Hvad er Vornæs Rundt / Folkene bag

Folkene bag

Vi er en flok glade og sociale løbere som elsker en god løbetur, men sætter mindst lige så høj pris på det sociale samværd og ja vi må vel indrømme at det ofte indeholder en eller anden form for mad og drikke.
Vornæs Rundt tog sin begyndelse da Michael og Ricky begyndte at løbe lidt rundt på Tåsinge. Vi andre blev lokket og fulgte efter. Senere blev det en del af vores faste søndagstur. Turen har den fordel at uanset hvor langt og hvor hurtigt du løber så møder du en løbekammerat på ruten som du enten overhaler, bliver overhalet af eller løber imod og alle kan løbe det tempo og den distance som passer. Der er desuden mulighed for at sætte forplejning frem, da samme sted passeres hver gang der er løbet ca. 4,4 km. Der er desuden altid god grobund for en lille snak og måske et stykke kage i skovkanten.
Om du vil gå eller løbe, tage 1 eller 20 runder er ikke så vigtigt. Tag venner og familie med og få nogle hyggelige timer i Vornæs Skov.
 
Vornæs Rundt | Vornæs Skovvej, 5700 Svendborg