Greenland Adventure Race 2002

Mars Greenland Adventure RaceDet er et ekstremt hårdt adventure løb over 6 dage, hvor hold på to personer skal løbe, cykle, ro kajak, klatre, rapelle, forcere elve, over gletscher og ikke mindst være i den mest fantastiske natur.
Min makker var Jørgen fra Roskilde - jeg havde mødt ham nogle gange på Club La Santa og ved Ironman konkurrencer. Vi aftalte af vi skulle kræfter med dette vilde løb.

Dårlig forberedelse: Jeg havde desværre ikke haft meget tid træning op til løbet - pga. min deltagelse i Robinson Ekspeditionen i juni og noget af juli. Jeg blev godt nok stemt ud som den føste deltager efter 3,5 dag, så det var ikke meget jeg havde nået at tabe i styrke og kondition, i forhold til året før hvor jeg også deltog i Robinson Ekspeditionen - der var jeg med i 39 dage og tabte mig 16 kg.

Problemet var bare denne gange, at vi blev sendt over på en ø efterhånden som vi blev stemt ud og skulle være der til ekspeditionen var færdig efter 40 dage.

På øen var der kun en sti som jeg kunne løbe på og den var kun ca. 700 m rundt. Så der skulle nogle runder til hver dag for at træne op til adventure løbet på Grønland.

Min makker og jeg havde trænet sammen et par gange og deltaget i et en-dags adventure løb, for at se om vi kunne få det til at fungere sammen. Det er nu ikke helt optimalt, fordi man ved jo ikke helt hvordan man er når man er under pressede forhold.

Jeg er desværre ikke helt top-motiveret: Fordi det har været et hårdt år indtil videre. Først gennemført Marathon Des Sables, 6 dags løb gennem Sahara ørknen (med masser af trænings km.) i foråret - så Robinson Ekspeditionen og nu venter 6 dage i Grønland.

Onsdag d. 4. september 2002

• Afrejse til Grønland med Albatros travel.

• Ankomst ca. kl. 11 (Der er 4 timers tidsforskel, så vi landede ca. samme tid som vi lettede).

• Indlogering i tomands telte i lufthavnsbyen "Narsarsuaq" ved et vandrehjem.

• Der er en god stemning men også lidt spændt fordi vi ikke har fået udleveret vores mountainbikes endnu. De var sendt fra Danmark lørdag d. 31-08. Det er aldrig godt når udstyret ikke følger rejsen fordi man er så afhængig af det. Hvor kan man f.eks. lige få fat i en cykel på Grønland?

• Senere på dagen får vi udleveret cyklerne. De bliver samlet og gennemgået grundigt for evt. skader. Efter dette cykler vi en lille tur for at få benene løsnet lidt op efter næsten fem timers flyvetur.

• Jeg tager et bad ved et vandfald, dejlig forfriskende. Vandet og naturen er utrolig ren, vandet kan drikkes alle steder i naturen. Hvilken frihed.

• Der er sørget for aftensmad på et nærliggende hotel og derefter er der briefing om hele arrangementet og 1. etape (Torsdag d. 5 sept.).

• Vi får udleveret "Steigeisen" (En metalsål med pigge til at montere på løbeskoene så vi kan stå fast når vi skal forcere en gletscher), isøkse og løbskort.

1. Regler: Vi må ikke være længere fra vores makker end at vi kan se hinanden.

2. Løbskortet skal "klippes ved posterne" i den rigtige rækkefølge.

3. Vi får morgenmad og aftensmad hver dag samt brød med syltetøj efter etapen.

4. Vi overnatter i telt.

1. etape - torsdag d. 05 sept. (af de 6 konkurrencedage)
Distance: Løb 26 km. i fugleflugtslinje: med rapelling, krydsning af en isbræ og iskolde elve.

• Ruten er en ud og hjem rute med start og mål i Narsarsueq.

Op kl. 07.00 til morgenmad på vandrehjemmet. Der er rim på teltet, en skøn frisk morgen. Nu kan vi rigtigt mærke at vi er på Grønland. Der er en tør frisk luft og en stilhed der er svær at beskrive.

Alle er friske og klar til første etape på 26 km. løb i fugleflugtslinje (Distancen skulle have været 20 km).

Efter morgenmaden bliver der klædt om til løbetøj. Snakken går meget på hvad de andre tager på af tøj (Det er lidt underligt for alle ved jo bedst selv hvad der er bedst for dem men sådan er det næsten til alle konkurrencer). Da de traditionelle toiletbesøg er overstået begynder spændingen at melde sig blandt deltagerne. "Hvordan mon ruten er?", "Har jeg det rigtige tøj på og med?", "Hvordan er de andres form, bliver vi nr. sidst?" og "Kan vi finde den rigtige vej efter kortet?" osv.

I rygsækken har jeg flg: Løbskort, "steigeisen", isøkse, kompas, nødpakke, energibar, drikkedunk (Alt vandet kan drikkes i naturen) samt ekstra "skal-tøj" hvis vejret skulle skifte.

Løbet bliver skudt i gang. Min makker "Jørgen og jeg har en aftale om at starte i et roligt tempo. Vi skal lige se de andre an og finde vores niveau (Der er jo mange dages konkurrence). Det er altid bedre at komme bagfra end at blive overhalet fordi man er gået kold pga. en dårlig disponering.

Det er en fantastisk udfordrende løberute. Over fjeldsider, igennem krat og iskolde fossende elve.

Ca. halvvejs kommer vi til "Isbræen" (Gletscher), vi montere vores udstyr og bevæger os ud på isen.Et lille stykke ude på isen står en Grønlænder og viser vej - han siger "at hvis vi løber til venstre for ham, så er ruten kortere men også meget teknisk svære". Min makker og jeg tænker ikke så meget vi tager selvfølgelig den korteste rute da vi ligge rigtig godt placeret - og glemmer lidt at lytte til det, at den også er meget teknisk svære. 

Jeg troede at isen var flad med få spalter men jeg fik en overraskelse, der var kun toppe med spalter på begge sidder. Vi hoppede fra top til top, man står godt fast med "steigeisen" og ved at hakke isøksen i kan vi trække os op over toppen. Sikke en oplevelse - farligt - men det sparede os for noget tid men adrenalinet pumpede godt nok.

Efter ca. 2/3 af turen skal vi igennem en fossende elv på ca. 100 m. med meget kraftig strøm. Der var trukket et reb over af sikkerhedshensyn. Vandet er meget koldt og det gør meget ondt på benene og fødderne. Vandet går op til midt på lårbasserne. Vi går lidt efter elven så fødderne kan blive varme igen.

Efter vi fik gang i benene igen besteg vi et fjeld og rapellede ned af den anden side ca. 50 m. Efter dette var der ca. 4 km. igen til mål.

  • Vi havde en rigtig god dag med masser af udfordringer.
  • Vi bliver nr. 8. Tid 4.42.37. Det blev til 900 højde m. Vi er meget tilfredse med dagens løb.
2. etape - fredag d. 6 sept.
Distance 67 km. i fugleflugtslinje: mountainbike i meget uvejsomt terræn.

• Cykelruten er lavet om pga. stormvarsel.

• Ruten er en ud og hjem rute med start og mål i Narsarsuaq.

Det er jeg glad for, fordi så måder vi de andre før og efter vendepunktet.

Ruten var meget hård og teknisk krævende. Igen skal vi over fjelde men nu med cyklen på nakken og igennem fossende iskolde elve.

To gange skal igennem smeltevandselven på de ca. 100 m. Første gang efter ca. tre km. Jørgen og jeg havde løbesko på til og igennem elven, vi skiftede på den anden side til cykelsko og tørre sokker. Dette for at undgå, at skulle cykle med kolde våde sko. Da vi igen skal over på hjemturen skifter vi ikke, der er kun ca. tre km. hjem.

Naturen er utrolig smuk, vi kan bare ikke rigtigt nyde den pga. at vi skal koncentrere os så vi ikke styrter. Vi havde igen en rigtig god dag med store udfordringer.

Vi har ca. båret cyklen 5-6 km.

Vi bliver nr. 6. Tid 5.13.27. Det blev til 1000 højde m. Vi er også i dag meget tilfredse med dagens løb.

3. etape - lørdag d. 7 sept.
Distance 40 km. løb i fugleflugtslinje: løb

• Etapen er lavet om pga. meget tæt tåge i fjeldet

• Vi bliver sejlet fra Narsarsuaq til Qassiarsuk, hvor løbet skal starte.

• Ruten går fra Qassiarsuk til Sillisit med en sløjfe undervejs.

Der er silende regnvejr men ikke koldt og en stor del af ruten løber vi i vand til anklerne

Vi har fundet sammen med to gutter som vi kender fra Ironman konkurrencer og fra Danmark, Ole og Boris. Det er nogenlunde de samme hold vi møder hver gang, vholdene har nok fundet vores niveau nu.

Vi løber lidt forkert, hvor vi blev oppe på et fjeld for at skyde genvej desværre bliver det en omvej og vi kan se de andre løbe forbi os nede ved elven. Lort.

Det tabte vi noget tid på men vi var enige om beslutningen selv om Ole og Boris ikke mener det. Desværre løb de fra os lidt senere

Jeg gik noget kold i ca. 45 min. hvor vi er nød til at gå og små løbe. Det gør det ikke bedre at der er utrolig mange stejle bakker lige på det stykke. Jeg spiser meget for at komme ovenpå igen. Heldigvis får jeg energien tilbage.

På det sidste stykke skal vi over en meget kraftig elv (Efter løbet og senere på dagen bliver vi informeret om, at en Hollandsk kvinde lige har mistet livet i denne elv. Hun var på ferie med sin kæreste og var uheldig at glide i elven og blive taget med af den kraftige strøm. Tænk, dette kunne også have været sket for en af os. Man skal være opmærksom i den barske natur.

  • Målet var ved et lille skur, der skal vi vente på en båd der sejler i rutefart.
  • Selv om det har regnet på hele ruten, er stemningen god blandt deltagerne i hytten.
  • Dagen var meget hård for mig, jeg har ikke fået trænet nok. Jeg oplevede ikke meget i dag.

Vi bliver nr. 10. Tid 5.19.21. Det blev til 1550 højde m. Jeg har desværre skylden for vores dårlige tid og placering.

4 etape - søndag d. 8 sept.
Distance 45 km i fugleflugtslinje: havkajak med to overbæringer af hver 2-3 km
 

• Ruten går fra Narsaq til Quqortoq.

Jeg var lidt nervøs for denne dag. Jeg havde ikke trænet mere end 10 gange og længste tur var på 15 km. Jeg var også lidt bange for hvordan vejret ville være pga. bølgerne. De kunne jo let blive højre end dem på Silkeborg søerne.

  • Vi var heldige vejret var godt endda med lidt sol.

Jeg havde spise 4 energibar i løbet af natten - jeg vil sørge for at få fyldt depoterne op, fordi jeg gik lidt kold i går og det må ikke ske igen.

Jeg kommer fra triathlon sporten hvor en svømmestart kan være meget ubehagelig pga. at alle vil frem på samme tid og på samme sted. Jeg havde ikke regnet med, at dette vil ske på vores start men det gjorde det. Alle ville bare frem, for derefter at finde deres niveau.

Vi kom godt fra start og pludselig var vi med i en udbrydergruppe med sidste års vindere, et hold Grønlændere og et hold fra Finland. Finnen blev kaldt tilbage til sin makker langt bagude, ordi hans makker var gået kold.

Jeg havde masser af energi og følte at jeg kunne piske havet til skum - ved første overbæring er vi nr. tre. Ved anden overbæring sætter vi kajakkerne i vandet lige da de andre sejler ud. Jørgen min makker foreslår at vi binder hans kajak til min - således at jeg kan trække ham lidt men det går slet ikke og vi mister meget tid på det. Min makker er desværre gået kold som jeg gjorde i går - og vores tempo er meget lavt. Vi ligger dog stadig nr. 3 uden andre af syne - så vores placering er ikke i fare men vi kan tilgengæld heller ikke se de to førende hold.

  • De næste ca. 10 km. er meget kedelige fordi jeg ikke følte, at vi havde flytter os, pga. ekstremt stærk strøm.

  • Det er dog helt utroligt smukt med fjeldsiderne på den ene side og isbjergene på den anden side af os. Her føler man sig meget lille.

  • De sidste 4 km. ind mod havnen er der meget voldsomme bølger, på ca. 2 - 3 m. højde. Det er meget ubehageligt og jeg kigger flere gange efter vores følgebåd, hvis jeg nu skulle kæntre. Min makker vælger at ro ind mod land og følge fjeldsiden ind til havne - det ville jeg ikke fordi så vil jeg få bølger fra begge sider af kajakken. Jeg vælger derfor at ro direkte ud mod et isbjerg og så tage bølgerne ind forfra og så vende kajakken ved isbjerget så jeg vil få bølgerne bagfra ind mod land. Det var virkelig ubehageligt, jeg havde overhovedet ikke erfaring nok til dette voldsomme vejr. Vores følgebåd var lang væk hvis det skulle gå galt pga. at min makker og jeg havde taget forskellige valg og var derfor kommet langt fra hinanden.

  • Da vi endelig havde fået os kæmpet ind på land - var en rigtig god stemning på havnen i Quqortoq, der var masser af mennesker mødt op for at heppe på os. Da vi kom ind, skulle vi bære kajakkerne lidt på land og derefter løbe en runde i byen på ca. 3 km. - op af en bakke og ned på den anden side.

  • Da vi var kommet i mål som nr. 3, fik vi noget at spise og ventede på at se de andre hold komme ind - det var vildt at se hvordan de også kæmpede med bølgerne.

Vi bliver nr. 3. Tid 5.49.39. En rigtig god dag, bare lidt synd at vi fumlede i det.

5 Etape - mandag d. 9 sept.
Distance 32 km. løb i fugleflugtslinje: løb - (Sidste dag)

Det er en rigtig god og afslappet stemning her den sidste dag. Vejret viser sig fra den bedste side. Masser af sol og ingen vind.

• Vi bliver sejlet fra Qaqortoq til "Erik den rødes land".

• Starten går fra "Hvalsø - kirkeruin" (Fra 980-1450). Til mål i Igarliku.

Inden vi kommer dertil overtaler jeg kaptejnen til, at sætte mig af på et isbjerg. Først prøver de andre at tale mig fra det men kaptejnen er med på ideen. Da vi ligger til ved isbjerget, vil alle op og vi får taget nogle billeder som bevis. Fed oplevelse.

Løberuten er meget kuperet. Vi er ca. seks hold der finder sammen. Det bliver der ændret lidt på, et par hold stikke af ved en stejl fjeldside. Min makker og jeg beslutter os for at hente dem, det bruger vi meget energi på men vi gør det. Lars Bom og hans makker Michael følger med os.

På et tidspunkt går jeg kold, min form er simpelthen ikke til at skifte så meget tempo. Vi går lidt men henter igen Bom og hans makker Michael - dette scenarie udspiller sig flere gange over mange kilometre. Jeg går kold men bliver sur og kæmper mig op til dem igen osv.

Vi løber på en højderyk og nyder den mest fantastiske natur jeg nogensinde har oplevet. Målet ligger nede i en lille bygd, på vej ned af fjeldsiden løber Bom og hans makker fra os. De tager nogle chancer som jeg ikke vil tage, så de får et forspring. Vi prøver at hente dem da vi kommer ned i dalen - men når det ikke og de kommer i mål 28 sek. før os.

  • Målet er en lille bygd med kun 37 indbyggere. Utrolig smukke omgivelser.

Vi bliver nr. 6. Tid 5.05.14. Det blev til ca. 1000 højde m. En fantastisk dag.

  • Jeg er meget glad for, at det er overstået og at vi undgik skader.

Vores samlede placering i løbet er en 6. plads, det er vi meget stolte af.

  • Vi brugte totalt 26.10.18 på at gennemføre ca. 100 km. løb og 67 km. mountainbike i meget uvejsomt terræn, 45 km. kajak med to overbæringer på ca. 4 km. - i gennem kolde elve med stærk strøm, rapelling og klatre over mange fjelde osv. (alle km. i fugleflugtslinje)
Der var 21.24 min. op til en 5. plads og 49.26 min. ned til en 7. plads

 

Lars Mars Johansen  | larsmars@mail.dk