Afsnit 13 + finalen:
Status:
15 er ude: 8 piger, 7 drenge.
4 deltagere er tilbage: 1 pige (Malene) 3 drenge (Carsten, Johnny og Lars)
Dag 45:
3 dage tilbage af ROBINSON EKSPEDITIONEN. Det er en varm dag.
Til kameraet:
Lars: Frygter planken. Vil hvile. Kan se sejren for sig. 20 % er det mentale.
Malene: Frygter ikke planken.
Johnny: Ro og masser af væske.
Carsten: Vigtigt at slappe af derude
ROBINSON-DYST:
Under 45 timer tilbage af ekspeditionen.
PLANKEN - Vinderen af planken kan frit vælge en person, som skal forlade ekspeditionen.
Til kameraet:
Lars: De andre ved ikke, at man skal læne sig forover så man ikke står på hælene. Hvis Malene får problemer med ryggen skal hun bare stå af, så står jeg for hende.
Carsten: Ved ikke en skid om den planke.
Johnny: Mener ikke, at Malene kan stå så længe som drengene.
Malene: Jeg tror, at jeg kan stå lang tid, men er bange for min ryg.
Efter hver 15 min. fjernes en planke til der er en tilbage. De må kede sig. Efter 60 min. fjernes planke nr. fire og deltagerne får en støttepind, mens de finder balancen på den sidste planke. Nu bliver det svært. Lars er den første der ryger i vandet. (Han glemte vidst det med hælene). Carsten kæmper med fagter, men må opgive og ryger i som nr. 2. Johnny kæmper og Malene har fuldstændig kontrol over situationen. 2 timer og 30 min. er gået. Johnny kunne ikke stå distancen, men havde overskud til at ønske Malene tillykke i faldet. Malene havde balancen, overskuddet og styrken. (SEJT) - 2 timer og 37 min.
Efter planken hygger de sig med frugt og juice. Det er dem velfortjent. Malene som vinder skal nu vælge en person der skal forlade ekspeditionen:
Lars: Jeg er glad for, at kan redde din r¿v. Jeg kan lide din personlighed.
Carsten: Du er NORD-mand. Du er værdig til at gå videre.
Johnny: Jeg har svært ved at se dig sidde i finalen.
Malene vælger, at det er Johnny, som skal forlade øen…
Aften: Det er dejligt at se, hvor glade de er, da de kommer tilbage til øen. Der bliver tændt bål og lampe, maden (risen) bliver tilberedt. De hygger sig.
Lars: Det er sjovt at sidde sammen med jer. Det var der ingen der havde troet. Jeg er i undertal blandt to NORD-folk. Planken er den fedeste konkurrence at vinde.
Malene: Johnny han skal bare…
Carsten: Jeg havde håbet på, at det var os tre der sad her. Ingen tvivl om det.
Carsten til Lars: Det er imponerende, at du har været 25 år i militæret og så kan du ikke stå på en planke - måske er det 25 år som gartner og ikke som Garder.
Dag 46:
Lars er tidligt oppe. Carsten checker fiskenettet.
Til kameraet:
Malene: Vil stemme på Carsten, fordi han har ålet sig igennem. Han har sagt, at han vil læne sig op af de stærke. (Mars: Han har dog været den person, der altid har været med til at arbejde og finde mad, så andre kunne overleve).
Carsten: Vil stemme på Lars. Jeg skylder Malene en lille tjeneste.
Lars: Vil stemme på Carsten. Grunden er, at jeg gerne vil sidde med en stærk kvinde i finalen. Jeg har lært noget - at det gælder ikke kun om overlevelse, men også noget med menneskelige egenskaber.
ROBINSON-DYST:
De skal ud i vandet og hente en flaskepost med en besked om, hvad DYSTEN går ud på. Konkurrencen går ud på, at den deltager der træder ind i en cirkle på stranden tættest på 15 min. efter starten (sæt i gang) har vundet.
Først er Carsten på land, tæt efterfulgt af Malene og lidt senere Lars.
Malene: 11.56
Carsten: 13.58
Lars: 14.19 (Vinder)
Lars er nu i ROBINSON finalen 2001. Han skal nu vælge en person, der skal forlade ekspeditionen. Det blev Carsten. Malene er nu også i ROBINSON finalen 2001.
Tilbage i lejren:
Nu er der kun to tilbage. Det må være en fed oplevelse, men også lidt underligt efter 47 dage med mange mennesker om sig.
Dag 47 (Sidste dag):
Lasses hængekøje bliver taget ned. Der bliver brækket ned og ryddet op.
Til kameraet:
Malene: Det er fedt, at det er den sidste dag nu. Det har været en stor oplevelse. Det er svært at sige, hvordan chancerne er. Jeg tror, at jeg har gode chancer. De andre har gået mest op i, at have store muskler. Deres svaghed er deres psyke.
Lars: Natten har været lang. Jeg har tænkt over, hvordan mine chancer er for at vinde. Jeg er overrasket over min krops reaktion. Jeg er stolt over mig selv. Malene er intelligent og et rart menneske. En ROBINSON er psyken og det sociale - ikke muskler. ROBINSON er en kombination af en Lars Lang og en Malene. Vi kunne godt være her en måned mere.
Ø-RÅD nr. 13 (sidste):
De ni deltagere fra sammenlægningen og til nu skal være jury. Det er helt underligt, at sidde i Ø-RDET - nyvasket og i rent tøj. Mygind spørger "Er det de rigtige to finalister?" Svar:
Poul: Malene er. Og Carsten.
Benny: Jesper, Mars eller Lasse.
Mars: Benny, Lasse og mig.
Mette: Det er de rigtige.
Lasse: Jeg selv og Mars.
Jesper: Lasse og Benny.
Johnny: Lasse og Mars.
Carsten: Malene og mig
Mygind spørger "Hvad skal der til for at sidde i finalen?" Svar:
Mars: Der er for meget uærlighed. Malene har brugt mændene.
Benny: Ja, det er der.
Johnny: Sleskhed og talen hinanden efter munden. Lars har lovet for meget.
Lasse: Malene har måske brugt mig, men det har været hyggeligt.
Mygind spørger "Er der nogen, der har fortrudt, at de meldte sig til ROBINSON 2001?" Svar:
Mars: Det har været det fedeste. Ingen var i tvivl. Alle var glade for oplevelsen.
Så kommer de to finalister Malene og Lars. Vi stiller et sp¿rgsmål til dem hver. Jeg må sige, at Malene klarede sig bedst med besvarelserne på spørgsmålene. Mine spørgsmål var:
- Først tillykke med, at I sidder der. Det er sgu flot. Jeg må desværre sige, at det var ikke jer, jeg havde højest på min liste.
Til Malene: Du udtalte på et Ø-RÅD, at du var 100% ærlig. Har du været det?
Svar: Ja, det har jeg.
Til Lars: Du udtalte på et Ø-RÅD, at ekspeditionen ikke var hård nok. Har den ikke været det?
Svar: Jeg har sagt, at vi ikke var blevet stresset nok. Det er ikke det samme. ROBINSON er lærerigt.
Så skulle der stemmes for sidste gang. Stemmerne er hemmelige, og kommer i urnen. Urnen bliver pakket ned i en kiste, som først bliver åbnet i Danmark til finalen lørdag d. 01-12-01.
FINALEN - LØRDAG D. 01-12-01 I DK:
Et fantastisk flot show. Kisten er der. Urnen er der. Stemmerne er der (Ni stk. i alt). Danmarks befolkning har seks stemmer (Pigerne har tre og drengene har tre). Alle deltagerne fra sammenlægningen kommer på scenen (vi er juryen). Der bliver vist små klip fra ekspeditionen.
Deltagerne stemte således:
Lasse: Malene (Ikke i tvivl)
Jesper: Malene (I tvivl)
Johnny: Lars (Ikke i tvivl)
Carsten: Malene (Ikke i tvivl)
Mette: Malene (I tvivl) - Hvorfor stemte hun ikke på Lars, som hun holder så meget af.
Mars: Lars (Ikke i tvivl) - Lars har overholdt sine aftaler overfor mig. Han har levet på den hårdeste ø indtil sammenlægningen.
Benny: Malene (I tvivl)
Poul: Malene (Ikke i tvivl)
Tina: Malene (I tvivl)
MALENE HAR NU 7 STEMMER - LARS HAR 2 STEMMER (hun har næsten vundet).
Seerenes stemmer: Total 171.119 opkald på 15 min.
Mændene: Malene 49% - Lars 51%
Kvinderne: Malene 62% - Lars 38%
TOTAL: Lars: 5 stemmer - Malene: 10 stemmer - ROBINSON VINDER ÅR 2001.
Tillykke fra Sonny - sidste Œrs vinder overrakte Malene 1. præmien på 250.000kr. Dan - forrige års vinder - overrakte Lars 2. præmien.
TILLYKKE: Jeg er meget glad på både Malenes og Lars« vegne. Det er sejt at sidde i finalen.
JEG ØNSKER MALENE ET STORT TILLYKKE - MED HELD OG LYKKE I FREMTIDEN.
OPLEVELSER:
1. Jeg har haft et af mit livs oplevelser. Den er dejlig, at have med i rygsækken.
2. Den positive måde, som jeg er blevet behandlet på - af alle der har haft og har med ROBINSON EKSPEDITIONEN at gøre - er helt fantastisk. (Tak for det)
3. Jeg kan kun anbefale, at hvis du har et ønske om deltagelse i en sådan oplevelse/udfordring, så skal du bare søge. Måske bliver det dig!
4. TÆNK I MULIGHEDER - IKKE I BEGRÆNSNINGER.
TAK:
1. Tak til alle jer, der har været så positive over for min deltagelse i ROBINSON EKSPEDITIONEN. Det er jeg meget glad for.
2. Jeg deltog i ROBINSON eksp. for udfordringen og oplevelsen - ikke for at blive kendt.
3. Tak til den danske presse, fordi I ikke har overrendt mig.
UNDERLIGT:
Det bliver mærkeligt, at der ikke mere er ROBINSON på mandag. Efter hvert års ROBINSON, har de første mandage været lidt tomme. Jeg elsker ROBINSON konceptet. Det kan på mange områder sammenlignes med livet i hverdagen, på arbejdet, i familien, i fritiden og til sport.
Hvad skete der efter jeg forlod ROBINSON EKSPEDITIONEN:
D. 09-06-01:
Efter ca. 45 min. sejltur kommer jeg tilbage til hovedøen, hvor jeg skal bo de sidste ni dage inden finalen (Afsnit 13). Jeg bliver modtaget af Henrik, som er deltager ansvarlig. Han følger mig til et dejligt Resort, hvor jeg bliver modtaget af Poul (som siger "Du var min ROBINSON"), Tina, Mette og Johnny. Jeg fik fortalt, hvordan det hele hang sammen, og at jeg skulle vælge en person tilbage.
Begrundelsen var således:
Poul: Du sagde, at du ville i form igen, så din kone kan kende dig, når du kommer hjem.
Tina (Joker): Du vil blive stemt ud igen med det samme.
Mette: Du så glad ud, da du fik et eller andet at vide. Måske fordi du kunne få mad?
Johnny: Du har behov for at få mere tid, så du kan få mere reklame for din båd "VI-SES". - Dejligt at se, hvor glad han blev.
Vi fik aftenen sammen, han skulle først tilbage til øen næste morgen. Jeg blev vejet. 78 kg. Jeg har ikke vejet så lidt siden min 18 års fødselsdag. (Startvægten var 94 kg. - uden fedt). Dvs. at jeg har tabt i alt 16 kg. det er det højeste vægttab i ROBINSON historien. Jeg får masser af mad, men jeg er nu ikke så sulten. Jeg ved bare, at jeg har behov for det. Jeg får en pose slik, som Carsten også havde med fra Danmark. Efter min opdatering til de andre, bliver jeg vist over til min lejlighed. Jeg skal bo med Poul og en nat med Johnny indtil han skal tilbage.
For første gang i 38 dage ser jeg mig i et spejl, masser af hår, skæg og tynd. Det skal der gøres noget ved. Alt håret af, i et langt bad og så en masse at spise. Jeg skal også i form igen. Det er en underlig oplevelse at komme fra en ø uden nogen luksus til masser af luksus. Mit behov for at få børstet tænder og et bad er ikke så stor, men det er nu dejligt alligevel. Det tog fire afvaskninger, hvor vandet der løb af stadig var beskidt.
Kl. 20.00 er der barbeque party - tilfældigt at jeg skulle komme ind en lørdag. Jeg hælder op på tallerkenen uden hæmninger, alle siger "pas nu på, du får ondt i maven". Det er jeg ligeglad med. Prøv at tænke på, at komme fra et sted, hvor der ikke er andet end ris, fisk og kokos. Til et sted med tjenere og alt det lækre mad du kan tænke dig, og banankage til dessert - der skal bare spises igennem. Jeg er lidt bange for, at blive ked af min beslutning som tiden går, men jeg bliver kun mere og mere glad og sikker på, at det var det rigtige at gøre. Jeg går i seng ca. kl. 01.30, Johnny og jeg ligger og taler sammen om, hvad der skal ske ude på øen, når han kommer tilbage. Jeg er ikke træt, så jeg tager kiks, chips, kage, chokolade, cola og blade med ud på terrassen. Der er dejligt lunt og stille, det er dejligt at være lidt alene igen og samle sine tanker. Jeg prøver at få alt det negative frem om min beslutning, men det lykkes ikke. Jeg er bare så glad. Jeg kan stadig se mig selv i øjnene. DEJLIGT
D. 10-06-01:
Jeg åd og læste hele natten indtil kl. 05.15, hvor Johnny skulle op. Vi spiser lidt morgenmad sammen, og han er klar til at sejle kl. 06.00, så han er tilbage på øen kl. 07.00. Jeg tager afsked med Johnny og ønsker ham alt muligt held og lykke. Tilbage til morgenmaden - nu er det store "tag selv" morgenbord klar. Jeg spiste 12 pandekager, 4 stk. ristet brød med æg og bønner og 2 portioner mysli. Med en overfyldt mave og en udsigt ud over havet, sidder jeg og nyder livet. Jeg er stadig meget glad for min beslutning. De andre begyndte at komme til morgenmaden.
Kl. 09.00 skal vi på udflugt, Henrik har arrangeret en sejltur til en af de ti smukkeste øer i verden. Efter en lang sejltur, kom vi til TIOMAN, hvor vi skulle være resten af dagen. Jeg havde ædeflip hele dagen og lidt af natten, hver gang min mave ikke gjorde ondt spiste jeg igen. Det er mest søde sager jeg har lyst til. Det havde været en fanatisk god dag.
D. 11-06-01:
For første gang siden d. 01-05-01 (Afrejse fra Danmark) sov jeg mere end et par timer. Vi vågner op til uvejr. Voldsom torden og regnvejr. Tanker til deltagerne var der ikke mange af - de sidste to dage på øen havde ikke været en positiv oplevelse. Så det var nok derfor, at glæden ved at være ude var så stor. Dagen starter igen med et overdrevet ædeflip - jeg skal bare hurtigt i form igen. Efter morgenmaden hygger vi os med spil og slik fra Danmark.
Jeg gav et interview til Tor fra den digitale kanal på Viasat. Her fortæller jeg, hvorfor jeg besluttede mig for at forlade ekspeditionen (der var ikke overlevelse og udfordring nok tilbage). Jeg roser også hele oplevelsen i, at have deltaget i ROBINSON. Iderige konkurrencer og professionelt arbejde af hele produktionen bag ekspeditionen 2001. Jeg er meget glad for, at have fået denne store oplevelse og udfordring med i rygsækken (tak til alle dem, der har gjort oplevelsen så god).
Dagen byder også på spænding - der skal være ROBINSON DYST og dermed Ø-RÅD. Hvad skal de dyste i? Hvem har mulighed for at vinde? Hvem bliver stemt ud? Hvorfor den person? Hvem ser vi helst?. Vi ventede ved poolen med en is. Ca. kl. 17.30 ser jeg Lasse og derefter Benny komme ind på resortet. Hvad var nu det? Vi får en forklaring. Der skulle stemmes to gange på en gang og Lars havde stemt forkert. (Han skulle have stemt på Malene og Benny, men stemte to gange pŒ Benny. Det gjorde Lasse også, men han havde bare ikke sagt det. Dårligt at hænge een ud, når han selv havde lavet en fejl. Det kom først frem ved TALK SHOVET i Danmark) Jeg udtrykker min egoistiske holdning med, at jeg er meget glad for, at jeg kan holde ferie sammen med Lasse og Benny. Lasse flytter ind i min hytte og Poul flytter. Fedt at bo med Lasse under mere afslappede forhold. Vi havde først regnet med, at komme til resortet som de to sidste i afsnit 13 den sidste dag. Nu sidder vi her i afsnit 11, med stadig fem personer tilbage på øen. SJOVT IKKE? JEG HAR DET STADIGT FEDT MED MIN BESLUTNING.
Mit ædeflip er ikke stoppet, men jeg er begyndt at løbe/gå ca. tre-fire km. - det er hårdt. Jeg tager også armbøjninger 2 x 15 og mavebøjninger - det er også hårdt. Jeg kæmper.
D. 12-06-01:
Kl. 08.00 afgang til en to-dages udflugt til JOHOR BAHRU på shopping. Vi finder det billigste hotel og indlogerer os, det er bare ulækkert - her kan jeg ikke bo. Benny finder et fedt og meget luksuriøst hotel, der flytter Lasse og jeg også ind. Efter en lang shopping dag, spiser vi middag på en stor båd og derefter en tur igennem små handelsgader. Der fandt vi en cafe, hvor de serverer pandekager - jeg spiser mange. Det er sgu for ulækkert, det var dråben. Jeg lover mig selv, at nu skal der mere styr over mit indtag af mad og i gang med mere seriøs træning. Hotelværelset vi bor på er en god oplevelse. Jeg er glad for at opleve den luksus med Lasse. I bad i et stort og rent badeværelse. I seng i en stor og dejlig seng. Jeg sov igennem den nat.
Dagbog for uge 47:
Her fortæller jeg om, hvordan min uge har forløbet sig siden afsnit 11, hvor jeg forlod ROBINSON EKSPEDITIONEN. Det har været en uge med fokus på mange ting. Jeg vil starte med at sige tusinde tak for den positive måde alle mennesker har været på, overfor min deltagelse i ROBINSON EKSPEDITIONEN. Det har gjort oplevelsen endnu bedre. ROBIBSON EKSPEDITIONEN ER EN FANTATISK OPLEVELSE FOR LIVET.
Mandag d. 19-11-01:
Efter skole, holder jeg foredrag på Silkeborg handelsskole om "at se mulighederne i stedet for begrænsningerne". Derefter går turen til min mormors 97 års fødselsdag. Da denne var overstået tager jeg til fitness, efter en hurtig gang træning skal jeg hjem for at se ROBINSON. Jeg ser udsendelsen med min søster og et par gode venner. Det er en mærkelig start, da EKSTRA BLADET har skrevet om aftens afsnit forud for udsendelsen.
Jeg fik mange reaktioner i løbet af dagen bl.a. "hvordan kunne du gøre det?" og "nu er der ikke noget ved, at se ROBINSON mere" (Men det gør de jo nok). De første reaktioner fra mine venner er "nu er der ikke noget ved, at se ROBINSON mere" De ville have gjort det samme, fordi de kender mine krav til EKSPEDITIONEN. (Det er lidt følelsespræget at se, hvor svært jeg havde det med mit valg). Jeg modtager en del smsÕer og mails i løbet af den aften. Flest positive, men også en del der mente, at det var en dum ide. De mener, at jeg kunne havde vundet eller kommet i finalen. En ting er dog sikker, jeg har ikke fortrudt mit valg.
Tirsdag d. 20-11-01:
Dagen starter med en jobsamtale. Derefter tager jeg toget til København, hvor jeg skal på ROBINSON chatten med Benny og Lasse, som var blevet stemt ud i samme afsnit(11). Jeg har aldrig prøvet at chatte før, så jeg er spændt. Jeg starter kl. 19.00, det er helt vildt. Inden jeg starter er der ca. 30 som venter. Der er så mange på, at jeg ikke kan skrive til alle (Det beklager jeg meget). Jeg får endda hjælp fra den ansvarlige Mette Foged. Chatten er ikke mig. Jeg har det bedst med, at kan uddybe mine svar.
I løbet af dagen var der mange, som stoppede mig og sagde "at de var kede af, at jeg var ude af ROBINSON, for jeg var deres favorit". Jeg fik også tid til at læse Ekstra Bladet og BT. Jeg er meget glad for den måde Ekstra Bladet og B.T har behandlet mig på lige fra starten. Tusinde tak for det.
Onsdag d. 21-11-01:
Jeg har en aftale med Ramin. Vi dasker rundt på strøget og hygger os. Jeg modtager stadig menneskers accept for mit valg. Der er gang i min mobil, der er stadig mange, som lige vil have en forklaring på min beslutning.
Kl. 16.00 møder jeg til optagelse til TALK-SHOWET. Benny, Lasse og jeg bliver informeret om, hvad der skal ske, derefter er der mad og hyggesnak. Alle ansatte er så glade og positive (dejligt). Kl. 19.00 skal jeg på, som den første. Jeg er total nervøs inden, men jeg er god til at holde fokus. Jeg falder hurtigt til ro. Jeg overnatter hos ROBINSON fotografen Bo. Vi har meget at tale om, da vi begge har fælles interesser og oplevelser. Jeg skal også holde et foredrag på hans skole næste dag.
Torsdag d. 22-11-01:
Tidligt op. Bo skal undervise i sport kl 08.00. Jeg deltager. Det er dejligt, så positive eleverne og de voksne er over, at jeg er på deres skole. Efter sport skal jeg holde foredrag et andet sted på skolen. Det er en rigtig god oplevelse, eleverne er meget søde.
Jeg tager toget tilbage til Jylland (Silkeborg) kl. 15.00. Nu blive det dejligt, at komme hjem og se TALK-SHOWET. Desværre går TV3 (kabelnet) i sort lidt inde i udsendelsen. Heldigvis har en af mine venner optaget det fra parabol, så jeg kan se det næste dag. Jeg læser alle ugebladene, heldigvis stadig ingen negativ omtale. Ugebladene har også behandlet mig utrolig godt. Tusinde tak for det.
Fredag d. 23-11-01:
Hele dagen går med, at arrangere julefest for den løbeklub jeg løber i (Silkeborg motion og triathlon). Vi er to personer, som står for en fest med 103 deltagere lørdag d. 24-11-01. Deltagerne forventer meget af os, da vi har lavet nogle rigtig gode fester tidligere. Der bliver tænkt og arbejdet.
Ca. kl. 20.00 efter et bad og lidt mad skal jeg nu se TALK-SHOWET fra torsdag. Der er selvfølgelig klippet lidt i de lange udtalelser, men efter min mening er det godt. Der er nogle ting, som jeg ville have sagt, men det var der ikke tid til, da vi var tre inde på en gang. Jeg vil bl.a. gerne have sagt "at jeg er utrolig glad for den positive holding mennesker har haft til mig, efter min deltagelse i ROBINSON EKSPEDITIONEN 2001. Tusinde tak for det". Jeg går tidligt i seng. Der er meget at tænke på lige for tiden.
Lørdag d. 24-11-01:
Hele dagen står igen i julefestens tegn. Det er sjovt at arrangere noget, men også hårdt. Heldigvis har vi hyret fire gode piger til baren. Det var rigtig godt, alle fester og hygger sig. Alle er glade og vi er glade, det er altid dejligt med en succes. Jeg får talt en del om ROBINSON - alle mener, at det var det rigtige valg jeg tog.
Kl. 04.00 i seng - nu skal jeg også snart til at slappe lidt af. Jeg har haft en uge med fart på og næsten uden sport.
Søndag d. 25-11-01:
Oprydning efter festen. Kl.13.00 er vi færdige. Det hele var en succes og vi havde hygget os, men bare brugt lidt for meget tid på det. Jeg er træt og skal nu slappe af efter en lang gåtur i skoven.
Jeg vil slutte af med:
1. At sige tak til alle, der har arbejdet med ROBINSON EKSPEDITIONEN. Det har været en fantastisk oplevelse for livet.
2. Tak til alle de mennesker der har haft en positiv holdning til mig.
3. Tak til alle ugebladene, E.B og BT, for alle de positive ord og for den måde de har respekteret, at jeg ikke ønskede meget medie omtale.
Hvis nogen af jer der læser dette har et ønske om, at prøve noget anderledes i livet, så er muligheden der, hvis du tror på det. Husk "Tænk i muligheder, ikke i begrænsninger". Held og lykke.
Lars Mars