Projekter / Bredbånd

Bredbånd

----- 04/12 2014 ------------------------------------------------------------------------
 1. tilslutning til BREDBÅND på Askø/Lilleø
 
Pressedækning:
TV2 ØST: Nyhedsudsendelse (LINK)
TV2 ØST: Nyhed: (LINK)
DR-P4 Sjælland: Nyhed: (LINK)
Folketidende: (LINK)
 
----- 02/12 2014 ------------------------------------------------------------------------
 
NYT om første tilslutning og indvendig istallation (LINK)
 
----- 16/10 2014 ------------------------------------------------------------------------
 
NYT om installation af BREDBÅND og pæle hos købmanden (LINK)
 
----- 7/10 2014 -------------------------------------------------------------------------
 
Indslag om bredbånd på Askø/Lilleø i den landsdækkende Radio24syv (LINK)
 
----- 6/10 2014 -------------------------------------------------------------------------
 
Så kom søkablet til Askø. (LINK)
 
---- 29/8 2014 -------------------------------------------------------------------------
 
Til jer på Askø der har bekræftet den endelige tilmelding til bredbånd har SEAS-NVE sendt et brev (LINK) – men desværre er det sendt til adresserne på Askø, så check jeres postkasse når I kommer til øen næste gang. Jeg er i dialog med SEAS-NVE om forbedret kommunikation, bl.a. om information til hjemadresserne for fritids- og sommerhusejere.

Foreløbig drejer det sig kun om ejendommene på Askø, og endnu ikke Lilleø. MEN - dels bliver der lagt tomrør mellem Askø og Lilleø som kan bruges senere, dels er der aktiviteter i gang for at få bredbånd til Femø. Forbindelsen til Femø er planlagt fremført via Lilleø, så det vil kunne bane vejen for tilslutning på Lilleø.

 
---- 3/8 2014 --------------------------------------------------------------------------

TILLYKKE TIL ASKØ / LILLEØ
 
ANTAL BINDENDE TILMELDINGER TIL BREDBÅND IALT: 138
 
Vi nåede målet - og stod igen sammen om at udvikle Askø/Lilleø !
 
SEAS-NVE fortsætter nu med at planlægge installation i de tilmeldte ejendomme,
og at lægge sø-kabel mellem Lolland - Askø, Askø - Lilleø og Lilleø - Femø.
 
Yderligere information vil komme snarest.

  Tilmeldte % Ejendomme Helårs Fritid
Askø Strandvig 98 49,2 199 7 192
Østerhovedvej 6 60,0 10 5 5
Konemadevej 20 83,3 24 11 13
Bondegårdsvej 1 25,0 4   4
Askø Møllevej 3 75,0 4 4 0
Askø Skolevej 2 100,0 2 1 1
Lilleøvej 8 61,5 13 5 8
IALT 138   256 33 223
Tilmeldingsprocent   53,9      

 
---- 29/7 2014 --------------------------------------------------------------------------
 
ANTAL BINDENDE TILMELDINGER IALT: 123
  Tilmeldte % Ejendomme Helårs Fritid
Askø Strandvig 87 43,7 199 7 192
Østerhovedvej 6 60,0 10 5 5
Konemadevej 18 75,0 24 11 13
Bondegårdsvej 0 0 4   4
Askø Møllevej 2 50,0 4 4 0
Askø Skolevej 2 100,0 2 1 1
Lilleøvej 8 61,5 13 5 8
IALT 123        
Tilmeldingsprocent   48,0      
 
---- 21/7 2014 --------------------------------------------------------------------------
 
SEAS-NVE har nu modtaget 111 bindende tilmeldinger af de krævede 134
  Antal bestilte % I ALT Antal Ejendomme
Askø Strandvig  77 38,7 199
Østerhovedvej  6 60,0 10
Konemadevej 17 70,8 24
Bondegårdsvej 0 0 4
Askø Møllevej 2 50,0 4
Askø Skolevej 2 100,0 2
Lilleøvej 7 53,8 13
I ALT 111   256
Tilmeldingsprocent  % 43,4  
 
BREDBÅND PÅ ASKØ / LILLEØ
NU ER DET OP TIL DIG om der kommer BREDBÅND på ASKØ/LILLEØ.
 
DER SKAL 134 BINDENDE TILMELDINGER TIL AT FÅ ETABLERET BREDBÅNDET

Tak for de 111 bindende tilmeldinger som SEAS-NVE modtaget den 21/7.

LAD OS IGEN STÅ SAMMEN OM ASKØ/LILLEØ’s UDVIKLING OG FREMTID, som vi gjorde det med etableringen af Askø Andelskøbmand.
HUSK:
Billigste bindende tilmelding er kr. 149/md. i mindst 6 mdr.
Andre pakker kan vælges når nettet er etableret (hurtigere Net, TV, Telefon og Sommerhuspakke)
• Med din bindende tilmelding støtter du op om, at fællesskabet på Askø/Lilleø får en tidssvarende infrastruktur med BREDBÅND.
• Det giver en enestående mulighed for at drive erhverv og hjemmearbejdspladser på øerne
• At Bredbånd vil være et aktiv for værdien på din ejendom
• At tilslutning nu er GRATIS (inkl. gravearbejde), en udgift der senere kan løbe op i kr. 3.995

ASKØ/LILLEØ HAR BRUG FOR DIN STØTTE
NU
Bindende tilmelding hos SEAS-NVE på tlf.: 70 29 26 66

Arbejdsgruppen for Bredbånd på Askø/Lilleø - tlf: 20 42 87 02
 
----10/7 2014----------------------------------------------------------------------------
NU GÆLDER DET!

For at være sikre på, at SEAS-NVE etablerer bredbånd på Askø/Lilleø skal der være 134 bindende tilmeldinger.

Bindende tilmelding kan i første omgang være den ”lille bredbåndspakke” med en hastighed på 15/15 Mb/s til kr. 149/md. - med en bindingsperiode på 6 måneder – ialt kr. 894. Andre ”pakker” kan vælges senere.

Bestilling på tlf: 7029 2666, eller på link: Bestil SEAS-NVE 15/15

Ud over mulighederne for jer selv og jeres familie, bør I overveje:
• Med kr. 894 kan I støtte op om, at fællesskabet på Askø/Lilleø får en tidssvarende infrastruktur, og at Askø/Lilleø bliver de første danske småøer med Bredbånd

• Enestående mulighed for at drive erhverv og hjemmearbejdspladser på øerne

• At Bredbånd vil være et aktiv for værdien på jeres ejendom

• At tilslutning nu er GRATIS (inkl. gravearbejde), en udgift der senere kan løbe op i kr. 3.995

LAD OS OGSÅ HER STÅ SAMMEN OM ASKØ/LILLEØ’s UDVIKLING OG FREMTID

Sommerhuspakke
På turismedagen blev ”Sommerhuspakken” kendt. Man kan have mange meninger om priser og vilkår, men det ser ud som i link til dokumenterne: Waoo! Fritid - Waoo! Fritid med tv - Bestillingsformular

Sommerhuspakken består af 2 pakker:

• Waoo! Fritid – som har 50/50 Mb/s bredbånd til kr. 199/md. – og en bindingsperiode på 6 måneder – i alt max. kr. 1192. – og med mulighed for hvileabonnement.

• Waoo! Fritid med tv – som har 50/50 Mb/s bredbånd og forskellige valg til fjernsynskanaler. Prisen afhænger af kanalvalg, men er fra kr. 299/md. – og en bindingsperiode på 6 måneder – i alt max. kr. 1.794 – og med mulighed for hvileabonnement.

• Oprettelse af begge Fritids-pakker koster nu kr. 199 (mod normalt kr. 999)

HVILEABONNEMENT
En Fritidspakke kan sættes på hvil. Et abonnement i hvil koster kr. 99/hvilende måned. Hver igangsætning af et hvil og en genaktivering til brug koster tilsammen kr. 99. Alle hvile- og aktive perioder i en fritidspakke er hele kalendermåneder.

BESTILLING AF FRITIDSPAKKER
Fritids-pakkerne kan kun bestilles på tlf: 7029 2666. Bestillingsformularen er vedhæftet som information, så I kan se hvad I vil blive spurgt om under telefonsamtalen med SEAS-NVE.

Arbejdsgruppen har afleveret alle forhåndstilmeldinger til SEAS-NVE som vil kontakte jer. Bestillingerne sker direkte med SEAS-NVE, så vi har ikke længere mulighed for at følge med.

På arbejdsgruppens vegne
Bent Hansen
 
 
----20/6 2014----------------------------------------------------------------------------
Det lykkedes:
 
Antal tilmeldte I ALT 137
                           Tilmeldte    %   I ALT Ejendomme   Helårsboliger   Fritidshuse
Askø Strandvig     93           46,7            199                         7                      192
Østerhovedvej       7           70,0              10                         5                          5
Konemadevej       23           95,8              24                       11                        13
Bondegårdsvej       0             0,0                4                                                    4
Askø Møllevej         4         100,0                4                         4
Askø Skolevej        2         100,0                 2                        1                          1
Lilleøvej                  8            61,5              13                        5                          8
I ALT                     137                               256                      33                      223

Antal tilmeldte   137                                                            33                      104
Tilmeldingsprocent %         53,5%                                  100,0%                  46,6%
 
 
----3/6 2014--------------------------------------------------------------------------------
 
  • Aflever helst det tilmeldingskort der udsendes med næste Askø-NYT/uge 24 i postkassen på Konemadevej 9
  • Ellers hent en formular til elektronisk forhåndstilmelding hvis du ikke kommer til Askø/Lilleø inden den 20. juni (LINK). Sendes udfyldt tilbage på mail til bent.hansen@mail.tele.dk
Følgende information kan hentes i printbar version (LINK)

Du kan nu være med til, at sikre, at SEAS-NVE etablerer fibernet på Askø/Lilleø.

Det vil give nogle klare fordele, men det kræver noget af os, inden det kan realiseres.

Tilbuddet om fibernet på Askø er en enestående chance. Der etableres nemlig kun fibernet i de udvalgte områder, hvor beboerne er interesserede. Er interessen tilstrækkelig stor, udrulles fibernet og det kan i den forbindelse tilbydes at etablere fibernet i den enkelte husstand for 0 kroner *1). Hvis ikke der opnås tilstrækkelig mange tilmeldinger, bliver planerne desværre ikke til noget. Det er derfor vigtigt, at vi inden 20. juni får samlet mindst 135 forhåndstilmeldinger, så projektet kan realiseres. Du bedes derfor markere din interesse, for at få fibernet, ved at udfylde og aflevere vedlagte forhåndstilmelding senest den 20. juni. Vi skal samlet set have 135 tilmeldinger, for at nå i mål. Vi mangler i skrivende stund helt klare mål, hvis også Lilleø skal omfattes, men SEAS-NVE arbejder på sagen.

DIN FORHÅNDSTILMELDING ER VIGTIG.

Forhåndstilmeldingen (uforpligtende) der sendes ud sammen med næste Askø-Nyt afleveres i postkassen på Konemadevej 9, Askø inden den 20. juni. Husk at påføre tilmeldingen din Askø/Lilleø adresse. Hvis du ikke kommer på Askø/Lilleø inden den 20. juni, kan du enten scanne den udfyldte formular og vedhæfte den på en mail, eller bruge formularen her på hjemmesiden (LINK), udfylde den, og sende den på mail til: bent.hansen@mail.tele.dk.

Med bestilling af den mindste Internetpakke i 6 mdr. (149 kr./md. eller 894 kr. i bindingsperioden) kan DU være med til at sikre, at Askø/Lilleø får bredbånd, og så kan du jo enten opsige aftalen efter de første 6 måneder - eller få TV og telefoni hvis du ønsker det. Hjælp dig selv og andre på Askø/Lilleø med at gøre ophold på Askø/Lilleø attraktivt, og vær med til at holde en god værdi på din ejendom.

Fibernet består af glaskabler, som er det hurtigste netværk til fremføring af data, der findes. På Askø kan fibernet give os en lynhurtig og stabil bredbåndsforbindelse. Med hastigheder, der starter ved 15/15 Mbit/s og går helt op til 500/500 Mbit/s er der masser af kapacitet til fremtidens mange digitale oplevelser. Det giver uendelige muligheder for at være på internettet, arbejde med mail, se knivskarpt HD-TV, arbejde effektivt hjemmefra på den meget stabile internetforbindelse, kontakte borgerservice via videotelefon, leje film med din fjernbetjening og meget mere.

Priserne er jo ikke uvæsentlige. For en ren internet forbindelse er priserne:

15/15 Mbit/s kr./md. 219,- dog kun kr./md. 149,- de første 6 måneder (i alt 894kr.)
50/50 Mbit/s kr./md. 279,- dog kun kr./md. 179,- de første 6 måneder
60/60 Mbit/s kr./md. 299,-  
90/90 Mbit/s kr./md. 399,-  
250/250 Mbit/s kr./md. 499,-  
500/500 Mbit/s kr./md. 999,-  
Der er specielle priser for erhvervsforbindelser, og der arbejdes på specielle abonnementer til de, der ikke bruger huset hele året (sommerhuspakken)

Der kan tilføjes fastnet telefoni til en internet forbindelse. Læse mere på: www.seas-nve.dk/Privat/Fibernet/Produkter/telefoni.aspx

Priserne for TV afhænger af, hvilke kanaler man ønsker at kunne se, og der er så mange muligheder, at vi nøjes med principperne her, og henviser i øvrigt til SEAS-NVE’s Kundeservice og hjemmeside på henholdsvis 7029 2444 og www.seas-nve.dk/Privat/Fibernet/Produkter.aspx

Princippet er, at man udvælger sig den TV pakke, der skal danne udgangspunkt (der er 4 pakker – Waoo Lille TV Pakke, Waoo Stor TV Pakke, Viasat Danmarks Pakke og Viasat Stor Danmarks Pakke) og så tilføjer små ekstrapakker og/eller enkelt kanaler indtil man har adgang til de TV kanaler, man har behov for.

SEAS-NVE kommer til Askø/Lilleø på turismedagen for at besvare spørgsmål og orientere yderligere.

*1) Man binder sig som minimum til et internet abonnement i 6 måneder efter installationen

 

Da Askø/Lilleø Beboerforening nu kan optage alle på øerne som fuldgyldige medlemmer, har arbejdsgruppen sammen med beboerforeningen besluttet at lægge bredbåndsaktiviteterne ind under beboerforeningen. Så undgår vi at oprette endnu en forening.