Trænerens rolle


		"Optimering af Rytteren Dette emner handler om "Trænerens rolle - som træner" - 1. del (2. del er i forlængelse af denne artikel) Da dette er et stort emne, har jeg valgt at dele emnet op i 2 dele Følger trænerne med tiden ? Hvad kan man som udøver, forvente af en træner ? Er trænerne gode nok som menneskekendere ? Er der afstemte forventninger mellem rytter, (forældre) og træner ? I emnerne fra mit koncept ”Optimering af Rytteren” er mit mål denne gang at skabe fokus på træneren. Det kan være et lidt ømtåligt emne - for hvad kræves / forventes der i bund og grund af denne rolle. Vi skal lige have fokus på, at træneren jo selv vælger at tage træner-rollen på sig, og enten som frivillig eller med indtjening for øje, ønsker at videregive undervisning og læring til andre. Så man kan altså sagtens tillade sig at have forventninger til sin træner. Hvis man søger på definitionen på en ”træner” i Den Danske Ordbog, står der flg.: ”Person der træner og dygtiggør sportsfolk eller dyr i en bestemt idrætsgren eller aktivitet”. Men hvor meget indebære dette ? Og hvor meget viden og interesse kræves der udover at lære en rytter at ride ? Jeg vil på ingen måde blande mig i trænerens faglige kompetencer indenfor ridningen, jeg ønsker derimod at sætte fokus på noget af det der bl.a. kan forventes, at en træner har styr på: Mennesket inde i rytteren Empati Optimering og vejledning til rytteren Evaluering Optimering af rytteren giver typisk også store fordele for ponyen/hesten Det drejer sig ikke om at pakke rytteren ind i vat, de skal udfordres for at skabe udvikling. Vi skal bare være opmærksom på, at rytterens fysik og mentale kompetencer skal følges med udfordringer og udvikling. Det er vigtigt, at rytteren får opbygget gode robuste fundamenter til at håndtere udfordringer og pres. Anerkendelse, perfekthedskultur og curling-generation Gennem årene ændre vi os, og nye tider opstår. Nutiden er præget af søgen efter anerkendelse, og en perfekthedskultur, samt stor fokus på de sociale medier. Dette giver stor risiko for dårlig trivsel, dårligt selvværd, stress samt manglende nærvær. Dette kræver endnu mere menneskelig faglighed af trænere og undervisere at håndtere, og derfor er det vigtigere end nogensinde, at der er opmærksomhed på den enkelte person / udøver både inden, under og efter træning og stævner. Tiden med curlingbørn og -forældre har bestemt heller ikke gjort det lettere at være træner. Trænerens opmærksomhed Når jeg arbejder med sportsfolk, lander samtalen også på ”Træneren”. Mine erfaringer er desværre, at der tegner sig en rød tråd gennem de ting, jeg høre og ser, uanset sportsgren, og om det er fra unge, voksne eller professionelle udøvere. Træneren mangler generelt forståelse for, hvordan der skabes trivsel og menneskelig udvikling, med stor risiko for at der kun fokuseres på præstationen og resultat, og at udøverne i mindre grad lære at håndtere udfordringer. I dag er det, efter min mening, ikke nok, hvis trænere kun kan undervise, og fortælle, hvad rytteren skal gøre, og hvordan de skal gøre det. Den tid burde være forbi. Nutiden gør, at det er hensigtsmæssigt, at træneren skaber fokus og forståelse på både rytter og ”mennesket i rytteren” mht. større menneskelig indsigt og empati. Så der bl.a. er opmærksomhed på, om en rytter er træt efter en lang dag i skolen/uddannelse eller på arbejde, eller hvis der er adfærdsændringer eller mentaltræthed på vej hos rytteren. Hvis vi ikke er opmærksomme på ændringer i rytterens adfærds- og reaktionsmønstre, kan vi risikere, at rytteren oparbejde nogle udfordringer, som han/hun ikke kan håndtere, som f.eks. ”et for stor pres for at kunne præstere” og ”angsten for at lave fejl”. Risikoen kan være, at rytteren mister troen på sig selv og derved får dårlige oplevelser, og endnu værre kan det udmønte sig i dårlig trivsel, dårlig selvværd og stress. Og til sidst bliver rytteren udbrændt og mister lysten til ridningen – og slæber derved dårlige oplevelser med sig videre i livet. Det bedste vil være, hvis rytteren selv er meddelsom, hvis vedkommende mærker, at der er ændringer eller udfordringer på vej, men det kan vi bare ikke forvente, derfor er det trænerens opgave at være opmærksom og spørgende for at sikre, at alt er ok. Hvis udfordringerne har sneget sig ind i rytteren, vil jeg anbefale, at træneren hurtigst muligt vejleder rytteren (og evt. forældrene, alt efter rytterens alder) til at søge hjælp. Opmærksom på rytterens udviklingsmuligheder Jeg har en stor passion for optimering og udvikling, og hvordan vi få det bedste frem i sportsudøveren. Som jeg ser det, er der store udviklingsmuligheder indenfor ridesporten. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis trænerne bliver bevidste, eller mere bevidste, om hvilke områder, der kan hjælpe rytteren til endnu bedre oplevelser og udvikling. Udfordringen kan ofte ligge i, hvis træneren ikke har prøvet at arbejde med optimering på egen krop, eller går op i optimering udover ridningen, og måske syntes at det er noget ”moderne pjat”. Så kan jeg godt forstå, at det kan være svært for træneren at vide, hvad flg. optimerende områder kan hjælpe rytteren med: De basale områder: Kost, Væske, Søvn og Hvile De fysiske områder: Udstrækning, Opvarmning, Fysisk- og Konditionstræning Det mentale område: Fundamenter, Kompetencer og godt Selvværd Procesområdet: Målsætning, Planlægning, Processen, Tidshorisonten, Del mål Hvis du vil vide mere om, hvad ovenstående områder kan hjælpe rytteren med, kan du finde alle artiklerne om emnerne i mit koncept ”Optimering af Rytteren”, her på min hjemmeside, under "Ridesport" - eller i ridemagasinet RIDEHESTEN, eller på www.ridehesten.com, hvor jeg har skrevet artikler siden juni 2017. Hvem har ansvaret for rytterens udvikling ? Er det træneren: Der jo har valgt at påtage sig ansvaret for at udvikle ryttere, og tjener penge på det, der skal informere rytteren om udviklende muligheder ? Er det rytteren selv: Der skal tage ansvar for sin egen udvikling og være opsøgende, og søge information og viden om, hvilke områder der kan hjælpe til endnu mere fremgang ? I bund og grund går den vel begge veje, som udøver kan man ikke bare ligge ansvaret over på en træner, det er jo sit eget ansvar at gøre det optimale ud fra egne målsætninger. Men der ligger selvfølgelig også noget indforstået i at være træner, så skal man vel være oplyst og kan vejlede eller henvise til de muligheder der er tilstede for, at en udøver kan udvikle sig bedst muligt. En god kommunikation og afstemte forventninger er vigtig for at være sikker på, hvem der tager sig af hvad, så der ikke bliver glemt nogle optimerende muligheder. Landshold Kan det smitte af, at Landshold har fokus på det fysiske og det mentale ? Vi har flere gange kunnet læse, at Dressur landsholdet i længere tid har haft fokus på det fysiske og mentale ud over ridetræningen. Military pony, junior og ungrytterne har også startet et seriøst forløb med al optimering (som jeg varetager en del af), og man har kunnet læse, at Springlandsholdet vil til at skabe fokus på området. Det er jo super godt at det starter et sted, men der hvor det først rigtig virker, er når rytternes egne ”hverdags trænere” ser ideen i, hvad det kan hjælpe rytteren med, og får interesse i at motivere og vejlede dem i at bruge det. Ansvar Tiden burde være moden til at trænerne og rideskolerne tager opgaven på sig, mht. at vejlede rytteren i de forskellige optimerende muligheder der er udover ridningen. Uanset om det er til pony- eller hesterytteren, motions- eller konkurrencerytteren. Trænerens dygtighed Der er altså ingen regel for at træneren automatisk er en god træner, fordi personen er super god til sin sport. Udover de faglige kompetencer indenfor rideundervisningen skal træneren bl.a. også være passioneret for at vil udøveren det bedste, en menneskekender, have empati og have forståelse for, at vi alle er forskellige og opfatter og lære på forskellige måder. Trænerens rolle som træner - 2. del 1. del omhandlede bl.a. vigtigheden i at træneren er opmærksom på både rytteren og ”mennesket inde i rytteren”, samt ”Hvor meget kræves der egentligt, af træner rollen" Vi skal lige være opmærksomme på, at det jo på ingen måde er dårligt, hvis vi træner lave lidt om på vores opfattelser, ændre på noget, eller tage nye muligheder i brug – det er jo udvikling. Det er vigtigt at skabe ny viden og være visionær, når vi arbejder med mennesker. Problemet er hvis træneren hårdnakket tager skyklapperne på, og ikke vil, eller kan se, hvis der er ændringer på vej hos udøveren eller ”mennesket i udøveren” - eller ikke har interesse i at søge, eller skabe viden om de optimerings muligheder der kan hjælpe og udvikle udøveren med bedre færdigheder, overblik, oplevelser og kompetencer. Indenfor for erhvervslivet er videreuddannelse eller kurser et must/krav for, at der kan skabes ny viden og kompetencer. Indenfor flere sportsgrene tilbydes der efteruddannelse og kurser (i nogle, kræves der kontinuerlige uddannelser i forbindelse med at der trænes dygtigere udøvere), for bl.a. at skabe inspiration, viden og sparring for trænerne. Hvis man som træner ikke ønsker at deltage i kurser/efteruddannelse, eller hvis de ikke eksistere - er det oplagt/vigtigt, at trænerne selv søger viden om de muligheder der er, eller er behov for. Træner se din rolle fra et helikopterperspektiv Det er sundt at stoppe op engang imellem, og se sin rolle som træner fra nye vinkler: Hvad er godt ? - Hvad kan der måske ændres lidt på ? Luk øjnene, og lav en brainstorm på, hvad der kunne være det mest optimale at tilbyde til dine ryttere. Lad dig ikke påvirke af begrænsninger men tænk frit. Det kan både være lærende og udviklende at se sin rolle som træner fra nye vinkler, og vurdere, om man tilbyder det optimale både fagligt, menneskeligt og vejledende – eller om der kan fyldes lidt ekstra på, for at kunne tilbyde mere optimerende forløb - både til fordel for trænerens egen udvikling – rytterne - ponyerne/hestene - og for at skille sig ud fra konkurrenterne. F.eks. mht.: • At vejlede i optimerende områder som, ”opvarmning inden ridningen” - ”udstrækning efter” samt ”tillægstræninger” - og ”andre optimerende områder” • At hjælpe rytterne med at skabe kompetencer indenfor kort- og langsigtet planlægning og målsætninger, ud fra rytterens og pony/hestens niveau • At få skabt fokus på processer, og ikke kun placeringer - samt vigtigheden af evaluering • At skabe fokus på glæden og succeserne - og ikke kun på ”målet” • At huske at lege til træningerne – så det ikke altid behøves at være ”alvorligt” – osv. De voksne ryttere kan selv tage et valg – de unge skal hjælpes og vejledes Vi trænere har en forpligtelse overfor de unge, så de får skabt kontinuerlig viden til at opbygge gode robuste fundamenter og kompetencer, som de kan bruge og bygge videre på i forbindelse med deres udvikling, behov og målsætninger, gennem hele deres liv. Vigtig med en klar kommunikation inden, under og efter træningen ? For at få et optimalt udbytte af træningen er det vigtigt, at der er afsat tid til at få en god start og afslutning på træningen, så det ikke går udover selve ridetræningen. - Få en god start: Hvor træneren spørger ordentligt ind til, hvordan rytteren og ”mennesket inde i rytteren” har det, og hvordan det er gået siden sidst – på den måde kan træneren få et godt overblik over, hvordan træningsniveauet kan være til dagens træning, således at der ikke opstår en ubalance mellem rytterens ”energi/kapacitet” og sværhedsgraden i træningen. Det er også vigtigt at give rytteren et overordnet overblik over planen for dagens træning. - Få en god afslutning: Det er vigtigt at få evalueret på træningen: Hvad var godt ? Hvad var knap så godt ? Hvad skal rytteren træne på til næste gang ? Afslut altid positivt. - Der kan hurtigt gå 10-15 min. med denne indledning og afslutning – men hvor skal den tid komme fra ? Mindre træning på ponyen/hesten ? eller: Mere totaltid sammen med træneren ? eller: Skal vi bare ”lukke øjnene” og gøre som vi plejer ? Evaluering og opfølgning via mailkorrespondance De fleste ryttere har ofte en eller få træninger med en ridetræner om ugen, mange klare også stævnerne uden træneren. Dette nedsætter bl.a. muligheden for sparring, ny viden og motivation – og rytterne er generelt meget alene med deres ridning. Derfor er det vigtigt at træneren er opmærksom på: At videregiver nok viden og muligheder, så rytteren selv kan arbejde videre med motiverende og varierende selv-træningsmuligheder og optimering fra gang til gang Om rytter og træner har nok tid sammen til at skabe udvikling, viden og kompetencer Om der er klare aftaler om, hvad træneren tilbyder, og hvad der forventes. For at træner og rytter har et godt overblik, vil være rigtig godt, hvis rytteren skal sende en evaluering til træneren, således at træneren kan følge med undervejs mht.: Midtvejs mellem træningerne med træneren: Hvordan går det ud fra aftalte fokus- og træningsområder ? Efter et stævne: Hvad var godt ? - Hvad var knap så godt ? Dette vil give rytteren mulighed for at få sparring, vejledning og motivation til selv-træningen, eller at dele glæder og frustrationer fra stævner, således at der ikke er alt for meget at samle op på inden næste træning med træneren, med risiko for at vigtige detaljer er blevet glemt. Det vil også kunne give træneren et godt overblik over, hvad næste træning kan indeholde. Ovenstående vil selvfølgelig give noget mere arbejde for træneren – men vil også give nogle gode og vigtige seriøse tilgange til endnu mere hjælp til rytteren og ”mennesket inde i rytteren” Suverænitet vs. samarbejde Når jeg coacher ryttere/ sportsudøvere, møder jeg dem, desværre oftest først, når de har fået lidt for store udfordringer med bl.a.: At de ikke har præstere optimalt i en periode At de mangler motivation At de har mistet troen på sig selv og sine eller ponyen/hestens evner At de har fået præstationsangst i mindre eller større grad De fleste af dem har aldrig fået skabt kompetencer og viden om fordelene ved: Evaluering - at lege - hvordan forgår en optimal vejrtrækning - visualisering op til stævner - og meget andet vedr. optimering, osv. osv. I mange tilfælde er det som om, at træneren ikke er opmærksom, eller vil anbefale rytteren at søge hjælp, i et håb om at det nok ændre sig. Det gør det ofte desværre ikke, og derved løber træneren en stor risiko for, at rytteren opbygger dårlige oplevelser, som vedkommende slæber med sig. Jeg føler at mange trænere er ”bange” for at miste noget af deres ”suverænitet” overfor deres ryttere/udøvere, og derfor ligger et samarbejde med andre fagpersoner, måske ikke lige som deres første tanke, eller anbefaling til rytteren. Men det kunne være hensigtsmæssigt at tænke på, at sparring og samarbejde er udviklende, fjerner skyklapperne og åbne op for mange optimerende muligheder, som målrettet kan hjælpe den enkelte rytter. Se muligheden: Tænk hvis træneren outsourcede optimering udover ridetræningen og havde et samarbejde med en kompetent person, der målrettet kan hjælpe træneren og rytteren med optimering, og i samarbejde kan tilbyde de mest optimale betingelser for rytterne og ”mennesket inde i rytteren” Det vil da være et professionelt senarie, at kunne tilbyde ”hele pakken”. Fokus på resultaterne – glemmer mennesket Træneren kan let komme til at stå i en situation, hvor fokus ofte kun er på udøveren og resultaterne, og så kan ”mennesket i udøveren” komme til at stå tilbage, med stor risiko for frustrationer og angst for ikke at kunne præstere, som træneren og de selv ønsker. Det vil værre rigtig godt, hvis træneren bl.a. lære rytteren at: Tør lave fejl – så rytteren ikke bliver handlingslammet, hvis der opstår en fejl Håndtere fejl – så rytteren ved hvordan de kommer videre Huske på, at hvis rytteren laver fejl - så har de mulighed for at dygtiggøre sig. Udover den faglige rideundervisning har træneren altså også en opgave i, at rytterne får opbygget robuste fundamenter og kompetencer til at håndtere udfordringer. Hvis disse to områder ikke går hånd i hånd, er der stor risiko for, at der kan opstå ubalance mellem rytterens kunnen og troen på sig selv. Vi glemmer desværre at lege og have det sjovt Når en rytter kommer til træning – skal der så ”leges” eller ”trænes” ? Kan en træner tillade sig at lave en legende-undervisning – eller vil det være for useriøst og spild af tid ? Som barn lære vi at lege, og det udvikler masser af kompetencer og indlæring. Desværre glemmer vi legen i løbet af vores udvikling. På et tidspunkt er der ikke tid til det ”pjat” mere, nu skal vi være ”seriøse og målrettede”. Men rent faktisk så er leg, og det at have det sjovt, en rigtig god måde, at ”skabe noget ro i hovedet” at ”lære noget nyt”, at ”udvikle os”, og at ”ændre gamle indgroede vaner og handlemønstre”. Eksempel: Med leg kan vi være mere afslappede, når vi skal udføre en udfordring, fordi det jo ”bare er for sjov”, at vi gør det – i forhold til hvis vi ”seriøst” skal udføre samme udfordring, så vil kroppen sætte gang i vores præstations-signaler, og hjernen vil begynde at udsende stresshormoner og bl.a. tænke ”sæt nu at jeg ikke kan” osv. Træneren kan altså med stor fordel have fokus på ”seriøs, leg og sjov”, til at skabe rigtig god læring, udvikling, viden og til at skabe mental ro hos rytteren. Der er mange følelser forbundet med ridesporten Der kan let opstå situationer, hvor det kan være svært at være helt ærlig, f.eks. mellem træneren, rytteren og forældrene, samt rytteren overfor sig selv, og forældrene overfor rytteren og træneren. Træneren kan derfor med stor fordel, sørger for at skabe: Realistiske målsætninger, og en realistisk proces til at nå dem Klar information om rytterens og pony/hestens niveau Klar kommunikation – så man ikke skal gætte, men skabe viden. En forståelse for, at alle ikke ”skal” være den bedste – men at alle ryttere kan få fantastiske oplevelser og glæder ud fra deres og ponyen/hestens niveau og kapacitet. Ærlighed og afstemte forventninger skaber tryghed for både rytter, forældre og træneren Hvor søger træneren viden, sparring og hjælp ? Trænere kan let komme til at gå i deres egen lille osteklokke. De er måske heller ikke interesseret i at søge sparring eller hjælp fra andre, fordi de ikke ønsker at tage risikoen for at ”tabe ansigt”, og ønsker ikke at vise ”svaghed”, for de jo ved det der skal vides ? Hvordan skaber træneren så viden om ”nye tider”, og de ”udviklende muligheder” der er for rytterne ? Hvem søger træneren hjælp hos hvis de mister motivationen i en periode ? Jeg har mødt udbrændte og uengagerede trænere i sportsverdenen Bl.a. fordi de ikke lige fik tænkt nye tanker og muligheder til at udvikle sig selv og den hjælp de tilbyder til udøverne. Det værste er, at de ikke selv opdager det, fordi at de ikke har tid eller lyst til at mærke efter om de trives, og hvornår de sidst har lavet en ændring eller tiltag. Det er jo mega synd for både dem selv og de udøvere, de træner. Trænerne kan med stor fordel søge sparring og hjælp hos en mentaltræner/mentor til at få fjernet skyklapperne og tænkt nye tanker og muligheder for udvikling. Til stor fordel for træneren selv, samt for de eksisterende og kommende kunder. VIGTIGT Rytteren skal lære at: ”Tage til træning for at blive undervist/trænet, og ikke for at vise træneren hvad de kan”. Træneren skal være mere opmærksom på ”mennesket i rytteren” i forhold til resultaterne For at give trænerne et andet indblik i udøveren (rytteren) samt ”mennesket inde i udøveren”, har jeg talt med Thomas Pape, der ejer firmaet SPINE Han hjælper mennesker med bl.a. eksamens performance, eksamensangst og trivsel. Han har bl.a. også skrevet bøgerne: ”Træn dig til en god eksamen”, ”Studieliv - uden stress”, og ”Reboot dine digitale vaner”. Mentalstyrke: ”Jeg oplever at flere unge hurtigere mister troen på egne evner. Frygten for nederlag og fejl betyder meget for de unge. Ubehag skal helst ikke være del af deres selvopfattelse, til trods for at det er en helt normal faktor i menneskers liv”. Viljestyrke: Generation Y årgangen er vokset op med reality-programmer og sociale medier, dette kan give et lidt uklart billede af virkeligheden ”Til mine klienter inddrager jeg værdier som udholdenhed og vedholdenhed for at de på sigt kan nå deres mål”. Behov for anerkendelse: ”Et af menneskets største behov er anerkendelse og følelsen af at være del af en gruppe/eller være interessant. Sociale medier har flyttet anerkendelsen online og udskiftet nære venners anerkendelse ud med 100 vis af “venner”, som ser og vurdere ”dig” på de sociale medier”. Denne konstante vurdering presser vores mentale trivsel. Fordybelse/evaluering: ”Jeg tænker at det er en egenskab der trænger til en version 2.0 her i 2018. Vores online vaner gør at vi mentalt zapper rundt i hverdagen. Vi skifter fokus ca. hver 40. sekund og vores nysgerrighed om der er sket noget spændende på Facebook, mens ”jeg laver noget andet”, kræver en større og større viljestyrke at håndtere” Ønsker til trænere/undervisere: Jeg oplever at unges opmærksomheds-evne er faldende. Det kræver af undervisere og trænere at der skal være varierende og med et element af “underholdning” i undervisningen. De unge ønsker også langt mere feedback på deres indsats og præstationer. Læs meget gerne også mine andre artikler, om emnerne i mit koncept "Optimering af Rytteren". Med sportslig hilsen Lars mars Mine erfaringer Erfaringer indenfor sport: I mange år har jeg hjulpet og vejledt talenter, elite- og professionelle sportsfolk inden for mange forskellige sportsgrene – med bl.a. fysisk-træning, mental-træning, planlægning og med alt hvad der vedrøre ”Optimering af kroppen” – alt der kan hjælp til at trives og præstere på højeste niveau. Fysisk-træner indenfor håndbold, fra ungdom (13 år) piger og drenge - til senior og højeste niveau, LIGA for både damer og herre - i 7 år Fysisk-træner samt optimering af Grønlands Damelandshold i håndbold - i 2 år Fysisk-træner og optimering af kajakroere i U18 og U21 (EM og VM medaljer) - i 6 år Fysisk-træner samt optimering af springryttere – siden 2015 God erfaring i genoptræning efter skader. Stor erfaring i at holde foredrag for sportsfolk og sportsklubber Erfaringer indenfor erhverv: Investering: Jeg har købt, renoveret og solgt huse samt investeret i projekter Foredragsholder: Foredrag og teambuilding for større og mellemstore virksomheder Fuldtids fysisk-træner: Håndbold på højeste niveau og Champions League Uddannelse: Coach uddannelse Fysisk-træner – højeste-modul hos DHF Vejrtræknings-kursus Over 30 års erfaring med fysisk-træning og kondition Personligt: Jeg er fascineret af hvad vi mennesker kan opnå med den rigtige målsætning, planlægning og træning samt forståelse for kroppen Jeg har dyrket mange forskellig sportsgrene - og altid forsøgt at udvikle mig på den bedste måde. Jeg har bl.a. har gennemført Ironman’ - løbet nogle af verdenshårdeste ekstremløb og Adventureløb på 6-8 dage med egen oppakning - Løbet 100 km. Løb - Besteget bjerge. Det er en stor passion for mig at hjælpe sportsfolk , til at nå det optimale.

Lars Mars Johansen | larsmars@mail.dk