MIT STAMTRÆMit stamtræ tager naturligt udgangspunkt i mine forældres og forgrener langt tilbage i tiden, samtidigt med at det vokser og vokser med nye skud. Min fars og farfars familie bærer navnet KORESKA, som vi med hjælp fra fjerne slægtninge kan følge tilbage til 1727. Koreskas-navnet dukker først op i Tjekkoslovakiet, men vandre senere mod syd til Joguslavien og ender i Wien i Østrig. Men der lever også fjerne slægninge i Tyskland og Polen, som min del af stamtræet endnu ikke har forbindelse til. Vi har desuden en fransk gren og består selv af den danske gren. Desuden har vi en gren af udvandrere i Canada og Californien og flere andre steder rundt omkring i verden. Min farmors del af stamtræet stammer fra Sverige og Nordjylland. Den svenske side har jeg lidt svært ved at komme til bunds i mens den jyske fører os tilbage til Viborg-egnen og Danmarks ældste hus på Hjerl Hede. Min mor stammer ligeledes fra det nordjyske - nærmere Holstebro og Fjaltring - ihvertfald på min mormors siden. Morfar har rødder tilbage til Falster og jeg har en del fjerne slægninge på både Lolland og Falster - omkring Nykøbing F og Nakskov. Det er en spændende rejse, at følge sine rødder tilbage igennem historien. Opdateret 08.09.2014 |
|
MIN MANDS STAMTRÆMin mand stammer fra Lolland, men har rødder tilbage til det jydske. Det skulle efter sigende være en stor familie, og der skulle være udarbejdet et større stamtræ for dem, men det har jeg endnu ikke haft adgang til. Jeg har dog forsøgt at samle de sparsomme oplysninger jeg har fået sammen, men der er dog endnu mange løse ender. Petersen/Hansen er min mands (og mine børns) stamtræ efter hans far Knud Petersen og mor Hjørdis Hansen.
|
|
MIN SVIGERSØNS STAMTRÆSom et helt nyt skud på stammen kommer min svigersøn og hans Vindahl-familie til. Denne del af familien har jeg dog endnu ikke arbejdet så meget med. Vindahl -familien kommer fra Nordsjælland omkring Gilleleje, men jeg har endnu ikke så meget kendskab til deres rødder. |
|