Hvordan endte I i Fjätbodarna? Det spørgsmål har vi fået flere gange af de lokale. I spøg har vi svaret "Vi løb tør for vej". Hvor vejen ender... verdens ende.
Spørgsmålet har en alvorsfuld undertone. Det her er bagsiden af Sverige. Landsbygden i Sverige er plaget af reelle udkantsproblemer. Der er ingen der flytter hertil. Alle flytter væk.
Fjätbodarna blev bosat i 1850'erne af nybyggerne. På flugt fra hungersnød og overfyldte sogne længere sydpå. Men landbruget var magert, og dyrkede marker var helt umuligt. De fleste gårde bestod 3-4 generationer, og blev forladt i efterkrigstidens industrielle boom med moderne liv og arbejdspladser i byerne.
Siden er ødebygden blevet øde igen. Høslættet springer i krat, og vildnisset breder sig ind over gamle stengærder. Huse står tomme, og gamle lader synker i knæ. Naturen tager landskabet til sig igen.
Vores egn er den rovdyrsrigeste i Sverige. Der er liv overalt. Og det er ikke planlagt. Ingen farvetavler eller fugletårne, bare anarkistisk natur. On the rocks.
Hvordan og hvorfor? Måske hjælper det på forståelsen at være dansker, tysker eller hollænder, når der halvskeptisk bliver spurgt. Der var ikke plads hjemme, som der engang ikke var plads i Sydsveriges overfyldte sogne. Sveriges bagside er Sveriges største skattekiste: Sammenhængende og uplanlagt natur.
Kommentarer
1