Unikt tilbud til talenter i Viborg Kommun

2017-02-08 13:31
Viborg Gymnasium & HF opretter nu et unikt talenthold i samarbejde Viborg Elite og Kulturskolen Viborg.

Talentholdet er et tilbud til alle talenter - både sportslige og kreative.
Rektor Mads Fjendsbo fremhæver at eleverne på talentholdet får de samme valgmuligheder som alle andre HF-elever på Viborg Gymnasium & HF og kan frit sammensætte deres valg af fagpakke og valgfag samtidig med, at de får tid til at dyrke deres talent.

For sportslige talenter i Viborg Elite betyder det, at de nu frit kan vælge mellem alle ungdomsuddannelser i Viborg kommune og stadig have tid til at dyrke deres sport på eliteplan. Elitekoordinator Lone Simonsen udtaler ”det er vigtigt, at have så mange muligheder som muligt, når man skal vælge ungdomsuddannelse, og derfor er vi også meget frem til vort samarbejde med VGHF”.

For kreative talenter på Kulturskolen Viborg er Viborg Gymnasium & HF den første ungdomsuddannelsesinstitution, der tilbyder dem muligheden at udfolde deres kreative talent. Henrik Resen, Kulturskolen Viborg, ser det som ”en unik mulighed til vores unge talenter. Det vil, uden tvivl, booste talentmiljøet i Viborg Kommune, og vi er rigtig glade for at kunne skabe dette bånd med VGHF og Viborg Elite.”
Talentholdet vil også være åbent for andre unge, der ønsker muligheden for at dyrke deres talent.

Vedlagt foto: Rektor Mads Fjendsbo, Elitekoordinator Lone Simonsen og Talentkoordinater Henrik Resen.
 
Yderligere information fås hos:
Viborg Elite - Elitekoordinator Lone Simonsen - tlf: 5080 0068
Kulturskolen Viborg - Talentkoordinator Henrik Resen - tlf: 2047 2628
Viborg Gymnasium & HF - Uddannelsesleder Søren Kjær Sørensen - tlf: 2532 2411