Nytår er tid til manifester og önsket om forandring...
For ti år siden var jeg redaktör for et ganske lille blad "Mosquito" i en ganske lille forening "Friluftsliv og Natur" Det blev aldrig en organisatorisk succes, men vi havde nogle gode år med masser af rejser, bål, rög og kortspil. Ved årsskiftet skrev forfatteren Vagn Lundbye et essay til bladet "Ved indgangen til et nyt årtusinde". Han advarede mod destabilisering af af jordens ökologiske balance, herunder et nyt årtusinde med drastiske klimaforandringer, flere storme, varmere vejr, flere oversvömmelser. Flere vejrekstremer. Knap ti år senere mödtes alverdens konger og präsidenter på COP15-mödet, som bekendt med et forstemmende resultat. Man kunne nok blive enige om, at klimaforandringerne udgör et problem, men forsatte derefter uändret udledningen af drivhusgasser og CO2, fäldningen af skov med örkendannelse til fölge. Hvorfor - eller rettere hvorfor ikke?
"Verden löser ikke sin nuvärende krisesituation ved at anvende den samme tankegang som skabte situationen" (QUIZ: Hvem stammer citatet fra?)
Heldigvis bor vi ikke i New Orleans, Indonesien eller Sudan. Her er vi så nogenlunde beskyttet mod de allervärste klimatrusler. Ganske vist kan der komme vand i en cykelkälder i Herlev, eller morgenfruerne kan springe ud til jul, som de gjorde i Kalundborg denne vinter. Her i Fjätbodarna kan forandringerne også iagttages. Som tidligere skrevet savnede man länge sne på skibakkerne (det er kommet nu), der har väret bläsevejr (Dagmar), men også små tegn viser sig. Hos Margit er der kommet kid, to dage gamle og väldigt charmerende. Bare for tidligt! Forövrigt skal jeg ud og hjälpe til, når der for alvor kommer kid om en måneds tid. Efter sigende er der begyndt at dukke rådyr op i skovene her omrking. Vi befinder i sneharens hjemland, og den absolutte sydgränse for moskusokser. Engang imellem driver småflokke fra Dovrefjell ind over gränser til området omrking Drevdagen. Ved hytten står termometeret på -15 til -25 C, så hvorfor bekymre sig om varmere vejr? Årsagen er jo ikke den direkte trussel mog liv og legemem, sådan som törken på Afrikas Horn. Bekymringerne er mere langsigtede. En destabilisering af sårbare ökologiske systemer medförer tab af mangforldighed, og det vi under en fälles betegnelse kalder natur.
Margit med gedekiddet... Mere om hende senere
Denne natur er kilden til skabelsen af frisk luft og rent vand - den gör det meget bedre end nogen industri magter. Elven vi bor ved, er fuld af slörvinger og nymfer, insekter som kun lever i uforurenet vand. Träerne som vokser her, er overgroet med lav, f.eks. gammelmandsskäg som kun vokser i uforurenet luft. At leve i et uforurenet miljö burde väre en almindelighed.
Naturen er os selv. Naturen åbner for andre erkendelser end de rent stringente. Hvis man tör beväge sig derud, vil man opleve at der ikke er forskel på det sansede og det erkendte, på tanken og bevägelsen. Denne forbundethed burde väre nok til et ändret samspil med naturen, end det der fulgte COP15. Måske skulle man holde näste klimatopmöde under åben himmel. Der skulle väre mindst to dages gang gennem ukultiveret landskab til mödepladsen. Lidt som da isländingene hold ting, og kom ridende til pladsen over åse og höjderygge, langs bäk og elv, gennem blöde dale. Ikke så meget snak, men måske tilpas mental klarhed når man kom frem til tinget og forhandlingerne skulle begynde. Så kunne Vagn Lundbye indlede mödet...
Under isen rinder vandet - og der findes et mylder af liv: Örreder, vandnymfer, vårfluelarver. Vand er liv. Rent vand er godt liv.
Kommentarer
1