Praktik i 9. klasse.
Jeg har været i praktik i 9. klasse hos en dyrlæge og veterinærsygeplejerske. Jeg vil lige fortælle kort om, hvor svært det var at søge praktik der.
Charlottenlund dyreklinik har en regel om, at man ikke kan komme i praktik, hvis man ikke har medlemskab dernede til, det er fordi der er så mange, som søger en praktikplads.
Jeg har været super heldig at komme ind, alt handlede om at kunne kommunikere rigtigt. Vise man havde styr på sit liv og rigtig gerne ville se hvad arbejdet gik ud på.
Normalt er man kun én praktikant i en uge, men vi var to.
Jeg glædede mig rigtig meget til at se hvad det hele gik ud på, og om jeg kunne klare en operation uden at få det dårligt.
Det første man kommer ind til er en kontordame, som sidder ved en computer. Det er veterinærsygeplejersken der tager konsultationer og laver kontor arbejde.
Jeg var med til at se alle konsultationer, lige fra vaccinationer, til et problem med munden.
Følelsen af, at der kommer en hund hen til en og bare gerne vil kæle, det var så rart.
Jeg så en operation, som var lidt dramatisk vil jeg sige. Men jeg blev ikke dårlig eller andet. Jeg tog det i stiv arm og gjorde mig forberedt på det værste. Jeg sagde til mig selv det ikke var ulækkert, og det gik som en leg. Der var også en hund, som havde noget galt med munden og dens tænder. De vidste ikke helt hvad det var, men fandt ud af det. Det gav mig kulde gys da de skulle rense dens tænder, der blev jeg rigtig dårlig. Men det er en vanesag ligesom meget andet.
Jeg var med til at kigge i mikroskop og se en masse røntgenfotos og meget mere. En veterinærsygeplejerske laver meget mere end bare at sidde ved computeren. De fx bedøver, vækker dyr efter operationer. De plejer og passer dem og tjekker om de har det godt.