Yderligere forlængelse af suspendering af aktiviteter til 13. april

VM Dans suspenderer fortsat alle aktiviteter til og med mandag den 13. april 2020

Statsministeren har på et pressemøde mandag den 23. marts 2020 kl. 15.00 forlænget diverse forbud og retningslinjer for at begrænse smitten af COVID-19 virus i Danmark. Forbuddet betyder, at VM Dans forlænger suspenderingen af alle vores aktiviteter til og med mandag den 13. april 2020. Under disse pt. gældende retningslinjer genoptager vi således vores aktiviteter tirsdag den 14. april 2020. VM Dans vil naturligvis også følge fremtidige påbud fra regeringen og evt. udvide suspenderingsperioden, hvis vi får påbud herom.

VM Dans udvider dansesæsonen for alle medlemmer
Som vi tidligere har informeret vores elever om, udvider VM Dans dansesæsonen således, at vores aktiviteter fortsætter hele juni 2020 og muligvis ind i juli 2020. Når vi igen må fortsætte vores aktiviteter, informerer vi alle medlemmer om, hvorledes dansegangene helt præcis bliver afviklet.

Ved ændringer i ovenstående vil dette blive informeret via mail, kommunikeret ud via vores hjemmeside www.vmdans.dk samt vores profil på Facebook og Instagram.

Denne situation er helt ekstraordinær og noget, som ingen har prøvet før. Vi håber derfor på alle vores elevers forståelse, og håber, at alle vores elever ved, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at navigere vores danseskole igennem denne situation.

Vi mærker en kæmpe opbakning til VM Dans fra vores elever, og det er lige præcis det, vi har brug for lige nu. Tusinde tak for jeres forståelse og opbakning.

Vi glæder os til at give alle vores elever en masse gode oplevelser i fremtiden.

De bedste hilsner,
Mads Vad og VM Dans teamet
VM Dans | Sommervej 19, 8210 Aarhus V  | Tlf.: 86282300 | vmdans@vmdans.dk