De fleste mennesker oplever en stor forskel, når de begynder at drikke Kangen-vand dagligt. Fordi vi mennesker er så forskellige, er det også forskelligt, hvor og hvordan ubalancer manifesterer sig og med tiden bliver til fysiske symptomer.
Derfor hører vi også om så forskelligartede forbedringer som lindring af Gigt, Stroma, Fibromyalgi, Paradentose, menstruationshovedpine, mental forvirring m.m. og selvfølgelig de helt gængse som mere energi, overskud og klarhed.
Vi, der forhandler disse maskiner, er ikke læger og må derfor ikke påstå noget om vandets helbredsmæssige effekter, så for tydelighedens skyld; Ingen informationer på denne hjemmeside er beregnet til at stille diagnose, behandle, helbrede eller forebygge nogen form for sygdom.
Men vi kan referere til utallige læger og forskere, som har undersøgt disse effekter og fundet sammenhænge mellem kroppens syre/base-balance og en lang række livsstilssygdomme.
De her Kangen-maskiner har været brugt på japanske hospitaler siden 1974 pga. deres helbredsmæssige effekter, og der findes mange, mange personlige beretninger om, hvad Kangen-vandet har gjort af forskel for mennesker over hele verden.
Syre/base-balancen
Baggrunden for vandets effekter er ifølge disse forskere balancen mellem syre og base i kroppen, kaldet Syre/base-balancen. Alt, hvad vi indtager af mad, drikke, nydelses- og rusmidler og luft afsætter et spor af syre eller base i kroppen. Det samme gør en lang række øvrige livsvilkår som f.eks. jord-, mobil-, WIFI- og mikrobølge-stråler. For ikke at tale om vores følelsesmæssige tilstand, hvor f.eks. stress er syredannende.
Kroppen vil til enhver tid forsøge at holde blodets pH-værdi på 7,365.
Hvis vi indtager en overdreven mængde af syredannende føde- og drikkevarer, hvis vi er udsat for stress, for lidt eller dårlig søvn, forurening, rygning, pesticider osv., vil kroppen være udsat for en konstant belastning i form af et ”syre-angreb”. Hvis vi ikke indtager nok basisk mad og drikke som f.eks. frugt, grønt og nødder, vil syreoverskuddet blive deponeret som syreophobninger i kroppen.
Det er egentlig meget enkelt. Du skal forestille dig, at du har to vægtskåle inde i kroppen. På den ene vægtskål kommer de syredannende elementer som beskrevet, og på den anden vægtskål kommer de basedannende. Blodets pH-værdi er livsvigtig at opretholde, så kroppen vil for enhver pris forsøge at udligne syreoverskud. Men er der ikke nok på ”base-vægtskålen”, må blodet ud og låne noget basemateriale et andet sted i kroppen, og her opstår et problem. For de steder i kroppen, hvor der er basemateriale, er fordi, at det er nødvendigt i forhold til kroppens funktioner.
Kalk er et basemineral, men når kroppen må hente det fra knoglerne for at reducere syreophobninger, giver det åbenlyse problemer på den lange bane, hvis man ikke får genoprettet syre/basebalancen.
Ved at drikke basisk vand afbalanceres syre/base-forholdet, og det kan mærkes på både overskud og daglig trivsel såvel som det generelle helbred.
Basisk vand og mavesyren
Vi bliver tit mødt af spørgsmålet om, hvor vidt mavesyren ikke bare neutraliserer det basiske vand og dermed gør det virkningsløst. Det lyder jo umiddelbart meget logisk, men i virkeligheden foregår der noget helt andet.
Lad os se på, hvordan maven virker.
Indersiden af maven er sur med en pH-værdi på ca. 4, mens mavesyren ligger på 2-3. Det betyder ikke, at vi går rundt med et syrebad i mavesækken konstant, for det ville vævet ikke kunne holde til. Mavesyren produceres, når der er brug for den, nemlig når vi spiser.
Den japanske ingeniør, videnskabsmand og opfinder Sang Whang, som har skrevet bogen ”Reverse Aging”, forklarer det således: ”Maven holder en pH-værdi på omkring 4. Når vi spiser mad og drikker vand, især basisk, ioniseret vand, stiger pH-værdien inde i maven. Når det sker, er der en mekanisme i vores mave, der får væggen i maven til at udskille mere Saltsyre i mavesækken for at bringe pH-værdien tilbage til 4. Med denne mekanisme virker det som om, det er uden betydning at drikke basisk, ioniseret vand, men forklaringen ligger i den måde, vores mavevæg fremstiller Saltsyre på.
Sang Whang forklarer: "Cellerne i vores mavevæg skal producere Saltsyre øjeblikkeligt og efter behov. Ingredienserne i mavens celler, der bruges til at fremstille Saltsyren med, er Kuldioxid, Vand og Natriumklorid. Biproduktet af Saltsyre-fremstillingen er Natriumbicarbonat eller Kaliumbicarbonat, som går i blodbanen. Det er bicarbonater af denne type, der udgør den basiske buffer, som kan neutralisere overskydende syre i blodet ved at opløse det faste, syreholdige affald til en flydende form. Når de neutraliserer de faste sure affaldsstoffer, frigives ekstra Kuldioxid, som udledes gennem lungerne”.
Som Sang Whang her forklarer det, er biproduktet ved mavens fremstilling af Saltsyre opbygning af basiske buffere. Når vi spiser mad, producerer vores mavevæg syre, og det skaber basiske buffere, som sendes gennem vores blod til at neutralisere syre uden for vores mave, mens Kuldioxid bliver frigjort gennem vores lunger.
Ligeledes når vi drikker basisk, ioniseret vand, går basen altså direkte ind i vores blodbane sammen med de basiske buffere. Som Sang Whang forklarer: "For syre eller basisk stof produceret af kroppen, skal kroppen også producere en lige mængde af den modsatte syre eller base, og derfor er der ingen nettogevinst. Men ved base leveret uden for kroppen som f.eks. at spise en basisk kost og at drikke basisk vand, resulterer det i en nettogevinst af baseelement i vores krop."
En yderligere forklaring
... på, at den basiske effekt ikke forsvinder i mavesækken, består i, at det jo er mineraler, der udgør baseelementet i vandet. Mineraler er bittesmå, fysiske partikler. Tænk på dem som mikroskopiske ”sten”. De bliver ikke opløst i mavesyren, men transporteres videre i tarmsystemet, hvor vi kan optage dem. Hvis de forsvandt i mavesyren, ville vi jo aldrig kunne optage Kalk, Magnesium, Kalium, Natrium m.m. fra vores kost, og det er som bekendt ikke noget problem.
