Mercantec

Tag en erhvervsuddannelse på Mercantec
- Og dyrk idræt på eliteniveau

På Mercantec har du gode muligheder og vilkår, når du skal kombinere eliteidræt og uddannelse.
 
Som eliteidrætselev kan du frit vælge mellem alle vores fagretninger og uddannelser, og vi hjælper med at skræddersy et godt skole- og praktikforløb, så der er plads til, at den daglige træning, kampe og konkurrencer får de bedst mulige vilkår.

Uddannelsens opbygning
Når du starter din erhvervsuddannelse på grundforløbets 1. del (gf.1) skal du vælge én af vores fagretninger:

- Mad og Sundhed
- Butik og Handel
- Konstruktion, Håndværk og Design
- Medie og Data
- Biler, Teknologi og Industrielt design

Hver fagretning fungerer som en spændende introduktion til din erhvervsuddannelse. Her bliver du bl.a. undervist i forskellige erhvervsrettede projekter, og du vil opleve, at vi hos os kobler læring tæt sammen med bevægelse og afprøvning i praksis.

Inden du er færdig med gf.1, skal du beslutte dig for en uddannelse, som du bliver undervist i på grundforløbets 2. del (GF2). Du behøver altså ikke vælge en bestemt uddannelse, inden du begynder på gf1.

Gf.1 og GF2 varer hver især et halvt år (20 uger). Efter grundforløbene er du klar til uddannelsens hovedforløb, som typisk er en vekselvirkning mellem skole- og praktikperioder.

På Mercantec har vi en dygtig stab af praktikkonsulenter, som vil hjælpe dig med lave aftaler med din praktikvirksomhed, så der fortsat er plads og tid til både sport og uddannelse.

På Mercantec er der særlige tiltag rettet mod dig som eliteidrætsudøver:
 
- Hjælp til at finde en praktikvirksomhed, der har forståelse for, at der skal være         plads og tid til både sport og uddannelse
- Mulighed for særligt tilrettelagte forløb i forbindelse med, at du er væk på               træningslejr e.l.
- Mulighed for særlig hjælp og støtte til at få struktureret hverdagen, så uddannelse   og eliteidræt hænger sammen
- Mulighed for ekstra lektiehjælp
 
For nærmere info kontaktes
Pædagogisk konsulent og Viborg Elite kontakt
Kasper Hvelplund Overgaard
Mail. kaov@mercantec.dk
Tlf. 2492 1651
 
For at ansøge til Viborg Elite skal du indsende 2 skemaer:
 
 
Begge skemaer skal mailes til lone@viborgidraetsraad.dk senest d. 1. maj 2019.
 
Det koster 2500,- kr. at være elev i Viborg Elite for skoleåret 2019/20.