Team Danmark elev

Hvis du vil optages som Team Danmark elev på ungdoms- eller erhvervsuddannelserne skal du have en sportslig godkendelse via det specialforbund du dyrker din idræt.
 
Forbundet skal desuden have en aftale med Team Danmark.
 
Du skal ligeledes opfylde en række kriterier, som forbundet og Team Danmark har udarbejdet i fællesskab.

Du kan læse mere om kriterierne på www.teamdanmark.dk
 
Med en sportslig godkendelse gør du skolen opmærksom på, at du dyrker idræt på højt niveau. Det øger fleksibiliteten i hverdagen, og giver dig mulighed for at få supplerende undervisning. Desuden kan du få ændret terminer på prøver og eksamener, hvis du er forhindret på grund af din sport.
 
Hvis du vælger STX, HHX eller HTX, kan du forlænge uddannelsen med et år. Det betyder færre timer på skemaet, og bedre muligheder for at lægge hverdagen tilrette, når du skal kombinere idræt og skole. 
 
Vælger du HF, har du også mulighed for at forlænge uddannelsen med et år, hvis den bliver planlagt som et samlet forløb. Du kan også sammensætte HF som enkeltfag, og flere steder tilbyder skolerne at du kan tage HF som fjernundervisning.
 
Vælger du en erhvervs-uddannelse anbefales det, at du finder en arbejdsgiver, der har forståelse for din sport. Det er muligt at forlænge uddannelses forløbet, både når det gælder praktikforløb og skole. Ofte vil din skole, arbejdsgiver og træner skulle mødes, så der kan aftales en personlig uddannelses plan, som passer til de behov du har.
 
Team Danmark har lavet en liste over de ungdomsuddannelser, der har ekstra tilbud til dig som elitesportsudøver. Se listen her