besøg på det gamle bryggeri.

• Vi fandt en stor transit stellplatz i Füssen, over den det ene pas efter det andet. Jo hun er blevet til en rigtig bjergged - hende Campy. Stellplatzen er blevet for stor, så derfor har de udvidet med mere end 50 pladser på en af nabo grundene. Det er generalt pæne pladser, dog var det trist at der kun var bad og toilet faciliteter på den gamle. Dette er dog igang med at blive rettet. Fordelen ved at køre på den var at der ikke er måler på strømmen, som vi senere erfarede at der er på den gamle :( 

• Flyttet stellplatz til den oprindelige da der ikke var direkte adgang til toilet og bad, samt stabilt internet på den nye plads.

Så tror vi at vi har fundet fejlen med ikke at kunne holde strøm. Vi skiftede batteriet i bodelen før vi tog afsted, menm selv med 230V stik på lykkedes det at løbe tør. Den dims som skal sikre at der bliver ladet med stikket i, virker vist ikke. Så Campy må på sygehuset når vi kommer hjem. Vi kan heldigvis få strøm når motoren er igang.

Men uanset hvilken af pladserne man vælger at holde transit på, så kom så tidligt som muligt, helst før kl.15. Der er hver dag, campere som kører forgæves. 

• Vi er nu klar til den store vandre dag - sådan en skal der være -  til "Neuschwanstein". Det er en lang vandre tur, meget lækker. Vi havde taget lidt drik med i ½ l. flasker og fyldte dem op undervejs ved kilderne mod toppen.

Retur turen blev den hårdeste etape, selvom det går ned af bakke kan det anbefales at tage ophold i selve Füssen f.eks. den gamle by del. Før den sidste del gennemføres (1,6 km).

Efter en lang og øm tur (især i Füsserne hehe), sidder vi nu i Campy i torden og regnvejr og spiser chips og drikker øl. Vi har fået vabler under fødderne og - hvor underligt det end lyder - under armene.