Nye indlæg

Kategorier

Vinterdød i havedammen

09-03-2010 17:32
(klik på overskriften for at se den fulde tekst)
Der er vist ingen der er i tvivl om, vinteren i år har været ekstra hård og lang.
Og jo nok langt fra ovre endnu.
Desværre vil mange også finde ud af at det har haft kedelige konserkvenser for livet i deres havedam.
Vi har i butikken allerede hørt om flere af vores kunder, der trods deres bedste bestræbelser på at vinter sikre deres damme har mistet fisk.
Ja jeg har sågar heller ikke selv gået helt ramt forbi og har mistet flere af mine store og højt elskede koikarper.
Og hvad er det så der skaber problemerne under isen?
Jo problemet er at vandet ikke kan udveksle gasser med atmosfæren. Det medføre at de livsfarlige gasser som f.eks. co2, metan og svovlbrinte ophobes i vandet. Hugger man hul på isen, vil man ofte kunne lugte en stærk, rådden lugt fra vandet, hvilket er en klar indikation af ophobede mængder af gasser. Samtidig bruges der ilt af både fisk og planter (her under alger).
Problemet er ikke så kritisk så længe isen er klar og gennemsigtig, for så kan der stadigvæk genereres en vis mængde ilt gennem fotosyntese, men vores vekslene vintervejr med skiftevis frost og tø giver ofte flere lag af uklar is og i år flere meter sne -
Den videnskabelige forklaring følger her-
Fotosyntese er betegnelse for de levende vandorganismers dannelse af organisk stof ved anvendelse af energi fra lys (Hovedsagelig fra solen)
Energien fra lyset optages ved hjælp af lysende farvestoffer og omdannes til kemisk energi.
Populært sagt kan man sige, at fotosyntese er de levende vandorganismers omdannelse af lysenergi til kemisk energi.
Fotosyntese skabes af CO2 og vand, og energien kommer fra sollyset. Produktet er kulhydrater, og som et affaldsstof dannes der ilt. processen påvirkes af omgivelserne, og mængden af fotosyntese er afhængig af mængden af CO2 i luften, mængden af sollys og temperatur.
Kort sagt hvis isen, som det er tilfældet i år med en lang vinter bliver uklar og forhindre lysgennemtræning så stopper hele cyklusen for livet i vandet. og efter ganske kort tid begynder fiskene at dø af ilt mangel og kulilt forgiftning.
Det kan over kortere perioder forhindres med at installere en ishætte
Men er det over en lang periode som år vil cirkulation med en pumpe som skaber en våge være en mere optimal løsning. Dog vil det også have sine begrænsninger da den ved hård frost også vil fryse til og med en ødelagt pumpe til følge.
Desværre må vi konstatere at vintre som i år er svære at hamle op med som havedams ejer.
Vi kan kun håbe på godt vejr og at vores fisk endnu har det godt under isen.

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Vild med dyr | CVR: 31141907 | Østergade 23, 3700 Rønne  | Tlf.: 56 95 30 28 | vildmeddyr@live.dk