Forvandling2012-01-01 12:00 "Guds rige består af mennesker forvandlede ved Helligåndens kraft og indflydelse "
I Luk. 2:10–11 hedder det: " Men englen sagde til dem: >>Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren<<"
Et andet sted i skriften står der: "Jesus sagde til ham: >>Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.<<" Luk 14:6-7
Skriften taler tydeligt om Jesus Kristus som verdens frelser og eneste mulighed for en genforening mellem mennesket og Gud, så for at få del i Guds rige er der kun et middel som virker, frelsen ved troen på Jesus Kristus. Når vi tager beslutningen om at blive en kristen og leve vores liv efter Guds riges normer og standard, så sker dette ved troen på Jesus Kristus, som verdens og vores personlige frelser. Når vi modtager frelsen i troen på Jesus Kristus og overgiver vort liv til ham, så finder der forvandling sted.
"Jesus svarede ham: >>Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.<< Nikodemus sagde til ham: >>Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?<< Jesus svarede: >>Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.<<" Joh. 3:3-5
Der finder en forvandling sted en forvandling som ene og alene sker ved Åndens virke, en forvandling som fuldstændig forandrer vores situation og status. Vi går fra at være mørket til at være lysets børn, fra dom til frifindelse, fra fortabelse til evigt liv, fra slaveri til frihed... Dette er en forandring, som sker indefra og ud, den er ikke baseret på omstændigheder eller udefra kommende påvirkninger. Det er en forandring, som sker inden i os og som vil forandre os indefra og ud, den vil påvirke vores karakter, vores dømmekraft, måden vi tænker, taler og handler på. I takt med denne indefra kommende forvandling, vil vi begynde at påvirke vores omgivelser på en helt ny måde, vi vil ikke længere tillade at omstændighederne styrer vores liv, men vi vil opleve at vi er med til at påvirke omgivelserne. For at kunne opnå en forandring af en given situation, må der være en erkendelse af et behov for og et ønske om forandring af situationen. Hvis vi ønsker at Guds rige skal have fremgang og hans vilje ske i nationen, så må vi erkende behovet for forandring. Lad os derfor frimodigt gå frem for Gud med anråbelse om en ny Åndsudgydelse, at vi endnu stærkere må opleve Helligåndens forvandlende kraft i egne liv og i vores omgivelser.
Hilsen pastor Ruben Højer |