Hvad er Samvirket?

Samvirket er et samarbejde og netværk mellem områdets beboere, foreninger, frivillige, Brabrand Boligforening og offentlige ansatte.
Samvirkets logo er en blå pil

Deltagerne i Samvirket mødes udover til årsmødet, som afholdes i slutningen af januar måned, til fire årlige kvartalsmøder. Her bliver der orienteret om relevante initiativer og aktiviteter, som berører den fysiske og boligsociale indsats i området.

Samvirkets Kvartalsmøder byder derudover på oplæg om forskellige emner, som har en bred interesse for deltagerne i samarbejdet. Det kan for eksempel være en orientering omkring politiets arbejde, afrapportering fra et konkret projekt ligesom der altid er et input fra Samvirkets styregruppe.

Derudover afholdes to Introdage til området for nyansatte og foreningsaktive, ligesom Samvirket er medarrangør ved afholdelse af forskellige aktiviteter i området.