Bjergby og omegn på Mors
 

Projekt Bjergby

I 2006 igangsatte Bjergby's foreninger i fællesskab et projekt, med det formål at:

  • skabe nye samarbejdsformer
  • styrke erhvervsudviklingen
  • styrke sammenholdet i området
  • styrke borgernes muligheder for friluftsaktiviteter

alt med henblik på at fastholde og styrke bosætningen i området.

De 5 delprojekter var:
  • Marketing
    Synliggøre Bjergby og omegn ved hjælp af blandt andet hjemmeside, foldere m.m
  • Gullerup Strand
    Skabe nye faciliteter og friluftsaktiviteter ved Gullerup Strand
  • Bjergby By
    Skabe nye faciliteter og friluftsaktiviteter i Bjergby by
  • Fællesaktiviteter
    Lave nye samlende aktiviteter for at fastholde samt udvikle det positive samarbejde i Bjergby og omegn
  • Friluftaktiviteter
    Lave nye friluftsaktiviteter i området for dels at fremme ideen om en sundere livsstil og dels skabe større sammenhold i området

Der blev her fremsat ønsker/mangler for byen og omegnen, og på den baggrund blev der ansøgt om penge ved Mors Kommune og EU. Pengene er blev bevilliget og der var nok at tage fat på.

Resultatet blev over alt forventning.
 
Bjergby har fået en rigtig flot og velbesøgt hjemmeside. Der arbejdes til stadighed med at gøre den endnu bedre og informativ. Flere af billederne på hjemmesiden er taget med det fælles kamera, der er indkøbt. Det giver liv på hjemmesiden og alle kan se billeder fra de forskellige arrangementer i byen.
 
Ved Gullerup Strand er der opsat ny flot badebro. Badebroen har skabt liv ved stranden i sommermånederne og der er endda opstået en vinterbaderklub. Klubben består dog kun stadig af friske kvinder.
 
I Bjergby By har "Sahara", det store fællesområde, fået 2 bålhuse og overdækkede borde/bænkesæt. Der er opstillet grill, så man kan mødes til lidt fælles hygge.
Branddammen er blevet oprenset og der er bygget en platform, hvor man kan nyde kaffen, eller fange en lille fisk.
 
 
 
Undervejs blev der afholdt flere arrangementer for at styrke sammenholdet i byen. Det største var sommerarrangementet, hvor der var rigtig mange deltagere på en perfekt dag med høj solskin.
 
 
 
 
Se den løbende udvikling af projektet her
Se budget for projektet her
Projektet blev støtte med bevillinger fra Landdistriktsrådet (Morsø kommune), EU og Friluftsrådet. Alt arbejdet blev udført af frivillige fra byen.
 
Bjergby og omegn, Mors