De 3 B´er / Byhaven
 
 Heksedansen

Velkommen til Haven og se hvor flot

det hele nu blomstrer og gror så godt.

Ja, Æbler og Pærer og Kløver og Roser

og Hørren der svajer som fulde matroser.

Og Morbær på række i hver sin sort

og Hække der danner en grønlig bort

om rosernes fødder, det luner og skygger

og skaber et klima. Hvor er det godt

at Haven kom i stand, ku´ danne rammen

om netop det, at kunne skabe sammen.

Byhaven

Her følger næsten ordret teksten på den planche der er opstillet i Byhaven, beliggende Nordby Hovedgade 3. 

Haven er anlagt i 2007-2008; blandt andet med midler fra arven efter Birgit og Knud Michelsen, Mårup Kirkevej.

Fonden for træer og miljø har udover et beløb til indkøb af planter, bidraget med selve haveplanen, der har hentet inspiration fra Acton Friis (1871-1939) som efter sit besøg skriver om Nordby : Byen virker som en eneste frugthave (De Danskes Øer).

Haven er inddelt i tre rektangler med bunddække af hvidkløver, græs og blå hør. Det danner rum for gamle sorter af pærer, æbler og morbær. En del er podninger af specielle Samsøsorter. Et par af æbletræerne har mistelten som "gæst". De fire små rosenhaver er omkranset af buksbom.

Samsø Kommune har stillet grunden til rådighed: Følgende har støttet projektet økonomisk : Jyske Banks Fond, Danske Bank,. Lions Club, Samsø Fonden, Nrgi, Fonden for træer og miljø samt Nordsamsø Vandværk.

Ved frivilligt arbejde og velvillige donationer er der skabt en smuk lille oase.

Nyd den, værn om den - og kom igen".

I 2008 var der indvielse - da overraskede de 5 daværende lugekoner såvel formanden som alle gæsterne ved at optræde med en lugekonesang - forfattet til lejligheden. 

Se lugekonernes sang her

 
 
 
 
Nordby Sogns Borgerforening Samsø  | borgerforeningen8305@gmail.com