Jeg går på efterskole, her i året 12/13. Har fået en masse nye venskaber, både mennesker og dyr. Jeg går på den linje som hedder ridelinjen. Man får massere af oplevelser og man har det bare rigtig sjovt. Ville ønske alle fik muligheden for at komme et år på efterskole.
Det skete:
I starten var jeg meget tilbage trædende og var bange for at gøre noget forkert. Men man fandt hurtigt hinandens svagheder, og tager det som en leg. Jeg bruger rigtig meget tid ovre i stalden som ligger på selve efterskolen. Jeg fik udleveret en lille pony som jeg skulle ride sammen med nogle andre. Første gang jeg så den tænkte jeg bare, "hold op hvor er den grim", men den havde en kæmpe personlighed og var det dejligste at komme ud til, når man skulle ride. Desværre skete det, som jeg havde frygtet allermest. Det var nemlig en gammel pony, som havde slidgigt. Jeg fik af vide, jeg skulle tage afsked med den, for den skulle aflives.
Jeg er stædig og vil altid gerne vil være den sidste, som siger farvel til noget jeg har haft kær. Jeg og min ridelærer tog ud, for at få ham aflivet. Måden dyrlægen var på, var fantastisk og det vil jeg helt klart tage med, når jeg skal videre som enten dyrlæge eller veterinærsygeplejerske. Hun vidste hvad hun talte om, tog rigtig flotte røntgen billeder, og aflivede ham rigtig pænt.
Det vigtige når man skal starte uddannelse, job, lign. er at man har nogle idoler, mål, planer og meget mere spændende.
