En kandidatuddannelse i dansk strikkes helt individuelt sammen. Så hvad den enkelte kandidat har fordybet sig i og aflagt af eksaminer, er helt unikt.
Herunder præsenteres nogle af mine fag og eksaminer.
Speciale
Hvad et velanbragt „måske“ kan udrette
Det danske essay 1991-2000. En stil- og genrestudie.
En længere genreindkredsning udmønter sig i en definition, som bliver benyttet til at analysere fire essay; et af Karl Åge Rasmussen, Suzanne Brøgger, Carsten Jensen og Klaus Rothstein + 12 udvalgte essaybøger af forskellige forfattere.
Analysens metode er at se på ord, ordforbindelser, sætningskonstruktioner og tekststruktur for at vise, hvordan essayet etablerer sig som essay.
Læs om essaygenren her >>
Kommunikation med praktik
Tre ugers intensiv teoriundervisning om kommunikations-strategier, korrekt sprog, journalistikkens grundelementer, organisationskultur og ledelse.
Tre måneders praktik i Helsingør Kommune, hvor opgaverne var personaleblad og nyskrivning af kommunikationspolitik.
Personalebladet hedder „Koggen“, og herunder kan du læse to af de artikler, jeg skrev, mens jeg arbejdede i Helsingør Kommune:
Sproglig Rådgivning
Hvad er korrekt og forståeligt dansk, og hvordan rådgiver man andre?
Mine interessefelter var kancellisprog og kommaregler.
Derfor aflagde jeg mundlig eksamen i:
1) forbedring af kommunal skrivelse og
2) de danske kommasystemer.
Kulturformidling
Faget var delt i en teoretisk og en praktisk del. Den teoretisk undervisning gav indblik i, hvordan kulturinstitutioner fungerer organisatorisk, politisk, kommercielt mv.
Den praktiske del var undervisning i journalistikens genrer med skriftlige øvelser og virksomhedsbesøg.
Faget blev afsluttet med et større skriftligt projekt, som både skulle redegøre for teorien og demonstrere, at man beherskede flere journalistiske genrer. Mit projekt var om bogbranchen med titlen: Lohses Forlag - mission og forretning.
Engelsk påvirkning af dansk
Hvilke engelske låneord har vi, hvor omfattende er indlånet, og er det en trussel mod det danske sprog?
På shopping i city
hed den afsluttende opgave, som undersøger omfanget af engelske butiks- og firmanavne i det danske gadebillede - herunder brugen af apostrof-s.
Det viser sig, at andelen ligger på cirka 15%, og årsagerne er alt fra internationale hensyn, og at det lyder smartere.
Kønsbestemt sprogbrug
Undervisning i Sprog på studiets bachelordel afsluttes med et større skriftligt projekt:
Hierarki og fællesskab
hed mit BA-projekt, som er en undersøgelse af mænds og kvinders skriftsprog i månedsmagasinerne „Euroman“ og „Damernes Verden“.
Teorier om talesproget indikerer, at mænd fortrinsvis tænker i hierarkier. De aflægger rapport, formidler viden eller deltager i verbal kappestid, når de samtaler. Kvinder tænker fortrinsvis i fællesskaber, og for dem har samtalen værdi i sig selv som en måde at opnå kontakt på.
På ordplan, sætningsplan og indholdsplan undersøger jeg, om det samme gør sig gældende for skriftsproget. Og det gør det! Bare ikke i så udpræget grad. Men det er værd at bemærke sig i sin kommunikation, om modtageren er mand eller kvinde.
