Så er vi kommet fremEfter en lang flyvetur og en lang bustur er vi kommet frem til Shijiazhuang. Vi fik en fornem modtagelse af skolens rektor for gymnasieafdelingen, og så blev de kinesiske og danske elever præsenteret for hinanden. Derefter gik turen hjem til de forskellige kinesiske hjem, hvor eleverne nu skal bo de næste 5 dage. Alle virkede glade og trygge. Nu venter der en skoleuge fyldt med oplevelser og udfordringer for eleverne. Første udfordring er i morgen tidlig, hvor Jonas skal holde tale for nogle af 15.000 elever ved skolens morgensamling. |
|
Og så er vi hjemme igenMandag aften landede vi i Aalborg efter 9 tætpakkede dage i Kina, fyldt med helt specielle oplevelser. Vi har mødt den kinesiske kultur indefra i kinesernes hjem, skoler og arbejdspladser. Vi har knyttet nye venskaber og mødt et utal af nysgerrige, venlige og hjælpsomme kinesere på vores vej og vi er blevet klogere på både deres samfund og på vores eget. Og så har vi hver især overskredet mange personlige grænser og klaret de forskellige udfordringer i suveræn stil. Sådan - godt gået! |
|
Hvor er vi?10 elever fra 2a på Hjørring Gymnasium og to lærere er på en uges udveksling med Shijiazhuang Foreign Language School i Hebei-provinsen lidt syd for Beijing.
I august - lige efter skolestart - kommer elever og lærere fra Shijiazhuang på genbesøg i Hjørring. Det glæder vi os til! |
|